Obligatorisk off road kørekursus
Windhoek den 16. juli
Om eftermiddagen
var der obligatorisk kørekursus med Richard fra ”Be Local”. Vi mødte Richard i
Windhoek Country Club, hvor vi efter en kort instruktion kørte til en
nærliggende grusgrav. Her blev vi haglet igennem ca. 2 timer. Vi startede med
at forcere en meget stejl bakke fuld af store huller og render, mens Richard
venligt men ganske bestemt udstak instruktioner. Fuldstændig som da man tog
kørekort som 17 åring! Det gjaldt bl.a. om at sætte bilen i lavt gear med
differentielt spær og herefter køre op og ned i 2. gear. Pia fik sved på
panden, men det gjorde passagererne
Thea og Laust også. Ja-, de truede med at forlade bilen og sad og klamrede sig
til bagsædet. Det var nu en fantastisk oplevelse, enhver stor drengs drøm! Vi
følte vi var i sikre hænder hos Richard. Det var tydeligt, at han havde
fuldstændig styr, på det han underviste i. Efter grusgraven gik det så ellers
der ud af med pæn stor fart på en snoet og kuperet grusvej. Princippet var
altid at holde gas på hjulene, når man drejede eller passerede forhindringer,
og at bremse ned i fart igen på de lige strækninger. Ligeledes at holde sig langt væk fra siden af vejen, så man ikke
fanger kanten (eller kløften). Alt i alt en sjov, spændende og ganske lærerig
eftermiddag. Pia var også temmelig stolt over hun bestod firehjulstrækkerkursus
(med glans). Nu kan hun prale overfor sine to mandlige kompagnoner på arbejdet.
Pia lettere presset Richard fra Be Local svinger pisken! |
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again