Danish family on adventures in Africa: Husbåd på Okavango

Kubu Queen House Boat, Okavango deltaet, 2. august

Okavango, solnedgang genspejles

“Oh, from a country full of rivers – so many no one can tell their number – and full of large trees”

David Livingstone, In: Travels and Researches in South Africa. 1849.

Vi sover alle dybt på en husbåd i den nordlige del af Okavango Deltaet omgivet af papyrussumpe. Udenfor brøler flodhestene i vandet, og krokodillerne hviler sig på bredden. Fiskeørne kredser omkring området. Bådens kaptajn hedder Greg Thompson. Han er født i Zimbabwe, men han har boet i Sydafrika og Botswana det meste af sit liv. Han sover ugeneret i et telt oven på taget af husbåden. Til sin hjælp har han to lokale hjælpere, som sørger for alt det praktiske. De sover i telte på land. Man kan stadig lugte røgen fra gløderne i lejrbålet fra i går aftes. Thea og Laust sover trygt i hver sin lille hyggelige dobbeltkahyt i mørkt træ på dækket nedenunder. Pia og jeg sover i hver sin køje i agterstævnen på båden. Her er der 180 graders udsigt ud over floddeltaet, og det eneste der adskiller os fra naturen udenfor er myggenettene. Om natten kan vi høre alle lydene særligt tydeligt, især når flodhestene går op på land for at græsse. Vi hører også en sitatunga gazelle, som gør. Det lyder som en hund, men man skal længere sydpå i deltaet for at finde vildhunde. Fantastisk og eventyrligt at ligge her. Vi har fortøjet båden til en øde ø – i hvert fald for så vidt angår mennesker.

Solen står op for fodenden af vores senge. Natten bød på fuldmåne, og man kunne tydeligt se alle de mange strømhvirvler i floden. Så blev himlen sort, fulgt af sort-lilla nuancer i det højtliggende bælte af skyer i stratosfæren. Efterfølgende tiltagende orangerød overalt. Siden blå højt på himlen og tiltagende højrød i horisonten. Solskiven står op over papyrussen i øst, forbavsende hurtigt. Man kan næsten se, hvordan den bevæger sig. Den står op mod øst, lige der hvor de hellige Tsodilo Hills ligger. Her har der boet mennesker de sidste 60.000 år. Når man ligger her i sengen, virker det et langt stykke tid, som om intet er ændret siden da.

Så kan vi høre puslen uden for gardinet, som adskiller vores afdeling fra spisestue og bro. Kokken har lavet kogende vand til kaffen. Han forsøger at stille den på plads så stille som muligt, for ikke at forstyrre os, så den er klar når vi vågner. Bordet dækkes stille, og maden tilberedes i kabyssen nedenunder nær børnenes afdeling. Dette må være den ultimative måde at opleve Okavango Deltaet på - og det med engelsk prinsegaranti!