Saturday, 21 July 2012

Lidt om Namibia og vejret


Der er god plads til alle i Namibia

 

På vej fra Windhoek mod Spitzkoppe


Namibia ligger i det Sydvestlige Afrika og grænser op til Angola mod nord, Botswana mod øst, Sydafrika mod syd og Atlanterhavet mod vest. Herudover er landet forbundet til Zambia i nordøst med en landtange kaldet Caprivistriben. Namibia er ca. 20 gange større end Danmark, men der bor kun ca. 2 millioner mennesker, så der er ganske god plads til alle.


Hundekoldt om natten

 

Thea holder varmen under dynen i River Crossing Lodge, Windhoek
Frost udenfor!


Når vi har fortalt, at vi skulle til Afrika denne sommer, har mange spontant sagt; ”så skal I ned i varmen”. Det er nu en sandhed med ret store modifikationer! Efter ankomst i går sad vi f.eks. og frøs på værelset i River Crossing Lodge på en bakketop i Windhoek i 10 graders kulde og blæst, og om natten faldt temperaturen til 4 graders frost! Det var lige før man kom til at længes efter den danske sommer dette år. Namibia er ganske vist et ørkenland (semi-desert). Der er hele 300 solskinsdage om året, men når det er sommer i Danmark, så er det vinter i Namibia! Midt på dagen er temperaturen behagelige 18-25 grader, varmere mod nord, men om aftenen og natten kan det blive særdeles køligt, ja til tider endog nattefrost. Fire graders frost er nu usædvanligt i Windhoek, hvor der normalt er der ca. 10 grader om natten på denne tid af året. Duane fra Safari Drive fortalte os i dag, at denne vinter har været ualmindelig i hele det sydlige Afrika. Det tilskrives global opvarmning.

En ting kan man dog være ret sikker på denne årstid: sol. Det har ikke regnet siden april, her er vejrudsigten for de næste fem dage:


Man skulle være metrolog i Namibia om vinteren
Ikke den helt store variation - bedre end sommeren i Danmark

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again