Bamse truer flysikkerheden
Flyveturen København – Frankfurt – Johannesburg – Windhoek forløb for så vidt uproblematisk. Dog skabte, skulle det efterfølgende vise sig, Lausts maskot ”Maude” lettere panik i Frankfurts security. Da Lausts håndbagage kørte gennem skanneren gik alt i stå, og den lille rygsæk kørte frem og tilbage gennem skanneren utallige gange, mens adskillige mere og mere betydningsfulde officials blev tilkaldt for at tolke skannerfundet. Vores sluse blev lukket, og alle andre passagerer i køen gennet over til andre sluser, mens to bevæbnede politifolk hold øje med os. Rygsækken fortsatte ind og ud af skanneren et par gange mere, men til slut har vores familie formentlig set tilpas fredelige og lettere undrende ud, og de besluttede sig for at åbne håndbagagen og lede efter ”bomben”. Op af tasken dukkede Lausts maskot Maude. Det skal siges til security folkenes ros, at de forblev venlige under hele seancen, og der var plads til store grin, da Maude dukkede op af rygsækken. Han kvitterede på passende vis med et ”Yiehoo”, da chefinspektøren trykkede ham på maven. Og intet sprang i luften. Efter en obligatorisk spektofotometrisk undersøgelse for plastisk sprængstof slap vi ud af saksen, og vi kunne forsætte ud af Frankfurt på vores videre færd i verdens største passagerfly. En Airbus 880-800. Det var en uventet bonus. I Johannesburg måtte vi løbe til den næste gate uden boardingpas. Det tog de heldigvis ikke så tungt i Johannesburg, da vi sagde vi ikke havde noget, og det var heller ikke det store problem da alarmen gik, da jeg i forvirringen havde min mobil i lommen: Bare skynd jer sagde security folkene,
ellers når i det ikke. Ved gaten lavede de et bordingpas, og vi kom alle med i
sidste øjeblik. Det gjorde bagagen naturligvis ikke, så lettelsen var stor for
ca. 2 timer siden, da den sidste taske dukkede op her ca. 14 timer før vi
forlader Windhoek.
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again