Showing posts with label fiske. Show all posts
Showing posts with label fiske. Show all posts

Saturday, 11 August 2012

Bid igen! Laust lander Tiger Fish


Okavango Deltaet den 3. august.


Lausts Tiger Fish!
Okavango 2012

Så lykkedes det at få den helt ombord. Laust fanger dagens største fisk – en stor tiger fish. Han er naturligvis både stolt og begejstret og soler sig i Gregs ros. Belønningen for dagens to lange fisketure op og ned af deltaet. Vi ligger og driver ned af floden det meste af tiden og kaster mod bredden. Alle små bugter afsøges. Selv Thea bliver til sidst så inspireret af de fisk der hives indenbords, at hun efter en kort instruktion fisker med det meste af dagen. Greg roser ”Jeg har haft mange såkaldte rutinerede fiskere med, som slet ikke kaster lige så godt som jer”, vi suger naturligvis rosen til os.  I aften står der fisk på menuen. Det er sidste aften på husbåden. Så er det slut med driverlivet. I morgen går turen til Guma Lagoon lidt længere nede af deltaet.


Pas på!
En flodhest kan vælte en båd og bide en person i to dele...

Laust gør hurtig lystfisker karriere!


Fra Rutsker ”put and take” til Tiger Fish i Okavango



Laust prøvede at fiske for første gang dette forår. Turen gik sammen med far til ”Rutsker put and take sø” på Bornholm som en lille forberedelse til Okavango Deltaet i Botswana. Vi fangede absolut intet trods tre timers ihærdige forsøg i alle tre søer. I dag er det så Lausts anden fisketur. Den foregår noget mere eksotisk på Okavango Deltaet i Botswana, hvor vi er sammen med den professionelle jæger og fisker Greg Thompson, som i øvrigt er oplært af Søren Lindstrøm, hvis familie Karen Blixen og Bror rejste til Afrika samtidig med.

Vi går ikke ned på udstyret!
Blot lidt af det der er på Kubu Queen
Vi passerer lokale fiskere
Okavango Deltaet 2012

Vi passer godt på flodhestene, hver gang de nærmer sig vores båd. Pludselig får Laust en tiger fish på krogen, den ultimative fangst her på egnen, men fisken ryger desværre af igen kun to meter fra bådkanten. Heldigt at der var vidner til denne lystfiskerhistorie! ”Den ryger af krogen to ud af tre gange”, oplyser Greg og tilføjer ”det er det spændende ved at fange tiger fish”. Greg selv hiver to fisk indenbords mens vi driver ned langs flodbredden for flydeanker. Dem skal vi have til aftensmad i morgen. Greg kaster uhyggeligt præcist hver gang. Fars tiger fish ryger også af krogen, men i morgen prøver vi igen.

Greg hiver fisk ind på stribe
Fisketur, Kubu Queen 2012
Laust og Greg
Fisketur, Okavango, Kubu Queen 2012

Da vi kommer tilbage til husbåden slapper vi af ved lejrbålet, som er lavet på bredden, der hvor båden er fortøjet for natten.

Bålet er klart på bredden
Okavango 2012