Hjælp – vi er fanget i zoologisk have!

Ihaha Public Campsite, den 14 til 15. august

På den forkerte side af hegnet.

 

 

Elefanter på vej
Ihaha Public Campsite 2012

Vi troede egentlig ikke det kunne blive værre – sådan rent dyremæssigt. Potentiel stor hanleopard på vandtank i vores lejr i ”Grassland Safari Lodge Campsite”, kalahariløver udenfor teltet i ”Central Kalahari Game Reserve” og senest flodheste udenfor teltet på ”Third Bridge Campsite” - blot for at nævne nogle af dyreoplevelserne. Nu har vi så pludselig alt på en gang (bortset fra kalahariløverne) og mere til. Vi er omgivet af dyr overalt – og i store mængder. De vader lige igennem vores campsite. Ja, vi føler os nærmest som maddingen i en stor zoologisk have. Der er praktisk taget elefanter over alt, store flokke af bøfler, sabel antiloper, impalaer, kuduer, flodheste, vildsvin, zebraer m.fl.

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigt fra lejrpladsen! Impala og elefanter

Bavianerne er de værste. De kom ved solnedgang netop som vi skulle spise. De er yderst udspekulerede! Sniger sig ind fra alle sider og holder nøje øje med os, dvs. det er nu mest vores mad de holder øje med. De kan sågar finde på at stjæle maden direkte fra bordet, mens man spiser. Jeg jager dem væk med stenkast, mens de andre tre heroisk forsøger at indtage maden ”i ro og mag”. Det viser sig nu at være et helt igennem håbløst projekt – maden kastes ind akkompagneret af stenkast fra undertegnede, mens bavianerne griner i træet højt over os. Da maden er væk fra bordet, falder der heldigvis mere ro over det, bortset fra nogle irriterende biller, som ligner sorte mariehøns. De er overalt. Til sidst finder vi ud af, at det er vores lys på bordet som tiltrækker dem. Da det er slukket, kan vi spille 500 i nogenlunde ro og mag. 500 er blevet vores ”hofspil” om aftenen, før vi går i seng. Formentlig da det er det eneste kortspil vi kender…

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigten!

Denne nat ligger Pia og jeg vågne det meste af tiden. Vi kan høre en eller flere? leoparder, flodheste og elefanter ikke langt fra teltet. Leoparder har en karakteristisk hostende lyd! Bavianerne sniger sig rundt om teltet og leder efter åbninger og mad. Ikke rart med en stor bavian luskende rundt ca. 3 centimeter fra hovedet lige uden for teltdugen. Jeg banker til teltdugen og kan høre den springe til siden. Der er et utal af andre ”uhyggelige” lyde. Det er på sin vis en fordel, at vi ikke ved præcis hvilke dyr de stammer fra? Børnene sover noget bedre end os på taget af bilen. Dog siger Laust for første gang på denne tur næste morgen ”jeg kunne næsten ikke sove, hørte I alle dyrene?” Så er der da lidt retfærdighed til! Han har sovet trygt under alle de tidligere natlige dyrebesøg…

Ihaha Public Campsite 2012
Vores lejr før bavianerne indtager området!

Vejen til Ihaha Public Campsite 2012
Vi kører 70 kilometer i brandbæltet
Vi fik anbefalet dette frem for vejen!

Næste morgen skinner solen igen, og vi har den mest fantastiske udsigt over floden og sletterne, hvor der er store flokke af dyr. Impalaer vandrer forbi på få meters afstand. Bavianerne holder tilsyneladende fri nu – de er i hvert fald forduftet fra vores lejr. Da Pia kommer tilbage fra toiletbygningen siger hun hastigt: ”Der er en stor flok elefanter på vej. De har retning direkte mod os”. Ganske rigtigt. To minutter senere dukker den første store elefanttyr op. Den stopper op og ser på os. Beslutter sig herefter (ganske rigtig) for, at vi ikke er farlige, hvorefter den fortsætter lige forbi os sammen med ca. 10 andre elefantvenner. Alle buske fortæres undervejs inklusive ”vores træ” 2 meter fra teltet. Thea og Laust ser hele optrinnet fra tagteltet. De venter klogeligt med at komme ned fra bilen.



Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

 Vi beslutter os for at bryde op en dag tidligere end planlagt. Nu syntes vi ligesom vi har oplevet nok ”camping på savannen” i denne omgang. Det har nu været en helt fantastisk oplevelse, som vi ikke ville være foruden. Og husk! Hver eneste dag året rund er campsites fyldt med ”turister”, som ikke bliver spist eller angrebet af farlige dyr. Det farligste dyr i Afrika er nu engang stadig bilen (her vil jeg fremhæve Land Roveren som særlig upålidelig).

Ihaha Public Campsite 2012
Vi må holde tilbage for > 200 bøfler

Ihaha Public Campsite 2012
Der er mange Kuduer

Ihaha Public Campsite 2012
Giraf møde



Ihaha Public Campsite 2012
Sabel antiloberne er mere sjældne og sky
Flygter fra os

Nu sidder vi så ved poolen i Chobe Safari Lodge. Om lidt er maden serveret – i restauranten. Rart ikke at skulle kaste med sten efter bavianer samtidig. Det skal nydes! I morgen krydser vi floden til Zambia.




Chobe Safari Lodge 2012
Nu kun vildsvin udenfor vinduerne
Familielejligheden til fire personer er et kup til prisen, kan varmt anbefales!

Den store fætter kommer på besøg!

 

Savuti Public Campsite 13 til 14. august

De store ”savannerotter” løber omkring vores telt på ”Savuti Public Campsite”. De ligner nærmest egern med korthåret pels og en lang tynd hale. Man kan se, at de er vant med at blive fodret af campisterne – men vi undlader dog for ikke at tiltrække ”alle vennerne”. Vi sidder nu og hygger os omkring campingbordet. Pia har lavet en dejlig kyllingesuppe, som vi nyder i fulde drag efter den meget lange og ganske anstrengende tur fra Third Bridge Campsite. Vejene var helt forfærdelige, og vi var nødsaget til at tage en flere timer lang omvej, da vi ikke turde krydse gennem vandet med bilen!

Den store fætter!
Savuti Public Campsite 2012

”Nu kommer deres store fætter”, siger jeg ubevidst i en tone, så alle straks ser i samme retning som jeg. En kæmpe elefanttyr har direkte kurs mod vores bord! Den stopper op i ca. 10 meters afstand og betragter os. Den slår ørerne ud og skraber med benet. Vi er alle fem på vagt (os og elefanten). Den er ikke helt tilfreds. Vi bliver siddende helt stille, sådan som vi har fået besked på, da vi ankom til campen. Der går et minut eller to, så begynder elefanten at spise af det nærliggende træ, den har tilsyneladende accepteret os. Herefter spiser den sig hele vejen rundt om vores lejr. Vi forsøger - noget anstrengt - at se helt afslappede ud, i håb om at elefanten kan se, at vi ikke er spooor bange. ”Må jeg gå stille ind i bilen”, spørger Laust. ”Helt i orden” siger jeg. Vi havde alle tænkt samme tanke – måske bortset fra Thea, som spiser kyllingesuppe med stoisk ro. Hun er sulten, så det skal elefanten ikke bestemme!

Laust har søgt tilflugt på taget
Savuti Public Campsite 2012

Savuti Public Campsite er et ”rough site”. Der er en stor elefantbeskyttelsesvold omkring toiletbygningen, da elefanterne gør alt, for at få adgang til vandet. Toiletbygningen ligner nærmest Fort Knox. Der er flere eksempler på, at campister har fundet de eksponerede campsites for uhyggelige og er trukket ind i toiletbygningen om natten. Vi er blevet tilrådet at køre de ca. 200 meter fra vores campsite til toiletbygningen i bil – selv ved højlys dag! Så man ikke bliver fanget i åbent terræn uden tilflugtsmuligheder...

