Showing posts with label leoparder. Show all posts
Showing posts with label leoparder. Show all posts

Thursday, 16 August 2012

Kalahariløver, leoparder, geparder og vilde hunde


 

Grasslands Safari Lodge


Central Kalahari, den 6. august



"Problemløver" reddet fra henrettelse
Grasslands Safari Lodge


Manageren fra Grasslands Safari Lodge tager os med ud og se deres “katte og hunde projekt”. Han forklarer os, hvordan de fanger løver, leoparder, geparder og vilde hunde, som er blevet ”problemdyr”. Det bliver de, når de bevæger sig ind på farmernes område og tager kvæget. Normalt skyder farmerne dyrene, men ejeren af Grassland Safari Lodge tilbyder at fange dem.

Vi kører ind i indhegningen med løver. Imponerende store dyr! Spændende at se dem så tæt på. En af løverne har sin egen indhegning med net over. ”Det er fordi den blev ved med at forlade indhegningen om natten”, forklarer manageren. Han viser os også 2 leoparder: ”Der kommer en hanleopard om natten og sætter sig udenfor hegnet”. Direkte adspurgt bekræfter han, at det er den samme som er glad for vandtårnet om natten nede i vores campsite.

Vi ser også de vilde hunde, men bliver pænt udenfor indhegningen. ”Vi har lige haft hundegalskab blandt hundene, så vi går ikke derind” forklarer han. ”Når de har hundegalskab, angriber de alt”. Vi er helt med på at blive udenfor hegnet.  

Til sidst bliver vi placeret på en række på jorden udenfor en indhegning med 6 kæmpe Kalahariløver. De er som taget ud af løvernes konge! Pludselig begynde de af brøle højt i kor – det kan høres på flere kilometers afstand og virker meget voldsomt. ”Det er dem I kan høre ned i campen” forklarer manageren.

Kalahariløverne brøler


Ægte Kalahariløve
Grasslands Safari Lodge 2012


To dage senere skulle vi stifte bekendtskab med ”nogle af Kalahariløvernes fætre” om natten tæt på vores telt på ”Sunday Pan” i ”Central Kalahari Game Reserve”. Men det vidste vi heldigvis ikke på daværende tidspunkt…

Saturday, 11 August 2012

”Jeg skal tisse rigtig meget”


Pas godt på leoparden!


Grasslands Safari Lodge Campsite, Central Kalahari, den 5-6. august


Fuldmåne

”Pas godt på den gamle hanleopard. Den kan godt li´ at kravle op i vandtårnet”. Manageren fra Grassland Safari Lodge henviste til det lille vandtårn, som var midt på campsitet ca. 30 meter fra vores telt. ”Den gør ikke noget, men man skal ikke forskrække den”. Ingen af os havde det mindste lyst til at forskrække en gammel stor hanleopard… ”Det er især om natten, lys godt ud af teltet i alle retninger. Hvis I ser øjne, så skal I ikke gå ud, men vente. Hvis I overrasker den, så stå helt stille. I må ikke løbe. Træk jer langsomt tilbage til bilen. I nødstilfælde lys den direkte i øjnene, men så skal I kunne nå ind i bilen hurtigt, da det er en aggressiv handling!”

Kl. 4 om natten: ”Jeg skal tisse rigtig meget”, siger anonymt barn fra teltet på toppen af Land Roveren. Jeg ser på Pia, det ser bestemt ikke ud som om, at hun havde tænkt sig at føre an over til toiletbygningen ved siden af vandtårnet. Dynen af – det er hundekoldt i nat! Jeg lyser ud, ingen leopardøjne. Men jeg kan ikke lyse bag teltet og bag bilen. Går forsigtigt ud af teltet og lyser igen. Stadig ingen øjne. Ej heller en leopard på toilettet – to lettelser på en gang!


Sporet til Kalahari næste dag
8 timers kørsel uden at møde en eneste person