Verdens vildeste swimmingpool?!

 

Verdens vildeste swimmingpool!
Devils Pool, Victoriavandfaldet 2012

Vi holder alle hinanden meget faste i hånden! Vi balancerer 10 meter fra kanten af Victoriavandfaldet, hvor vi går gennem strømmen på de ujævne klipper. ”Er I alle gode svømmere?” spørger guiden endnu engang. ”Ja” bekræfter vi, mens vi alle tænker ”hvad er en god svømmer?” Vi kan alle svømme udemærket, men hvor godt er godt nok? Det skal jo bare være godt nok!

”Nu svømmer I alt hvad I kan efter mig, ingen tøven! I må ikke stoppe!” siger guiden. ”I skal ikke tage jer af, at I bliver trukket hen mod kanten!” Vi svømmer alt hvad vi kan, mens strømmen ganske rigtigt trækker os længere ned mod kanten af vanfaldet og dermed 111 meters frit fald. Jeg holder mig tæt til børnene. Laust drøner af sted efter guiden, mens Thea sakker lidt bagud overrasket over den stærke strøm. Det er først nu, at det for alvor går op for os, hvad vi har påbegyndt.

Ca. 5 meter før vandfaldets kant er der spændt et grønt reb på tværs af strømmen. Det er den ”sidste chance”, hvis man ikke klarer strømmen! Man har ikke lyst til at misse det grønne reb i forbifarten.

På vej tilbage fra den lille klipeø efter svømmeturen

Vi klarer alle den første svømmetur (!) ud til nogle sten, hvor vi kan bunde igen og komme til hægterne. Herefter en ny svømmetur på tværs af vandfaldet før vi når den lille klippeø, som ligger midt i strømmen. Ved denne klippeø ligger målet for vores anstrengelser: ”Devils pool”. Verdens mest spektakulære swimmingpool? En naturlig ”klippepool” bogstavelig talt direkte på kanten af vandfaldet. Vi ser på poolen og herefter på børnene. De skal ikke ned i den pool under nogen omstændigheder! Vandet strømmer lige igennem poolen ud over kanten, hvor det hvirvler 111 meter ned i en stor hvid vandsky. Larmen er enorm. I januar røg en guide ud over kanten, da han reddede en turist, som ikke fulgte instruktionerne.

På kanten af det tilladelige...
Devils Pool, Victoriavandfaldet 2012

Først laver guiden en saltomortale ud i poolen. Herefter svømmer Pia ud og venter på mig. Jeg springer, opmuntrer af guiderne, baglæns ud i luften til ære for fotografen og dermed det ultimative badebillede!

Poolen er ved pilen helt ude på kanten (taget på helikopterturen tidligere)
Bemærk den tynde gribelinje ud til klippen -
Hvis det kniber med svømmeevnerne!

Bagefter svømmer vi retur med børnene. Det går fint nu da vi ved, hvad der venter.

Vi er nu sikkert tilbage på Livingstone Island, som ligger midt i vandfaldet på kanten. Her venter morgenmaden. Der er dækket fint op med hvide duge i et canvas telt, med fri udsigt til vandfaldet.  Devils pool åbnede i øvrigt i går, da vandstanden nu er lav nok. ”This would not be allowed in Germany” siger guiden. ”Det har du nok ret i” siger jeg og forklarer endnu engang, at vi kommer fra Danmark, som ikke er en del af Tyskland. "Den var heller ikke gået i USA", tilføjer jeg. I Zambia klarede vi det hele med en enkelt underskrift, hvor firmaet fralagde sig ethvert ansvar…

