Showing posts with label Greg Thompson. Show all posts
Showing posts with label Greg Thompson. Show all posts

Saturday, 11 August 2012

Laust gør hurtig lystfisker karriere!


Fra Rutsker ”put and take” til Tiger Fish i Okavango



Laust prøvede at fiske for første gang dette forår. Turen gik sammen med far til ”Rutsker put and take sø” på Bornholm som en lille forberedelse til Okavango Deltaet i Botswana. Vi fangede absolut intet trods tre timers ihærdige forsøg i alle tre søer. I dag er det så Lausts anden fisketur. Den foregår noget mere eksotisk på Okavango Deltaet i Botswana, hvor vi er sammen med den professionelle jæger og fisker Greg Thompson, som i øvrigt er oplært af Søren Lindstrøm, hvis familie Karen Blixen og Bror rejste til Afrika samtidig med.

Vi går ikke ned på udstyret!
Blot lidt af det der er på Kubu Queen
Vi passerer lokale fiskere
Okavango Deltaet 2012

Vi passer godt på flodhestene, hver gang de nærmer sig vores båd. Pludselig får Laust en tiger fish på krogen, den ultimative fangst her på egnen, men fisken ryger desværre af igen kun to meter fra bådkanten. Heldigt at der var vidner til denne lystfiskerhistorie! ”Den ryger af krogen to ud af tre gange”, oplyser Greg og tilføjer ”det er det spændende ved at fange tiger fish”. Greg selv hiver to fisk indenbords mens vi driver ned langs flodbredden for flydeanker. Dem skal vi have til aftensmad i morgen. Greg kaster uhyggeligt præcist hver gang. Fars tiger fish ryger også af krogen, men i morgen prøver vi igen.

Greg hiver fisk ind på stribe
Fisketur, Kubu Queen 2012
Laust og Greg
Fisketur, Okavango, Kubu Queen 2012

Da vi kommer tilbage til husbåden slapper vi af ved lejrbålet, som er lavet på bredden, der hvor båden er fortøjet for natten.

Bålet er klart på bredden
Okavango 2012


Husbåd på Okavango - paradis!


Kubu Queen House Boat, Okavango deltaet, 2. august


Okavango, solnedgang genspejles

“Oh, from a country full of rivers – so many no one can tell their number – and full of large trees”

David Livingstone, In: Travels and Researches in South Africa. 1849.

Vi sover alle dybt på en husbåd i den nordlige del af Okavango Deltaet omgivet af papyrussumpe. Udenfor brøler flodhestene i vandet, og krokodillerne hviler sig på bredden. Fiskeørne kredser omkring området. Bådens kaptajn hedder Greg Thompson. Han er født i Zimbabwe, men han har boet i Sydafrika og Botswana det meste af sit liv. Han sover ugeneret i et telt oven på taget af husbåden. Til sin hjælp har han to lokale hjælpere, som sørger for alt det praktiske. De sover i telte på land. Man kan stadig lugte røgen fra gløderne i lejrbålet fra i går aftes. Thea og Laust sover trygt i hver sin lille hyggelige dobbeltkahyt i mørkt træ på dækket nedenunder. Pia og jeg sover i hver sin køje i agterstævnen på båden. Her er der 180 graders udsigt ud over floddeltaet, og det eneste der adskiller os fra naturen udenfor er myggenettene. Om natten kan vi høre alle lydene særligt tydeligt, især når flodhestene går op på land for at græsse. Vi hører også en sitatunga gazelle, som gør. Det lyder som en hund, men man skal længere sydpå i deltaet for at finde vildhunde. Fantastisk og eventyrligt at ligge her. Vi har fortøjet båden til en øde ø – i hvert fald for så vidt angår mennesker.

Solen står op for fodenden af vores senge. Natten bød på fuldmåne, og man kunne tydeligt se alle de mange strømhvirvler i floden. Så blev himlen sort, fulgt af sort-lilla nuancer i det højtliggende bælte af skyer i stratosfæren. Efterfølgende tiltagende orangerød overalt. Siden blå højt på himlen og tiltagende højrød i horisonten. Solskiven står op over papyrussen i øst, forbavsende hurtigt. Man kan næsten se, hvordan den bevæger sig. Den står op mod øst, lige der hvor de hellige Tsodilo Hills ligger. Her har der boet mennesker de sidste 60.000 år. Når man ligger her i sengen, virker det et langt stykke tid, som om intet er ændret siden da.

Så kan vi høre puslen uden for gardinet, som adskiller vores afdeling fra spisestue og bro. Kokken har lavet kogende vand til kaffen. Han forsøger at stille den på plads så stille som muligt, for ikke at forstyrre os, så den er klar når vi vågner. Bordet dækkes stille, og maden tilberedes i kabyssen nedenunder nær børnenes afdeling. Dette må være den ultimative måde at opleve Okavango Deltaet på - og det med engelsk prinsegaranti!


Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Agtersalon, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Morgenmad, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Åkande nær Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Nederste dæk, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Detalje bruser, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012