Saturday, 11 August 2012

Okavango Deltaet, tur op af bifloderne


Okavango Deltaet, den 2. august.

 

 



Programmet afslører sig hen af vejen, vi følger bare med og nyder overraskelserne. Efter morgenmaden gør Greg den fladbundede speedbåd klar. ”Er I parate”? spørger han. Vi aner ikke, hvad vi er parate til, men vi svarer naturligvis ”ja” og hopper ned i båden, hvor vi bliver placeret i hver sin magelige stol. ”Mændene pakker husbåden sammen, så vi møder dem senere i dag”, bekendtgør Greg. Vi tager på tur op af Okavango Deltaets bifloder, skiftevis i hurtigt og langsomt tempo. Vi ser et utal af dyr, som Greg fortæller beredvilligt om, da han fornemmer vores interesse og store benovelse. Det er helt ubeskriveligt smukt. Et virvar af grønne snoede vandveje. Der er eksotiske fugle overalt. Godt Greg kender vejen - vi møder husbåden igen 3 timer senere!




Der er dækket op til frokost og sengene er redt. Det bliver hårdt at komme hjem igen.
Båden fortøjes ved papyrusskovens bred ved en lille sandstrand. Det frister at hoppe i vandet, men et par flodhestegrynt minder os om, at det er en dårlig ide. ”Hvis vinden lægger sig, så tager vi ud og fanger tigerfish i eftermiddag” bekendtgør Greg. Laust tegner en, og nu kender vi da programmet for i eftermiddag…

Speedbåd med Greg Thomsen, Kubu Queen House Boat
Okavango Deltaet 2012

Monitor Lizard, tur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Krokodille nær Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med, Kingfisher, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
African Fish Eagle, Okavango 2012

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again