Sikkerhedsbriefing
Windhoek den 16. juli
Mandag den 16. juli startede dagen med møde med Duane fra Safari Drive. På dette møde blev hele ruten gennem Namibia og Botswana til Zambia gennemgået systematisk. Duane kom med diverse instrukser og gode tips om hvert eneste sted vi skal overnatte. Han gennemgik Land Roverens papirer og specielt forholdsreglerne ved passage af landegrænser. Grænsen mellem Botswana og Zambia skulle være et kaotisk mareridt, men som han siger for at sælge varen ”alle bør opleve den grænseovergang mindst en gang i deres liv” (!) Grænsen mellem Namibia og Botswana skulle derimod være ganske enkel at passere. Kun stempler i passet, og vi benytter os af den absolut mest øde grænseovergang nær Tsumkwe i Kalahari. Vi passerer også veterinærhegnet på vej mod nord, hvor vi skal igennem ”disease control point” ved Palmwag på vej mod Sesfontein. Hegnet lukker hele den indre del af Namibia inde for at beskytte mod mund og klov syge, som kun findes udenfor zonen. Når man kommer ”udenfor hegnet” ind i den indre del af Namibia, så må man ikke medbringe frisk kød eller mælkeprodukter. Det forhindrer dog ikke kreative toldere i at konfiskere maden fra turister på vej ud af zonen, da mange ikke kender reglerne. Så er aftensmaden klaret for tolderens familie, det kan man i det mindste glæde sig over. Land Roveren vi kører i er britisk registreret, og nummerpladen er nem at huske ”Xiao Alm”. Vel noget i retning af ”almindeligt farvel” frit oversat. På sikkerheds briefingen gennemgik Duane også satellittelefonen og satellit navigationen, og han kodede sit nummer ind i hukommelsen. Det skulle vise sig, at vi ville få brug for denne sikkerhedsforanstaltning meget hurtigere end ventet! (mere følger)!!Gennemgang af bil
Efter
sikkerhedsbriefingen med Duane gik vi udenfor River Crossing Lodge, hvor Land
Roveren holdt klar på parkeringspladsen. Her blev alt udstyr i bilen gennemgået
helt systematisk og krydset af på et skema. Alle funktioner blev afprøvet,
f.eks. diseltanken (110 L), vandtanken (40 L), teltet på taget, teltet på
jorden, høj og lav donkraft, 2 x reservehjul, køleskab/fryser, diverse værktøj
og alt tænkeligt (og utænkeligt) i campingudstyr til fire, inklusive madrasser,
sengetøj, stole, bord, ternet dug (!), bestik, glas, gasblus og vandkedel.
Bilen er fyldt til det yderste, og den vejer op mod 2 tons. Den er meget tung i
toppen, og den største risiko er at rulle rundt, hvis man kommer ud i siden af
vejen. Det føles i praksis som om man kører rundt i en stor lastbil. Vi fik
også demonstreret kompressoren til at fylde luft i dækkene. Når man skal køre i
løst sand igennem længere tid, typisk mere end en time, eller hvis (når) man
kører fast, så lukker man luft ud af dækkene i 1 minut pr. dæk, hvorefter
grebet forbedres. Hvis kompressoren går død, så har vi også en håndpumpe i
bilen. Det tager et par timer med den! Som Duane sagde, ”det gir god motion”.
Gennemgang af Land Rover Discovery Alt afprøves systematisk før afgang |
Alt i udstyr |
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again