Den ultimative helikoptertur

Livingstone den 17. august

Video helikoptertur



Vi trykkes blidt tilbage i sæderne, da helikopteren letter fra platformen i Livingstone. Næsen peger ned mod jorden, mens vi stryger hen over bushen i ca. 40-50 meters højde. Kursen er sat mod Zambezifloden. Nedenfor passerer de små hytter i landsbyerne. ”Nu kan det godt føles lidt underligt”, siger den unge kvindelige pilot. VPludselig flyver vi ud over kanten af kløften med Zambezifloden og tager et skarpt sving til venstre, mens vi farer ned mod bunden af kløften. Det føles som alle forlystelserne i Tivoli – på en gang - vi er vægtløse! Fantastisk og underfuldt. Vi svæver langs floden i den snævre kløft kun ca. 5-10 meter over vandet. Nedenfor riverrafter andre vovehalse og kigger overrasket op på helikopteren, som drøner lige hen over deres hoveder. Lige udenfor vinduerne ser vi de stejle klippesider. Vi føler næsten, at vi kan røre dem. Pludselig udvides kløften lidt, og vi styrer direkte op mod den ene klippevæg. Kanten passeres lige hen over trætoppene på kanten af kløften! Herefter 180 graders sving, med helikopteren liggende på siden, og så samme tur ned i kløften igen, men nu den anden vej. Ved rapid 10 løfter vi os ud af kløften og styrer direkte mod Victoriavandfaldet, som vi cirkler over flere gange. Imponerende syn. Herefter fortsætter vi videre på helikoptersafari hen over nationalparken, hvor vi ser store elefantflokke. Det er en helt utrolig tur – vi er alle meget benovede!  

Laust (og Thea) nyder udsigten på forsædet
Vi flyver 5-10 meter over Zambesifloden,
mens vi følger flodens bugtninger

Ruten med United Air Charter
Zambia 2012

Laust før afgang med helikopteren
United Air Charter, Zambia 2012

Elefanter i nationalparken
Zambia 2012



Så er en fantastisk tur slut
Zambia 2012

Billeder update

Så er der kommet billeder på dagene fra 2. august, efter vi er kommet til Livingstone i Zambia, hvor vi har fået noget bedre internetforbindelse.

Indslag hvor der manglede billeder:

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/laust-gr-hurtig-lystfisker-karriere.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/bid-igen-laust-lander-tiger-fish.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/vi-har-faet-hund.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/jeg-skal-tisse-rigtig-meget.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/endels-tomhed.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/syntes-i-ikke-det-lugter-mrkeligt-i.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/bidende-kulde-og-lvebrl.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/rakops-den-sidste-udpost.html

http://namibiabotswanatour.blogspot.com/2012/08/afslapning-pa-khumaga-campsite.html

Rødder
Upper Zambezi River 2012

Hjælp – vi er fanget i zoologisk have!

Ihaha Public Campsite, den 14 til 15. august

På den forkerte side af hegnet.

 

 

Elefanter på vej
Ihaha Public Campsite 2012

Vi troede egentlig ikke det kunne blive værre – sådan rent dyremæssigt. Potentiel stor hanleopard på vandtank i vores lejr i ”Grassland Safari Lodge Campsite”, kalahariløver udenfor teltet i ”Central Kalahari Game Reserve” og senest flodheste udenfor teltet på ”Third Bridge Campsite” - blot for at nævne nogle af dyreoplevelserne. Nu har vi så pludselig alt på en gang (bortset fra kalahariløverne) og mere til. Vi er omgivet af dyr overalt – og i store mængder. De vader lige igennem vores campsite. Ja, vi føler os nærmest som maddingen i en stor zoologisk have. Der er praktisk taget elefanter over alt, store flokke af bøfler, sabel antiloper, impalaer, kuduer, flodheste, vildsvin, zebraer m.fl.

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigt fra lejrpladsen! Impala og elefanter

Bavianerne er de værste. De kom ved solnedgang netop som vi skulle spise. De er yderst udspekulerede! Sniger sig ind fra alle sider og holder nøje øje med os, dvs. det er nu mest vores mad de holder øje med. De kan sågar finde på at stjæle maden direkte fra bordet, mens man spiser. Jeg jager dem væk med stenkast, mens de andre tre heroisk forsøger at indtage maden ”i ro og mag”. Det viser sig nu at være et helt igennem håbløst projekt – maden kastes ind akkompagneret af stenkast fra undertegnede, mens bavianerne griner i træet højt over os. Da maden er væk fra bordet, falder der heldigvis mere ro over det, bortset fra nogle irriterende biller, som ligner sorte mariehøns. De er overalt. Til sidst finder vi ud af, at det er vores lys på bordet som tiltrækker dem. Da det er slukket, kan vi spille 500 i nogenlunde ro og mag. 500 er blevet vores ”hofspil” om aftenen, før vi går i seng. Formentlig da det er det eneste kortspil vi kender…

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigten!