Når vi sidder ved bålet om aftenen, kan vi høre at hyænen kredse omkring vores lejr lige udenfor lyskeglen. Vi tør ikke lyse ud i mørket med lommelygten for at bekræfte, at det er hyænen. Vi har lært, at elefanter opfatter det som en aggression, hvis man lyser dem direkte i øjnene om natten. Vi har intet ønske om at lægge os ud med elefanterne! Vi foretrækker ikke at være helt sikker på om det er den ene eller den anden der cirkler omkring vores bål. Uhyggeligt...

Næste morgen er humøret højt igen. Det var faktisk spændende at se elefanten igår (og en mere senere). Især da elefanten opførte sig sådan som den” i teorien” skulle. Og ikke mindst da vi gjorde det samme. Savuti er et dejligt sted på sin egen rå måde.

Troels shopper på vej til næste Campsite 2012
20 dåser sodavand og 10 slikkepinde
(udvalget var meget begrænset)

Dæk eksploderer 200 meter fra 2 elefanter, lettere panik!

Etosha, 30. juli

Det går der ud af med 60 kilometer i timen, da der pludselig lyder en meget høj lyd og efterfølgende et brag bagfra bilens højre side. ”Hvad laver du Laust” udbryder både Pia og jeg, da Lausts vindue var åbent. ”Jeg laver ikke noget!” svarer han. Bilen begynder at hælde mod højre, og det står nu klart, at dækket er eksploderet. Jeg får trukket bilen ind i højre siden af vejen. Det viser sig, at der er en 6 cm. lang flænge i siden af dækket. Det er formentlig skåret op af en skarp sten. Der er nu lettere panik, da vi befinder os lige efter en kurve på vejen, usynlig for andre kørende før de kommer om hjørnet. Ydermere er vi i den mest dyrerige naturpark i Namibia.

Dækskifte i Etosha!
Laust holder udkik efter dyr

Advarselstrekanten findes hurtigt fundet frem, den husker jeg heldigvis hvor er; i lommen bag førersædet. Alle får besked på at holde udkik efter dyr, mens jeg placerer trekanten ca. 100 meter bag bilen.

 Nu skal dækket så skiftes. Donkraften bliver fundet frem under bagsædet, men ingen kan huske hvor boltnøglen er? Med sved på panden bliver efterhånden alt bagage tømt ud af bilen, mens der ledes. Til sidst kommer jeg i tanke om, at den vist nok ligger mellem forsæderne. Ganske rigtigt. Nu kan jeg begynde at skrue boltene af. En bil stopper op ”går det”? ”Det går fint nu”, svarer vi. ”Pas godt på de 2 elefanter!”. ”Hvilke elefanter”? svarer vi. ”De står 200 meter længere fremme”!

Dårligt placeret high lift jack
Men det var der ikke tid til at ændre på

Det er den form for information man ikke rigtig kan bruge til noget, når man er ved at skifte dæk. Det skal dog siges til deres forsvar, at de tilbød at blive på stedet. Det var ikke nødvendigt, da vi var tæt på at være færdige. Det er mindre stressende at være formel 1 mekaniker!

På den positive side:
Her er ikke berug for en balje vand

Etosha – Namibias største dyrepark

Den 28-30- juli

Springbook, Etosha Nationalpark 2012

Etosha nationalpark har taget navn efter Etosha Pan, som er resterne efter en stor forhistorisk indlandssø. Den store gråhvide pan er 110 km. fra øst til vest og 60 km. fra nord til syd. Den dækker ca. 6000 km2 land. Omkring Etosha Pan er der et varieret landskab, nogle steder med tæt bevoksning og andre steder med åbent land. Hertil flere naturlige kilder, som tiltrækker et utal af dyr inklusive alle de største i Afrika såsom elefanter, næsehorn, løver, leoparder og geparder. 

Sunset gamedrive, Etosha Nationalpark 2012

I Etosha boede vi meget luksuriøst i to nætter i den helt nye Dolomite Camp, som ligger i det vestlige Etosha. Her er alt hvad hjertet begærer af luksus og dyrene kunne mageligt betragtes fra kanten af infinity poolen!

Infinity pool, Dolomite Camp
Udsigt over sletterne til solnedgang

Laust tager billede af elefanter fra poolen!

Sort næsehorn
Overraskede os på sunset gamedrive, vi så den anden vej!