Saturday, 11 August 2012

Rakops – den sidste udpost

Rakops, den 9. august.

Central Kalahari Game Reserve var en helt ekstrem oplevelse. Så meget desto mere nyder vi nu at være ude af parken via en uhyre dårlig vej fra ”Matswere Gate” til Rakops, som er den sidste udpost før Central Kalahari. ”Vejen” bestod for det meste af hvidt pulversand anlagt i dybe spor kombineret med store huller. Det kan godt være, at vi ikke er imponerede over Land Roverens mekaniske stabilitet, men vi er behørigt imponerede over, at den klarer hvad som helst rent vejmæssigt. Den tygger sig ganske enkelt igennem de mest utrolige udfordringer. Vi er aldrig i tvivl om, at den kan klare det!



Sporet til Rakops fra Central Kalahari Game Reserve
Et af de bedre steder!
Dårlig lyd


Da vi endelig når Rakops, fylder vi tanken med 80 liter diesel. Herefter spiser vi udefinerlige ”beef chops” på den lokale ””restaurant””. Den meget søde afrikanske ejer beklager, at vandet ikke har fungeret nogle dage, så hun har ikke rent bestik. Vi spiser derfor seje beef chops med en plastik ske! Ganske morsom oplevelse. Tallerkenernes hygiejniske standard tør jeg slet ikke tænke på. Alt smager dog helt fortrinligt efter Central Kalahari (vi afstod dog fra den komave, som vi først blev tilbudt). Vi er meget begejstrede for maden og værtinden, som får gode drikkepenge!

Spor
Deception Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again