Denne nat ligger Pia og jeg vågne det meste af tiden. Vi kan høre en eller flere? leoparder, flodheste og elefanter ikke langt fra teltet. Leoparder har en karakteristisk hostende lyd! Bavianerne sniger sig rundt om teltet og leder efter åbninger og mad. Ikke rart med en stor bavian luskende rundt ca. 3 centimeter fra hovedet lige uden for teltdugen. Jeg banker til teltdugen og kan høre den springe til siden. Der er et utal af andre ”uhyggelige” lyde. Det er på sin vis en fordel, at vi ikke ved præcis hvilke dyr de stammer fra? Børnene sover noget bedre end os på taget af bilen. Dog siger Laust for første gang på denne tur næste morgen ”jeg kunne næsten ikke sove, hørte I alle dyrene?” Så er der da lidt retfærdighed til! Han har sovet trygt under alle de tidligere natlige dyrebesøg…

Ihaha Public Campsite 2012
Vores lejr før bavianerne indtager området!

Vejen til Ihaha Public Campsite 2012
Vi kører 70 kilometer i brandbæltet
Vi fik anbefalet dette frem for vejen!

Næste morgen skinner solen igen, og vi har den mest fantastiske udsigt over floden og sletterne, hvor der er store flokke af dyr. Impalaer vandrer forbi på få meters afstand. Bavianerne holder tilsyneladende fri nu – de er i hvert fald forduftet fra vores lejr. Da Pia kommer tilbage fra toiletbygningen siger hun hastigt: ”Der er en stor flok elefanter på vej. De har retning direkte mod os”. Ganske rigtigt. To minutter senere dukker den første store elefanttyr op. Den stopper op og ser på os. Beslutter sig herefter (ganske rigtig) for, at vi ikke er farlige, hvorefter den fortsætter lige forbi os sammen med ca. 10 andre elefantvenner. Alle buske fortæres undervejs inklusive ”vores træ” 2 meter fra teltet. Thea og Laust ser hele optrinnet fra tagteltet. De venter klogeligt med at komme ned fra bilen.



Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

 Vi beslutter os for at bryde op en dag tidligere end planlagt. Nu syntes vi ligesom vi har oplevet nok ”camping på savannen” i denne omgang. Det har nu været en helt fantastisk oplevelse, som vi ikke ville være foruden. Og husk! Hver eneste dag året rund er campsites fyldt med ”turister”, som ikke bliver spist eller angrebet af farlige dyr. Det farligste dyr i Afrika er nu engang stadig bilen (her vil jeg fremhæve Land Roveren som særlig upålidelig).

Ihaha Public Campsite 2012
Vi må holde tilbage for > 200 bøfler

Ihaha Public Campsite 2012
Der er mange Kuduer

Ihaha Public Campsite 2012
Giraf møde



Ihaha Public Campsite 2012
Sabel antiloberne er mere sjældne og sky
Flygter fra os

Nu sidder vi så ved poolen i Chobe Safari Lodge. Om lidt er maden serveret – i restauranten. Rart ikke at skulle kaste med sten efter bavianer samtidig. Det skal nydes! I morgen krydser vi floden til Zambia.




Chobe Safari Lodge 2012
Nu kun vildsvin udenfor vinduerne
Familielejligheden til fire personer er et kup til prisen, kan varmt anbefales!

Den store fætter kommer på besøg!

 

Savuti Public Campsite 13 til 14. august

De store ”savannerotter” løber omkring vores telt på ”Savuti Public Campsite”. De ligner nærmest egern med korthåret pels og en lang tynd hale. Man kan se, at de er vant med at blive fodret af campisterne – men vi undlader dog for ikke at tiltrække ”alle vennerne”. Vi sidder nu og hygger os omkring campingbordet. Pia har lavet en dejlig kyllingesuppe, som vi nyder i fulde drag efter den meget lange og ganske anstrengende tur fra Third Bridge Campsite. Vejene var helt forfærdelige, og vi var nødsaget til at tage en flere timer lang omvej, da vi ikke turde krydse gennem vandet med bilen!

