“Syntes I ikke det lugter mærkeligt I bilen?!

 Sandspor, 8 kilometer sydvest for Leppard Pan, position S21 17.947’ E023 42.926’

Konference med Duane i Windhoek

”Syntes I ikke det lugter mærkeligt"?, spørger Pia. Vi befinder os 8 kilometer sydvest for Leopard Pan i Central Kalahari Game Reserve. Vi følger to spor i sandet, mens vi leder efter brænde. Lugten breder sig i bilen og bliver tydeligere og tydeligere. Nærmest en kombination af rådne æg og brændt gummi! Ingen lamper lyser i instrumentpanelet. Håndbremsen er ikke trukket. Kølerhjelmen åbnes, mens familien rutineret spejder efter ”store katte” i nærheden af bilen. Der er vand på køleren og intet mærkeligt med motoren. Der er intet at se under bilen eller ved hjulene. Vi kører lidt videre, lugten tiltager. Det lugter nu klart som rådne æg. ”Det bliver varmt under mit sæde, kan det være batteriet”? spørger Pia. Jeg fjerner Pias sæde for at komme til batterierne – ganske rigtigt! Under sædet ligger de 2 batterier. Lugten af svovl er meget tydelig, og hovedbatteriet er glohedt og syder som en kedel kogende vand. Pulverslukkeren findes frem! Vi kan heldigvis huske, at den er under Lausts sæde. Vi er ikke et rart sted, hvis bilen brænder: 8 kilometers gåtur forbi det eneste vandhul (=dyr) i ca. 100 kilometers omkreds. Hvis vi vel og mærke kan finde vej. Vi sikrer os GPS og satellittelefon, så vi kan redde dem med ud af bilen, hvis den brænder.

Det kogende og lækkende batteri!
Land Rover: Englændernes hævn over Afrika

Efterhånden aftager den sydende lyd fra batteriet. Satellittelefonen kommer i brug igen. Duane i Windhoek lyder ikke helt begejstret for at høre fra os igen. Han får straks vores GPS koordinater, hvis telefonen går ud. Efter han har skrevet dem ned foreslår han, at vi skifter batteri fra hovedbatteri til det mindre ekstra batteri, som driver køleskabet. "Det burde være nok til at køre bilen", siger han. ”Der skulle være det nødvendige værktøj i bilen”, supplerer han. Jeg foreslår i stedet, at vi venter til batteriet er kølet så meget af, at vi kan køre bilen de sidste 8 kilometer til vores lejrplads. Duane konfererer med Safari Drive i London: ”Kør ikke videre i bilen, det I kan lugte er svovldampe. Batteriet kan i værste fald eksplodere eller bryde i brand når som helst. Jeg synes I skal forsøge at få batteriet helt ud af bilen og op på taget. Det bør ikke være inde i bilen”. Jeg er lidt i tvivl, om det er bilen eller os, han er bekymret for? Jeg kigger ned i brønden under sædet – det ligner ikke et almindeligt ”gør det selv” projekt. Der er mange ledninger til begge batterier pga. de mange forskellige funktioner i bilen. Men tanken om en svovlsyreeksplosion inde i bilen gør udslaget. Jeg finder værktøjet frem, og det lykkedes at afmontere begge batterier. I samme øjeblik det sidste batteriet afmonteres, går tyverialarmen i gang med en enorm larm! Surrealistisk!! Vi spekulerer lidt på om det tiltrækker eller skræmmer dyrene væk – vi hælder mest til det sidste.  Det er nødvendigt at fjerne begge batterier, for at få det ustabile batteri op af brønden. Det lykkes med nød og næppe. Herefter bugseres det lille batteri ned i brønden igen. Da det nye batteri er skruet fast kommer testen – nøglen drejes – bilen hoster og går ud igen. Godt at den hostede! Men skidt at den gik ud igen!! Alt strømforbrugende i bilen slukkes, og vi prøver igen – bilen starter! Lettelsen er til at føle, men vi var alle forbavsende fattede under hele forløbet (noget mere fattede end da vi skulle skifte dæk i Etosha Nanionalparken nær to elefanter). Vi kører tilbage til Sunday Pan Camp 2, mens vi samler brænde undervejs. Nu er vi vist hærdede Afrikarejsende.

Jeg ved nu meget mere om Land Rover-mekanik, end jeg har lyst til!. Jeg er enig med Johan fra Madisa Campsite: Land Roveren er englændernes hævn over Afrika…

På Sunday Pan bager Thea 5 pandekager til hver. De smager bedre end nogensinde tidligere.

Vores lejrplads
Sunday Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012