Endeløs tomhed!

Central Kalahari Game Reserve 7. august

Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed

Prædikerens bog, kap. 1, vers 2.

Dette må være det nærmeste man kommer på at være alene i verden! Endeløs tomhed fordelt på 53.000 km2. Det er et af verdens største vildreservater - ca. 60 gange Bornholms størrelse.

This is Africa at its most remote and esoteric: a vast sand sheet punctuated by a few huge open plans, occasional salt pans and the fossil remains of ancient riverbeds. The Central Kalahari Game Reserve isn´t for everybody … So unless you have a fully equipped vehicle (preferably two) and lots of bush experience, it is probably not the place for you. The converse is that if you have already experienced enough of Africa to love the feeling of space and the sheer freedom of real wilderness areas, then this reserve is completely magical; it´s the ultimate wilderness destination

Chris McIntyre, Botswana – the Brads Safari Guide 2010

Vi kører ca. 275 kilometer fra Grasslands Safari Lodge Campsite østpå. Vi følger et sandspor i Kalahariørkenen på vej mod  ”Sunday Pan” i ”Central Kalahari Game Reserve”. Vi bruger kun første og andet gear, men en sjælden gang imellem kan vi komme helt op i 3. gear. Jo hurtigere vi kører, desto større risiko er der for at overse et af de store huller i vejen, som hulepindsvin, ræve og diverse gnavere har lavet. Det kan knække aksen. Ikke rart med flere hundrede kilometer til nærmeste hjælp. Vi møder ikke et eneste menneske i de 8 timer, vi er undervejs. Vi ser heller ikke en eneste bil.

8 timers kørsel af et spor gennem Kalahari
Vi møder ingen mennesker eller biler
Central Kalahari Game Reserve 2012

En sjælden storslået oplevelse i en verden fyldt med mennesker – er det nu 7 milliarder? Men samtidig en tankevækkende barsk natur lige udenfor den beskyttende Land Rover ramme. Her gælder det om at have udstyr og planlægning på plads, ellers er der kontant afregning. Dette er absolut grænsen for, hvad der er fysik muligt.

Trods alle ods?
Træer, Deception Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012

”Jeg skal tisse rigtig meget”

Pas godt på leoparden!

Grasslands Safari Lodge Campsite, Central Kalahari, den 5-6. august

Fuldmåne

”Pas godt på den gamle hanleopard. Den kan godt li´ at kravle op i vandtårnet”. Manageren fra Grassland Safari Lodge henviste til det lille vandtårn, som var midt på campsitet ca. 30 meter fra vores telt. ”Den gør ikke noget, men man skal ikke forskrække den”. Ingen af os havde det mindste lyst til at forskrække en gammel stor hanleopard… ”Det er især om natten, lys godt ud af teltet i alle retninger. Hvis I ser øjne, så skal I ikke gå ud, men vente. Hvis I overrasker den, så stå helt stille. I må ikke løbe. Træk jer langsomt tilbage til bilen. I nødstilfælde lys den direkte i øjnene, men så skal I kunne nå ind i bilen hurtigt, da det er en aggressiv handling!”

Kl. 4 om natten: ”Jeg skal tisse rigtig meget”, siger anonymt barn fra teltet på toppen af Land Roveren. Jeg ser på Pia, det ser bestemt ikke ud som om, at hun havde tænkt sig at føre an over til toiletbygningen ved siden af vandtårnet. Dynen af – det er hundekoldt i nat! Jeg lyser ud, ingen leopardøjne. Men jeg kan ikke lyse bag teltet og bag bilen. Går forsigtigt ud af teltet og lyser igen. Stadig ingen øjne. Ej heller en leopard på toilettet – to lettelser på en gang!

Sporet til Kalahari næste dag
8 timers kørsel uden at møde en eneste person

Vi har fået hund

Guma Lagoon, 4. august

Vi overnatter på Guma Lagoon Campsite. Vi har fået hund ”Toby”. Ejeren oplyser det udtales ”Stjoby”. Den foretrækker vores telt – formentlig på grund af de mange godbidder der falder af. Den forstyrrer til gengæld badmintonspillet, når den forsøger at fange fjerbolden!

Netop ankommet til Guma Lagoon
Vores nye følgesvend Toby

Bid igen! Laust lander Tiger Fish

Okavango Deltaet den 3. august.

Lausts Tiger Fish!
Okavango 2012

Så lykkedes det at få den helt ombord. Laust fanger dagens største fisk – en stor tiger fish. Han er naturligvis både stolt og begejstret og soler sig i Gregs ros. Belønningen for dagens to lange fisketure op og ned af deltaet. Vi ligger og driver ned af floden det meste af tiden og kaster mod bredden. Alle små bugter afsøges. Selv Thea bliver til sidst så inspireret af de fisk der hives indenbords, at hun efter en kort instruktion fisker med det meste af dagen. Greg roser ”Jeg har haft mange såkaldte rutinerede fiskere med, som slet ikke kaster lige så godt som jer”, vi suger naturligvis rosen til os.  I aften står der fisk på menuen. Det er sidste aften på husbåden. Så er det slut med driverlivet. I morgen går turen til Guma Lagoon lidt længere nede af deltaet.

