Verdens vildeste swimmingpool! Devils Pool, Victoriavandfaldet 2012 |
Vi holder alle hinanden meget
faste i hånden! Vi balancerer 10 meter fra kanten af Victoriavandfaldet, hvor
vi går gennem strømmen på de ujævne klipper. ”Er I alle gode svømmere?” spørger
guiden endnu engang. ”Ja” bekræfter vi, mens vi alle tænker ”hvad er en god svømmer?” Vi
kan alle svømme udemærket, men hvor godt er godt nok? Det skal jo bare være godt nok!
”Nu svømmer I alt hvad I kan efter mig, ingen tøven! I må ikke stoppe!” siger guiden. ”I skal ikke tage jer af, at I bliver trukket hen mod kanten!” Vi svømmer alt hvad vi kan, mens strømmen ganske rigtigt trækker os længere ned mod kanten af vanfaldet og dermed 111 meters frit fald. Jeg holder mig tæt til børnene. Laust drøner af sted efter guiden, mens Thea sakker lidt bagud overrasket over den stærke strøm. Det er først nu, at det for alvor går op for os, hvad vi har påbegyndt.
Ca. 5 meter før vandfaldets kant er der spændt et grønt reb på tværs af strømmen. Det er den ”sidste chance”, hvis man ikke klarer strømmen! Man har ikke lyst til at misse det grønne reb i forbifarten.

På vej tilbage fra den lille klipeø efter svømmeturen |
Vi klarer alle den første
svømmetur (!) ud til nogle sten, hvor vi kan bunde igen og komme til hægterne.
Herefter en ny svømmetur på tværs af vandfaldet før vi når den lille klippeø,
som ligger midt i strømmen. Ved denne klippeø ligger målet for vores
anstrengelser: ”Devils pool”. Verdens mest spektakulære swimmingpool? En
naturlig ”klippepool” bogstavelig talt direkte på kanten af vandfaldet. Vi ser på
poolen og herefter på børnene. De skal ikke ned i den pool under nogen
omstændigheder! Vandet strømmer lige igennem poolen ud over kanten, hvor det hvirvler
111 meter ned i en stor hvid vandsky. Larmen er enorm. I januar røg en guide ud over
kanten, da han reddede en turist, som ikke fulgte instruktionerne.
På kanten af det tilladelige... Devils Pool, Victoriavandfaldet 2012 |
Først laver guiden en saltomortale ud i poolen. Herefter svømmer Pia ud og venter på mig. Jeg springer, opmuntrer af guiderne, baglæns ud i luften til ære for fotografen og dermed det ultimative badebillede!
Poolen er ved pilen helt ude på kanten (taget på helikopterturen tidligere) Bemærk den tynde gribelinje ud til klippen - Hvis det kniber med svømmeevnerne! |
Bagefter svømmer vi retur
med børnene. Det går fint nu da vi ved, hvad der venter.
Vi er nu sikkert tilbage på Livingstone Island, som ligger midt i vandfaldet på kanten. Her venter morgenmaden. Der er dækket fint op med hvide duge i et canvas telt, med fri udsigt til vandfaldet.