Den store fætter!
Savuti Public Campsite 2012

”Nu kommer deres store fætter”, siger jeg ubevidst i en tone, så alle straks ser i samme retning som jeg. En kæmpe elefanttyr har direkte kurs mod vores bord! Den stopper op i ca. 10 meters afstand og betragter os. Den slår ørerne ud og skraber med benet. Vi er alle fem på vagt (os og elefanten). Den er ikke helt tilfreds. Vi bliver siddende helt stille, sådan som vi har fået besked på, da vi ankom til campen. Der går et minut eller to, så begynder elefanten at spise af det nærliggende træ, den har tilsyneladende accepteret os. Herefter spiser den sig hele vejen rundt om vores lejr. Vi forsøger - noget anstrengt - at se helt afslappede ud, i håb om at elefanten kan se, at vi ikke er spooor bange. ”Må jeg gå stille ind i bilen”, spørger Laust. ”Helt i orden” siger jeg. Vi havde alle tænkt samme tanke – måske bortset fra Thea, som spiser kyllingesuppe med stoisk ro. Hun er sulten, så det skal elefanten ikke bestemme!

Laust har søgt tilflugt på taget
Savuti Public Campsite 2012

Savuti Public Campsite er et ”rough site”. Der er en stor elefantbeskyttelsesvold omkring toiletbygningen, da elefanterne gør alt, for at få adgang til vandet. Toiletbygningen ligner nærmest Fort Knox. Der er flere eksempler på, at campister har fundet de eksponerede campsites for uhyggelige og er trukket ind i toiletbygningen om natten. Vi er blevet tilrådet at køre de ca. 200 meter fra vores campsite til toiletbygningen i bil – selv ved højlys dag! Så man ikke bliver fanget i åbent terræn uden tilflugtsmuligheder...

Når vi sidder ved bålet om aftenen, kan vi høre at hyænen kredse omkring vores lejr lige udenfor lyskeglen. Vi tør ikke lyse ud i mørket med lommelygten for at bekræfte, at det er hyænen. Vi har lært, at elefanter opfatter det som en aggression, hvis man lyser dem direkte i øjnene om natten. Vi har intet ønske om at lægge os ud med elefanterne! Vi foretrækker ikke at være helt sikker på om det er den ene eller den anden der cirkler omkring vores bål. Uhyggeligt...

Næste morgen er humøret højt igen. Det var faktisk spændende at se elefanten igår (og en mere senere). Især da elefanten opførte sig sådan som den” i teorien” skulle. Og ikke mindst da vi gjorde det samme. Savuti er et dejligt sted på sin egen rå måde.

Troels shopper på vej til næste Campsite 2012
20 dåser sodavand og 10 slikkepinde
(udvalget var meget begrænset)

Third Bridge Campsite - Okavango

Moremi Game Reserve

Okavango Deltaet, den centrale del, 12. august.

Et af de bedste vildtreservater i Afrika

Vi befinder os på ”Third Bridge Campsite” midt i ”Moremi Game Reserve”. Det er et af de allerbedste vildtreservater i Afrika. Vi føler os nærmest som spærret inde midt i en kæmpe zoologisk have. Da vi ankom i går, mens solen gik ned, passerede vi en kæmpe flok bøfler. Der var mere end 100 dyr. Vi måtte pænt vente, til de havde passeret vejen. Vi var lidt utålmodige, da solen var ved at gå ned, og lejeren skulle sættes op. Godt vi fandt stedet! Vi blev også holdt tilbage af en flok elefanter. Her er i øvrigt også løver, leoparder, geparder, giraffer, vildsvin, flodheste og næsehorn.

Stor flok bøfler spærrer vejen
Moremi Game Reserve 2012

Campsitet ligger utroligt smukt direkte til Okavango Deltaet. Papyrussen begynder 20 meter fra vores telt. I nat var der et utal af lyde, bl.a. flodheste og løver. Det skræmmer os dog ikke så meget mere, men vi undgår at føjde rundt om natten! Vi kunne høre, at naboen havde besøg af bavianer! De havde formentlig ikke gemt maden i bilen, sådan som det tilrådes. Det er bavianerne, som er til størst gene, men vi har heldigvis ikke haft fornøjelsen af dem. Vi er meget omhyggelige med at låse maden inde hele tiden.

Vores lejrplads under det store træ efter ankomsten
Third Bridge Campsite 2012

I eftermiddag skal vi på en 2 timers bådtur på Okavango Deltaet og se solnedgang. I aften står der store bøffer tilberedt på bålet på menuen! Ikke så ringe endda – som de siger i Nordjylland…   

Solnedgang over Okavangodeltaet
Third Bridge Campsite 2012

13. august

Bådtur af små kanaler på Okavango Deltaet

Dejlig sejltur op af en lille kanal i Okavango Deltaet til en sø, hvor vi ledte efter flodheste. De havde dog valgt at tilbringe aftenen et andet sted. Herefter retur af den samme lille snoede kanal, mens solen gik ned. Meget smukt! Om natten er her fuld af lyde, især flodheste og elefanter. Flodhestene græsser mellem teltene. Vi så intet til bavianerne. Alt i alt et utrolig smukt campsite.

