Khowarib Schlucht og Ongongo Hot Spring

 Den 21-22. juli

Telt på kanten af Khowarib Schlugt
Thea og Laust slapper af

Khowarib Lodge Campsite viste sig at være helt fantastisk. Da vi var tidligt fremme havde vi frit valg og kunne vælge det bedste site (nr. 6) direkte til floden hvilende på et plateau ca. 10 meter over vandet.Vi placerede teltet 2 meter fra kanten, hvor der var den mest fantastiske udsigt ud over Khowarib Schlucht. Blot skulle man være helt klar på retningen til toilettet om natten (drej til venstre, ikke højre!!). Børnene sov som altid trygt i teltet på toppen af Land Roveren i deres ”roof tent” kun få meter fra vores telt. Bilen var bremset efter alle kunstens regler og med sten under hjulene, bakgear og differentiel spær, da de ellers ville kunne få ”lidt af en telttur” ud over skrænten ned over vores telt. Om natten kan vi høre når de kalder. Det er en fast regel, at de ikke må stå alene op om natten. I den del af Kaokoland hvor vi er nu, er der bl.a. løver, geparder og leoparder. Læg hertil potentielt aggressive ørkenelefanter og hvide næsehorn. Dyrene undgår normalt mennesker, som de er bange for, formentlig på baggrund af dårlige erfaringer, men man bør undgå at forskrække dem om natten, hvor de jager. Jeg tror nu forskrækkelsen vil være helt på vores side! Når vi gik de 1000 meter mellem Lodgen og lejrpladsen i mørket sent på aftenen, så foregik det i tæt formation med mig forrest med en lommelygte afsøgende terrænet foran os, mens Pia gik bagerst med en lommelygte. Det var obligatorisk at tale højt sammen undervejs. Man skal dog huske på, at der hver eneste dag året rundt går mange mennesker omkring i mørket i Afrika. Det er så absolut de færreste der bliver spist af vilde dyr. Vi følger altid de råd vi får lokalt med hensyn til sikkerhed og spørger altid når vi kommer et nyt sted, hvad der er ”do and dont´s”.

Om eftermiddagen kørte vi 20 kilometer gennem bushen via et lille spor til Ongongo Hot Spring. Det viste sig at være en helt fantastisk smuk tur af en støvet jordvej gennem små beboelser i bushen. Ongongo er et malerisk og specielt sted, hvor en varm kilde løber ud over en klippekant og danner et vandfald med tilhørende pool nedenfor og grønne planter rundt om midt i det tørre landskab. En lille oase. Der er en lejrplads på stedet, men den er ikke nær så god som Khowarib Lodge Campsite, som varmt kan anbefales. På vej til stedet blev vi i øvrigt stoppet af en lokal ”guide”, som spurgte om han kunne få et lift til Ongongo. Vi sagde han kunne springe op på taget af Land Roveren. Han viste så vej – ikke at det var strengt nødvendigt – men fint at han kunne tjene en skilling på den måde. Vi var ikke i tvivl om det var det, som det handlede om, men vi har efterhånden fået et afslappet forhold til den form for afrikansk entreprenørship frem for at holde stejlt på sit. Så går det hele nemmere. Da han forlangte 50 rand for ulejligheden, rundede vi dog ned til 20 med den begrundelse, at han havde glemt at nævne ansættelsesforholdet ved turens start, og at vi ikke ville tage penge for liftet. Han virkede ganske tilfreds med de 20 rand.

Ongongo hot spring

De to brændesælgere!

På vej tilbage købte vi brænde af nogle små drenge, selv om vi i sidste ende endte med at spise på den skønne restaurant i lodgen frem for selv at lave mad på bålet. De næste 5 dage går turen til de allermest øde dele af Kaokoland (Purros og Orupempe), så der skal vi nok få dejlig bålmad. Vi nød den sidste aftenen i lodgens luksus og klarede gåturen tilbage gennem mørket. 

Sidste aften hvor maden bliver serveret
Imorgen går turen til Purros

Ny Land Rover- Juhuu! On the move again!!

Så blev bilen byttet! XIAO til den...

 

Palmwag Lodge den 21. juli

Sådan kan en frelsende engel se ud!
Den meget påskønnede mekaniker fra Windhoek

Så kom vores nye nære ven, kaptajn Hadock alias den pensionerede, men nu på grund af os, særdeles aktive mekaniker fra Windhoek. Han så efterhånden noget træt ud i betrækket. Ført havde han kørt de 450 km x 2 til Madisa Campsite, hvor han skiftede vores ventilatorrem. Netop som han var nået tilbage til Windhoek, fik han vores andet nødkald via Duane fra Safari Drive. Op på hesten igen! 800 km x 2 til Palmwag Lodge altovervejende af støvede små grusveje. Han havde sovet et par timer på bagsædet af Land Roveren sidst på natten det 2 døgn på farten, men ikke desto mindre beklagede han, at han ikke var nået frem før kl. 7 om morgenen (!). Han havde også overskud til at komme med gode råd angående den videre rute. Efter vores beskrivelse af startproblemerne var han ikke i tvivl om, at det var en bestemt del af starteren, som der var problemer med. ”Det bliver kun værre med tiden”, sagde han. Det eneste rigtige er at skifte bil. Alt udstyr blev derfor flyttet fra den ene Land Rover over i den anden. Det er en ganske betragtelig mængde udstyr, men det gik overraskende hurtigt.

Udstyret flyttes over til den nye bil

Den nye Land Rover virker meget lovende. Den er en nyere model end ”XIAO”, som vi nu har sagt endegyldigt farvel til. Den er bl.a. udstyret med ”traction control” og ABS bremser. Specielt det første har vi allerede haft stor glæde af. ”Traction control” lampen lyser ofte i instrumentpanelet, når vi kører der ud af. Ikke fordi vi på nogen måde kører overilet, tværtimod, men på grund af alt det løse sand og grus. Ofte sejler hele bilen af sted fra side til side i de dybe sandspor. Vi har også allerede haft stor gavn af det lave gear og differentiel spærret, som virker noget mere berettiget her end i vores bil i Danmark.

Da morgenmaden var indtaget i de luksuriøse omgivelser i Palmwag Lodge, satte vi kursen mod Khowarib Lodge Campsite, der kun lå ca. 70 kilometer mod nord takket være vores ufrivillige ophold i Palmwag. Fantastisk som naturen hele tiden ændrer sig på vej ind i hjertet af Kaokoland, nu på den øde og meget bakkede C43 vej. Vejen i sig selv var i overraskende god stand, men man skulle være meget forsigtig, når man passerede de udtørrede flodlejer. Hvis man har for meget fart på, går fjedrene (og nyrerne) helt i bund, når man rammer bunden af flodlejet på vej op af den modstående skråning. På bakketoppene kan vejen godt dreje skarpt og uventet umiddelbart efter toppen, der hvor man ikke kan se, og der er sparet på advarselsskiltene her i landet. Er der endelig et advarselsskilt, og det forekommer rent faktisk, så ved man den er helt gal!

Breaking News - alt vel, ny bil

Kører mod Purros imorgen

Alt vel, fået ny bil. Bor på fantastisk campsite. Tager mod Purros imorgen via Sesfontain- Nyt følger. Formentlig ingen internetforbindelse de næste 7 døgn (i det meget øde nordvestlige Kaokoland, godt vi fik ny bil!!!)

KH alle fire!