Lejrplads, milkshake, is og godt humør trods laaang vej!

 Tsunkwe Lodge, den 31. juli. Sidste dag i Namibia

Klargøring af lejrplads:

Endelig når vi frem til Onguma Bush Lodge Campsite, hvor lejrpladsen gøres klar til natten: Først stilles mor og fars telt op på jorden – vi sover nærmest dyrene. Det foregår ganske let og enkelt ved at 4 stænger samles på midten, hvorefter teltdugen bindes op i toppen. På denne tid af året er der heldigvis ikke brug for oversejlet, da chancen for regn er lig 0. Der er heller ikke brug for pløkkerne, da bagagens vægt holder teltet på plads med mindre det blæser usædvanligt meget. Vores ”bedrools” (to ruller med madras, lagen, dyne, hovedpude og betræk) og tøjtasker flyttes fra bilen over i teltet. Herefter foldes de fire magelige campingstole ud og stilles op omkring campingbordet under markisen, som skydes ud fra den ene side af bilen. LED lygten kan tændes under markisen, når det bliver mørkt, og køleskabet skal slukkes for natten. Der tændes lejrbål og grillristen til madlavningen findes frem. Al mad findes i køleskab, thermotaske og madtaske, og diverse køkkenudstyr findes i to andre tasker. Brændet til bålet ligger i en taske på taget af bilen eller kan som regel købes på stedet. Til slut foldes tagteltet ud og er klar til brug med det samme. Her sover Thea og Laust – i noget mere sikker afstand fra dyrene (dog ikke elefanterne, som de er på øjenhøjde med, men som går pænt udenom bilen!)

Lejrplads klargøres
Onguma Bush Lodge

Turen til Tsumkwe

 

Vejen til Tsumkwe 2009
Særdeles ensformig men god standard!

Via satellittelefonen anbefaler Duane fra Safari Drive, at vi gør stop i den lidt større by ”Tsumeb” næste dag, hvor vi kan købe et nyt originalt Land Rover dæk, før vi krydser ind i Botswana. Turen er i alt 420 kilometer, så det er vores længste stræk. I Tsumeb nyder vi burger, milkshake og is i den hyggelige ”biergarten”, som vi kender fra vores forrige tur til Namibia. Det fungerer som en fin lille vitaminindsprøjtning før den meget lange, lige og øde vej til Tsumkwe, som ligger i ”Bushmanland” på grænsen til Botswana. Da vi når sent frem, og det er ved at blive mørkt, erstattes lejrpladsen hos buskmændene med den mere magelige Tsumkwe Lodge – det vækker jubel hos børnene, da de opdager, at vi ikke skal til at sætte telt op og besøge buskmænd efter 8 timers bilkørsel!

Spor i Botswana

Da vi næste dag krydser ind i Botswana via en meget meget lille og øde grænseovergang, stifter vi bekendtskab med vejkvaliteten i Botswana – den er uhyre dårlig! Dybe hjulspor i sandet, huller og alverdens forhindringer. De 120 kilometer til asfaltvejen bliver de langsomste 120 kilometer vi har prøvet, og vi når meget sent frem til husbåden. Undervejs møder vi en bil med knækket akse – det minder os om, hvad der sker på den dårlige vej, hvis man bliver overmodig. I det mindste kan vi klare os i mange dage med vand og føde.



Grænseovergangen til Botswana
På vej tilbage for at få stemplet Theas pas (det glemte de)
På den positive side holdt vi mindst 5 ansatte beskæftiget i ca.1 time



Hytte i Botswana
Landskabet ændrede sig markant efter grænsen var krydset