Okavango Dektaet bådtur
Third Bridge Campsite 2012

Third Bridge Campsite 2012
Morgentur med Land Roveren

Third Bridge Campsite 2012
Impala på morgentur



Third Bridge Campsite 2012
Elefant på morgentur

Third Bridge Campsite 2012
Monitor Lizard på bådturen

Third Bridge Campsite 2012
Third Bridge passeres næste morgen på vej til Savuti!
Man kører på broen - under vandet!

Third Bridge Campsite 2012
Wilderbeast

Afsted på morgenkøretur, termitbo passeres



Kalahariløver, leoparder, geparder og vilde hunde

 

Grasslands Safari Lodge

Central Kalahari, den 6. august

"Problemløver" reddet fra henrettelse
Grasslands Safari Lodge

Manageren fra Grasslands Safari Lodge tager os med ud og se deres “katte og hunde projekt”. Han forklarer os, hvordan de fanger løver, leoparder, geparder og vilde hunde, som er blevet ”problemdyr”. Det bliver de, når de bevæger sig ind på farmernes område og tager kvæget. Normalt skyder farmerne dyrene, men ejeren af Grassland Safari Lodge tilbyder at fange dem.

Vi kører ind i indhegningen med løver. Imponerende store dyr! Spændende at se dem så tæt på. En af løverne har sin egen indhegning med net over. ”Det er fordi den blev ved med at forlade indhegningen om natten”, forklarer manageren. Han viser os også 2 leoparder: ”Der kommer en hanleopard om natten og sætter sig udenfor hegnet”. Direkte adspurgt bekræfter han, at det er den samme som er glad for vandtårnet om natten nede i vores campsite.

Vi ser også de vilde hunde, men bliver pænt udenfor indhegningen. ”Vi har lige haft hundegalskab blandt hundene, så vi går ikke derind” forklarer han. ”Når de har hundegalskab, angriber de alt”. Vi er helt med på at blive udenfor hegnet.  

Til sidst bliver vi placeret på en række på jorden udenfor en indhegning med 6 kæmpe Kalahariløver. De er som taget ud af løvernes konge! Pludselig begynde de af brøle højt i kor – det kan høres på flere kilometers afstand og virker meget voldsomt. ”Det er dem I kan høre ned i campen” forklarer manageren.

Kalahariløverne brøler

Ægte Kalahariløve
Grasslands Safari Lodge 2012

To dage senere skulle vi stifte bekendtskab med ”nogle af Kalahariløvernes fætre” om natten tæt på vores telt på ”Sunday Pan” i ”Central Kalahari Game Reserve”. Men det vidste vi heldigvis ikke på daværende tidspunkt…

På vandretur i Kalahari med buskmænd

Central Kalahari, 6. august.

 Strudseæg?

Hvad er det?
Central Kalahari 2012.

Vi er på vandretur med buskmændene i Central Kalahari. Vi går på række gennem bushen fra busk til busk, mens vi (de) leder efter forråd. Vi kommer forbi endnu en busk, der ligner alle de andre til forveksling bortset fra lille række små pinde på nedenfor busken, 5-6 stykker i alt. Hertil en tot græs i toppen af busken. ”Hvad er det?", spørger buskmanden os forventningsfuldt. Vi vil naturligvis gerne vise den flinke buskmand, at vi ikke er helt tabt bag en vogn, selv om den eneste ørken i Danmark ligger på Anholt! Og det her virker da rimeligt gennemskueligt! ”Det er en fælde til dyr”, svarer vi ganske stolte over vores store viden. Buskmanden smiler overbærende, ”det er kun en snydefælde, for at hyæner og sjakaler skal tro, at der er en fælde”. Han fjerner pindene og graver forsigtigt ca. 50 centimeter ned i sandet. Frem dukker et stort strudseæg med to små huller, som er lukket med nogle bestemte blade. Han fjerner bladene og drikker vand. Han forklarer ”vi graver strudseæggene ned forskellige steder i bushen . De fungerer som vanddepoter. Vi kan genkende dem pga. græsset i busken”. Det er helt ubegribeligt for os, hvordan de kan genkende busken med vanddepot på grund af en tot græs. Central Kalahari Game Reserve er 53.000 km2 stort – ca. 60 gange Bornholms størrelse. Her er rigtig meget græs og rigtig mange buske! Hertil kommer et endnu større område udenfor selve Central Kalahari Game Reserve blot kaldet Central Kalahari. Buskmændene viser os også en busk, som tager hovedpine, hvis man indånder røgen fra bladene. En busk som kurerer barnløshed, hvis man drikker the fra bladene i et halvt år (hmm). De viser os også nødder og bær, som kan spises. Vi prøver flere af dem. Endelig viser e os en busk, som er god til at lave gravepinde. Et af de allerførste redskaber mennesker brugte...

