Saturday, 11 August 2012

Afslapning på Khumaga Campsite


Makgadikgadi Pans National Park, 9-10. august.



Khumaga Campsite er et hit. Det ligger på bredden af den smukke Boteti River, som nu flyder igen efter at have været udtørret i ca. 13 år. Derfor måtte vi krydse floden på en noget interimistisk pram drevet af to små påhængsmotorer - da vi endelig havde fundet frem til, hvor den lokale bådfører boede.

Vi krydser Boteti River på en pram


Vi kører ”game drives” op og ned af flodbankerne fra Khumaga Campsite og ser ufatteligt mange dyr. Elefanter, Zebra, Kudu, Steenbok, Struds m.v. Om aftenen hygger vi os omkring lejrbålet, uden vi behøver at være alt for meget på vagt efter dyr. Her kommer kun sjældent potentielt farlige dyr helt ind i campen. Vi får dog besøg af en ”Honey Badger”, som normalt lever af slanger og andet kød om natten, men nu trives fint med campisternes aftensmad! Det viser sig at være en lille arrig fyr med store tænder, som den viser, når man kommer for tæt på! Vi skal også passe godt på de små ”vervet aber”, som stjæler alt, hvis vi vender ryggen til. Pia fik sin sag for, da hun på et tidspunkt var alene med mad og telt! Heldigvis er her ikke bavianer, som er meget mere udspekulerede! De terroriserer alt og kan sågar åbne telte, og de stjæler alt, hvad de kommer i nærheden af.

Honey Badger på visit i vores lejr
Kan være ganske aggressiv

I morgen tidlig drager vi via den større by ”Maun” til ”Third Bridge Campsite”, som ligger i ”Moremi Game Reserve”. Her skal vi være i 2 nætter - nye eventyr venter?

Oceaner af dyr
Nær Khunaga Campsite


Oceaner af dyr
Nær Khunaga Campsite

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again