Saturday, 11 August 2012

”Jeg skal tisse rigtig meget”


Pas godt på leoparden!


Grasslands Safari Lodge Campsite, Central Kalahari, den 5-6. august


Fuldmåne

”Pas godt på den gamle hanleopard. Den kan godt li´ at kravle op i vandtårnet”. Manageren fra Grassland Safari Lodge henviste til det lille vandtårn, som var midt på campsitet ca. 30 meter fra vores telt. ”Den gør ikke noget, men man skal ikke forskrække den”. Ingen af os havde det mindste lyst til at forskrække en gammel stor hanleopard… ”Det er især om natten, lys godt ud af teltet i alle retninger. Hvis I ser øjne, så skal I ikke gå ud, men vente. Hvis I overrasker den, så stå helt stille. I må ikke løbe. Træk jer langsomt tilbage til bilen. I nødstilfælde lys den direkte i øjnene, men så skal I kunne nå ind i bilen hurtigt, da det er en aggressiv handling!”

Kl. 4 om natten: ”Jeg skal tisse rigtig meget”, siger anonymt barn fra teltet på toppen af Land Roveren. Jeg ser på Pia, det ser bestemt ikke ud som om, at hun havde tænkt sig at føre an over til toiletbygningen ved siden af vandtårnet. Dynen af – det er hundekoldt i nat! Jeg lyser ud, ingen leopardøjne. Men jeg kan ikke lyse bag teltet og bag bilen. Går forsigtigt ud af teltet og lyser igen. Stadig ingen øjne. Ej heller en leopard på toilettet – to lettelser på en gang!


Sporet til Kalahari næste dag
8 timers kørsel uden at møde en eneste person

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again