Strudseæg gemt som vanddepoter
Kalahari ørkenen 2012

Ild og dyrefælder

Ild frembringes med træpinde fra en særlig busk (der er dog også en ”reserve busk”, som ikke er helt lige så god). Buskmændene laver ild, så vi kan smage ristede nødder. En pind hviler på jorden, mens den anden roteres hurtigt mellem hænderne, så der frembringes friktionsenergi. Pludselig er der en glød. Gløden lægges ned i en gammel fuglerede, og der pustes, indtil flammen springer frem! Bagefter laver Thea og Laust ild under kyndig buskmand instruktion. Det er anden gang på 3 år de laver ild med pinde ;-) 

Laust og Thea lærer at lave ild under kyndig vejledning af Buskmænd
Central Kalahari 2012

Vi får også demonstreret, hvordan man laver reb og bruger rebet til at lave dyrefælder. Buskkvinderne følger os på behørig afstand, men vi følger i hælene på jægerne. Endelig prøver vi at skyde med bue og pil. Af sikkerhedshensyn får vi dog kun ugiftige pile! Giften er dødbringende og stammer fra en særlig orm, som bor på en bestemt busk.

Laust øver bueskydning
Central Kalahari 2012

Vores tro følgesvende i bushen
Central Kalahari 2012

Buskmændene har levet på denne måde i Kalahari i mindst 20.000 år – formentlig nærmere 60.000 år. Det er en højt raffineret civilisation. Det er en meget stor oplevelse at følge dem gennem bushen.

Afslapning på Khumaga Campsite

Makgadikgadi Pans National Park, 9-10. august.

Khumaga Campsite er et hit. Det ligger på bredden af den smukke Boteti River, som nu flyder igen efter at have været udtørret i ca. 13 år. Derfor måtte vi krydse floden på en noget interimistisk pram drevet af to små påhængsmotorer - da vi endelig havde fundet frem til, hvor den lokale bådfører boede.

Vi krydser Boteti River på en pram

Vi kører ”game drives” op og ned af flodbankerne fra Khumaga Campsite og ser ufatteligt mange dyr. Elefanter, Zebra, Kudu, Steenbok, Struds m.v. Om aftenen hygger vi os omkring lejrbålet, uden vi behøver at være alt for meget på vagt efter dyr. Her kommer kun sjældent potentielt farlige dyr helt ind i campen. Vi får dog besøg af en ”Honey Badger”, som normalt lever af slanger og andet kød om natten, men nu trives fint med campisternes aftensmad! Det viser sig at være en lille arrig fyr med store tænder, som den viser, når man kommer for tæt på! Vi skal også passe godt på de små ”vervet aber”, som stjæler alt, hvis vi vender ryggen til. Pia fik sin sag for, da hun på et tidspunkt var alene med mad og telt! Heldigvis er her ikke bavianer, som er meget mere udspekulerede! De terroriserer alt og kan sågar åbne telte, og de stjæler alt, hvad de kommer i nærheden af.

Honey Badger på visit i vores lejr
Kan være ganske aggressiv

I morgen tidlig drager vi via den større by ”Maun” til ”Third Bridge Campsite”, som ligger i ”Moremi Game Reserve”. Her skal vi være i 2 nætter - nye eventyr venter?

Oceaner af dyr
Nær Khunaga Campsite



Oceaner af dyr
Nær Khunaga Campsite

Rakops – den sidste udpost

Rakops, den 9. august.

