Mødet med Himba folket

Purros, den 23. juli

Udkigspunkt nær Himbalandsby

Steven hentede os kl. 10 om morgenen. Vi havde spist amerikanske pandekager, som Pia havde tilberedt på gasblusset. Hertil den vanlige Nescafé med langtidsholdbar mælk eller alternativt vores favorit Rooibos the. Turen gik til den nærliggende Himba landsby. Først kørte vi til et udkigspunkt på en bakketop midt i ørkenen. Land Roveren blev udfordret op af bakken, hvor vi kørte af et lille spor mellem stenene. Belønningen på toppen var en storslået udsigt 360 grader ude over Namib ørkenen. Vi kunne se Himba landsbyen i det fjerne, og Hoarusip floden strakte sig som et grønt bælte gennem ørkenen.

Himba landsbyen i det fjerne

Himba landsbyen er omgivet af et hegn af store stammer, den store boma, som beskytter kvæg og får (og de 25 indbyggere) mod vilde dyr om natten. Indenfor er den indre boma til gedekid og kalve. Himbaerne er smurt ind i rød okker blandet med olier. Det beskytter huden mod den skarpe sol og balsamerer kroppen, som aldrig bades. Vand er en sjælden ressource på disse kanter. De bor i meget små hytter lavet af komøg og sand. På gulvet er der et soveskind. Åbningen er helt lille, så man må krybe sammen for at komme ind i hytten. I landsbyen fik vi demonstreret, hvordan man knuser sten til okker og blander det med olie, og hvordan man laver parfume af urter. Ligeledes hvordan man brænder ”urter” som en form for røgelse for at forbedre duften på kroppen og i hytten! De fleste indbyggere var ude og drive kvæg og får, men der var nogle få tilbage, som vi turister kunne besøge. Man betaler entre, som går til fællesskabet, og efterfølgende kan man købe Himba-souvenirs. Det var nu helt fint. Himbaerne er et at de såkaldt oprindelige folkeslag i Namibia sammen med buskmændene, som vi skal besøge senere.

På besøg hos Himbaerne

Himbakvinde