Den 21-22. juli
Telt på kanten af Khowarib Schlugt Thea og Laust slapper af |
Khowarib Lodge
Campsite viste sig at være helt fantastisk. Da vi var tidligt fremme havde vi
frit valg og kunne vælge det bedste site (nr. 6) direkte til floden hvilende på
et plateau ca. 10 meter over vandet.Vi placerede teltet 2 meter fra kanten,
hvor der var den mest fantastiske udsigt ud over Khowarib Schlucht. Blot skulle
man være helt klar på retningen til toilettet om natten (drej til venstre, ikke
højre!!). Børnene sov som altid trygt i teltet på toppen af Land Roveren i
deres ”roof tent” kun få meter fra vores telt. Bilen var bremset efter alle
kunstens regler og med sten under hjulene, bakgear og differentiel spær, da de
ellers ville kunne få ”lidt af en telttur” ud over skrænten ned over vores
telt. Om natten kan vi høre når de kalder. Det er en fast regel, at de ikke må
stå alene op om natten. I den del af Kaokoland hvor vi er nu, er der bl.a.
løver, geparder og leoparder. Læg hertil potentielt aggressive ørkenelefanter
og hvide næsehorn. Dyrene undgår normalt mennesker, som de er bange for,
formentlig på baggrund af dårlige erfaringer, men man bør undgå at forskrække
dem om natten, hvor de jager. Jeg tror nu forskrækkelsen vil være helt på vores
side! Når vi gik de 1000 meter mellem Lodgen og lejrpladsen i mørket sent på
aftenen, så foregik det i tæt formation med mig forrest med en lommelygte
afsøgende terrænet foran os, mens Pia gik bagerst med en lommelygte. Det var
obligatorisk at tale højt sammen undervejs. Man skal dog huske på, at der hver
eneste dag året rundt går mange mennesker omkring i mørket i Afrika. Det er så
absolut de færreste der bliver spist af vilde dyr. Vi følger altid de råd vi
får lokalt med hensyn til sikkerhed og spørger altid når vi kommer et nyt sted,
hvad der er ”do and dont´s”.
Om eftermiddagen
kørte vi 20 kilometer gennem bushen via et lille spor til Ongongo Hot Spring.
Det viste sig at være en helt fantastisk smuk tur af en støvet jordvej gennem
små beboelser i bushen. Ongongo er et malerisk og specielt sted, hvor en varm
kilde løber ud over en klippekant og danner et vandfald med tilhørende pool
nedenfor og grønne planter rundt om midt i det tørre landskab. En lille oase.
Der er en lejrplads på stedet, men den er ikke nær så god som Khowarib Lodge
Campsite, som varmt kan anbefales. På vej til stedet blev vi i øvrigt stoppet
af en lokal ”guide”, som spurgte om han kunne få et lift til Ongongo. Vi sagde
han kunne springe op på taget af Land Roveren. Han viste så vej – ikke at det
var strengt nødvendigt – men fint at han kunne tjene en skilling på den måde.
Vi var ikke i tvivl om det var det, som det handlede om, men vi har efterhånden
fået et afslappet forhold til den form for afrikansk entreprenørship frem for
at holde stejlt på sit. Så går det hele nemmere. Da han forlangte 50 rand for
ulejligheden, rundede vi dog ned til 20 med den begrundelse, at han havde glemt
at nævne ansættelsesforholdet ved turens start, og at vi ikke ville tage penge
for liftet. Han virkede ganske tilfreds med de 20 rand.
Ongongo hot spring |
De to brændesælgere! |
På vej tilbage
købte vi brænde af nogle små drenge, selv om vi i sidste ende endte med at
spise på den skønne restaurant i lodgen frem for selv at lave mad på bålet. De
næste 5 dage går turen til de allermest øde dele af Kaokoland (Purros og
Orupempe), så der skal vi nok få dejlig bålmad. Vi nød den sidste aftenen i
lodgens luksus og klarede gåturen tilbage gennem mørket.
Sidste aften hvor maden bliver serveret Imorgen går turen til Purros |
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again