Central Kalahari Game Reserve var en helt ekstrem oplevelse. Så meget desto mere nyder vi nu at være ude af parken via en uhyre dårlig vej fra ”Matswere Gate” til Rakops, som er den sidste udpost før Central Kalahari. ”Vejen” bestod for det meste af hvidt pulversand anlagt i dybe spor kombineret med store huller. Det kan godt være, at vi ikke er imponerede over Land Roverens mekaniske stabilitet, men vi er behørigt imponerede over, at den klarer hvad som helst rent vejmæssigt. Den tygger sig ganske enkelt igennem de mest utrolige udfordringer. Vi er aldrig i tvivl om, at den kan klare det!

Sporet til Rakops fra Central Kalahari Game Reserve

Et af de bedre steder!

Dårlig lyd

Da vi endelig når Rakops, fylder vi tanken med 80 liter diesel. Herefter spiser vi udefinerlige ”beef chops” på den lokale ””restaurant””. Den meget søde afrikanske ejer beklager, at vandet ikke har fungeret nogle dage, så hun har ikke rent bestik. Vi spiser derfor seje beef chops med en plastik ske! Ganske morsom oplevelse. Tallerkenernes hygiejniske standard tør jeg slet ikke tænke på. Alt smager dog helt fortrinligt efter Central Kalahari (vi afstod dog fra den komave, som vi først blev tilbudt). Vi er meget begejstrede for maden og værtinden, som får gode drikkepenge!

Spor
Deception Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012

Biting cold and lion roars outside our tent!

Sunday Pan, Central Kalahari Game Reserve, August 8th kl. 0400 a.m.

“Aaoouu—a soft groan startled me. I slowly lifted my head and peered over my feet. My breath caught. It was a very big lioness—more than 300 pounds—but from ground level she looked even larger. She was moving toward us from about five yards away, her head swinging from side to side and the black tuft on her tail twitching deliberately. I clenched a tuft of grass, held on tight, and froze. The lioness came closer, her broad paws lifting and falling in perfect rhythm, jewels of moisture clinging to her coarse whiskers, her deep-amber eyes looking straight at me. I wanted to wake up Delia, but I was afraid to move.”

― Mark Owens, Cry Of The Kalahari (Quotes at Goodreads)

Deception Pan, August 8th

 

Full moon

It's 4 o'clock in the morning. We have finally fallen into a deep sleep after the day's hardships and after lying and listening to all the sounds around the tent. The children are sleeping safely on the roof of the car. They talked for a long time together before falling asleep. We are completely alone in the world in the middle of the Central Kalahari Game Reserve. As far out on the edge as one can get in this world. Suddenly, we are wide awake!! There are all too clear lion roars sounding only about 200 meters west of the tent – there are many of them. We think of the enormous, real Kalahari lions that we just saw at Grasslands Safari Lodge. "Did you hear that?" I ask softly. "Yes," Pia answers. There is no need to say more. We just lie completely still and try to breathe without making a sound. Good thing the children didn't wake up – it's a bad time to call. The minutes pass, seemingly without them coming closer. After about an hour, I hear the lions again, now south of the tent. They are a little farther away. Glad that this is the last night in Central Kalahari. It is too extreme...

In Danish [Kl. er 4 om natten. Vi er endelig faldt I dyb søvn efter dagens strabadser og efter at have ligget og lyttet til alle lyde omkring teltet. Børnene sover trygt på taget af bilen. De talte lang tid sammen, før de faldt i søvn. Vi er helt alene i verden midt i Central Kalahari Game Reserve. Så langt ud på kanten, som man kan komme i denne verden. Pludselig er vi lysvågne!! Der lyder alt for tydelige løvebrøl kun ca. 200 meter vest for teltet – der er mange af dem. Vi tænker på de enorme ægte Kalahari løver, som vi lige har set i Graasslands Safari Lodge . ”Hørte du det”? spørger jeg sagte. ”Ja” svarer Pia. Der er ikke behov for at sige mere. Vi ligger bare helt stille og forsøger at trække vejret uden at lave en lyd. Godt børnene ikke vågnede – det er et dårligt tidspunkt at kalde. Minutterne går, tilsyneladende uden de kommer nærmere. Efter en times tid hører jeg igen løverne, nu syd for teltet. De er lidt længere væk. Glad for at det er sidste nat i Central Kalahari. Der er for ekstremt…]

Kalahari lion

“Syntes I ikke det lugter mærkeligt I bilen?!

 Sandspor, 8 kilometer sydvest for Leppard Pan, position S21 17.947’ E023 42.926’

Konference med Duane i Windhoek

”Syntes I ikke det lugter mærkeligt"?, spørger Pia. Vi befinder os 8 kilometer sydvest for Leopard Pan i Central Kalahari Game Reserve. Vi følger to spor i sandet, mens vi leder efter brænde. Lugten breder sig i bilen og bliver tydeligere og tydeligere. Nærmest en kombination af rådne æg og brændt gummi! Ingen lamper lyser i instrumentpanelet. Håndbremsen er ikke trukket. Kølerhjelmen åbnes, mens familien rutineret spejder efter ”store katte” i nærheden af bilen. Der er vand på køleren og intet mærkeligt med motoren. Der er intet at se under bilen eller ved hjulene. Vi kører lidt videre, lugten tiltager. Det lugter nu klart som rådne æg. ”Det bliver varmt under mit sæde, kan det være batteriet”? spørger Pia. Jeg fjerner Pias sæde for at komme til batterierne – ganske rigtigt! Under sædet ligger de 2 batterier. Lugten af svovl er meget tydelig, og hovedbatteriet er glohedt og syder som en kedel kogende vand. Pulverslukkeren findes frem! Vi kan heldigvis huske, at den er under Lausts sæde. Vi er ikke et rart sted, hvis bilen brænder: 8 kilometers gåtur forbi det eneste vandhul (=dyr) i ca. 100 kilometers omkreds. Hvis vi vel og mærke kan finde vej. Vi sikrer os GPS og satellittelefon, så vi kan redde dem med ud af bilen, hvis den brænder.

Det kogende og lækkende batteri!
Land Rover: Englændernes hævn over Afrika

Efterhånden aftager den sydende lyd fra batteriet. Satellittelefonen kommer i brug igen. Duane i Windhoek lyder ikke helt begejstret for at høre fra os igen. Han får straks vores GPS koordinater, hvis telefonen går ud. Efter han har skrevet dem ned foreslår han, at vi skifter batteri fra hovedbatteri til det mindre ekstra batteri, som driver køleskabet. "Det burde være nok til at køre bilen", siger han. ”Der skulle være det nødvendige værktøj i bilen”, supplerer han. Jeg foreslår i stedet, at vi venter til batteriet er kølet så meget af, at vi kan køre bilen de sidste 8 kilometer til vores lejrplads. Duane konfererer med Safari Drive i London: ”Kør ikke videre i bilen, det I kan lugte er svovldampe. Batteriet kan i værste fald eksplodere eller bryde i brand når som helst. Jeg synes I skal forsøge at få batteriet helt ud af bilen og op på taget. Det bør ikke være inde i bilen”. Jeg er lidt i tvivl, om det er bilen eller os, han er bekymret for? Jeg kigger ned i brønden under sædet – det ligner ikke et almindeligt ”gør det selv” projekt. Der er mange ledninger til begge batterier pga. de mange forskellige funktioner i bilen. Men tanken om en svovlsyreeksplosion inde i bilen gør udslaget. Jeg finder værktøjet frem, og det lykkedes at afmontere begge batterier. I samme øjeblik det sidste batteriet afmonteres, går tyverialarmen i gang med en enorm larm! Surrealistisk!! Vi spekulerer lidt på om det tiltrækker eller skræmmer dyrene væk – vi hælder mest til det sidste.  Det er nødvendigt at fjerne begge batterier, for at få det ustabile batteri op af brønden. Det lykkes med nød og næppe. Herefter bugseres det lille batteri ned i brønden igen. Da det nye batteri er skruet fast kommer testen – nøglen drejes – bilen hoster og går ud igen. Godt at den hostede! Men skidt at den gik ud igen!! Alt strømforbrugende i bilen slukkes, og vi prøver igen – bilen starter! Lettelsen er til at føle, men vi var alle forbavsende fattede under hele forløbet (noget mere fattede end da vi skulle skifte dæk i Etosha Nanionalparken nær to elefanter). Vi kører tilbage til Sunday Pan Camp 2, mens vi samler brænde undervejs. Nu er vi vist hærdede Afrikarejsende.

Jeg ved nu meget mere om Land Rover-mekanik, end jeg har lyst til!. Jeg er enig med Johan fra Madisa Campsite: Land Roveren er englændernes hævn over Afrika…

På Sunday Pan bager Thea 5 pandekager til hver. De smager bedre end nogensinde tidligere.

Vores lejrplads
Sunday Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012