Pas på!
En flodhest kan vælte en båd og bide en person i to dele...

Laust gør hurtig lystfisker karriere!

Fra Rutsker ”put and take” til Tiger Fish i Okavango

Laust prøvede at fiske for første gang dette forår. Turen gik sammen med far til ”Rutsker put and take sø” på Bornholm som en lille forberedelse til Okavango Deltaet i Botswana. Vi fangede absolut intet trods tre timers ihærdige forsøg i alle tre søer. I dag er det så Lausts anden fisketur. Den foregår noget mere eksotisk på Okavango Deltaet i Botswana, hvor vi er sammen med den professionelle jæger og fisker Greg Thompson, som i øvrigt er oplært af Søren Lindstrøm, hvis familie Karen Blixen og Bror rejste til Afrika samtidig med.

Vi går ikke ned på udstyret!
Blot lidt af det der er på Kubu Queen

Vi passerer lokale fiskere
Okavango Deltaet 2012

Vi passer godt på flodhestene, hver gang de nærmer sig vores båd. Pludselig får Laust en tiger fish på krogen, den ultimative fangst her på egnen, men fisken ryger desværre af igen kun to meter fra bådkanten. Heldigt at der var vidner til denne lystfiskerhistorie! ”Den ryger af krogen to ud af tre gange”, oplyser Greg og tilføjer ”det er det spændende ved at fange tiger fish”. Greg selv hiver to fisk indenbords mens vi driver ned langs flodbredden for flydeanker. Dem skal vi have til aftensmad i morgen. Greg kaster uhyggeligt præcist hver gang. Fars tiger fish ryger også af krogen, men i morgen prøver vi igen.

Greg hiver fisk ind på stribe
Fisketur, Kubu Queen 2012

Laust og Greg
Fisketur, Okavango, Kubu Queen 2012

Da vi kommer tilbage til husbåden slapper vi af ved lejrbålet, som er lavet på bredden, der hvor båden er fortøjet for natten.

Bålet er klart på bredden
Okavango 2012

Okavango Deltaet, tur op af bifloderne

Okavango Deltaet, den 2. august.

 

 

Programmet afslører sig hen af vejen, vi følger bare med og nyder overraskelserne. Efter morgenmaden gør Greg den fladbundede speedbåd klar. ”Er I parate”? spørger han. Vi aner ikke, hvad vi er parate til, men vi svarer naturligvis ”ja” og hopper ned i båden, hvor vi bliver placeret i hver sin magelige stol. ”Mændene pakker husbåden sammen, så vi møder dem senere i dag”, bekendtgør Greg. Vi tager på tur op af Okavango Deltaets bifloder, skiftevis i hurtigt og langsomt tempo. Vi ser et utal af dyr, som Greg fortæller beredvilligt om, da han fornemmer vores interesse og store benovelse. Det er helt ubeskriveligt smukt. Et virvar af grønne snoede vandveje. Der er eksotiske fugle overalt. Godt Greg kender vejen - vi møder husbåden igen 3 timer senere!

Der er dækket op til frokost og sengene er redt. Det bliver hårdt at komme hjem igen.

Båden fortøjes ved papyrusskovens bred ved en lille sandstrand. Det frister at hoppe i vandet, men et par flodhestegrynt minder os om, at det er en dårlig ide. ”Hvis vinden lægger sig, så tager vi ud og fanger tigerfish i eftermiddag” bekendtgør Greg. Laust tegner en, og nu kender vi da programmet for i eftermiddag…

Speedbåd med Greg Thomsen, Kubu Queen House Boat
Okavango Deltaet 2012

Monitor Lizard, tur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Krokodille nær Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med, Kingfisher, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
Okavango 2012



Speedbådtur med Kubu Queen House Boat
African Fish Eagle, Okavango 2012

Husbåd på Okavango - paradis!

Kubu Queen House Boat, Okavango deltaet, 2. august

Okavango, solnedgang genspejles

“Oh, from a country full of rivers – so many no one can tell their number – and full of large trees”

David Livingstone, In: Travels and Researches in South Africa. 1849.

Vi sover alle dybt på en husbåd i den nordlige del af Okavango Deltaet omgivet af papyrussumpe. Udenfor brøler flodhestene i vandet, og krokodillerne hviler sig på bredden. Fiskeørne kredser omkring området. Bådens kaptajn hedder Greg Thompson. Han er født i Zimbabwe, men han har boet i Sydafrika og Botswana det meste af sit liv. Han sover ugeneret i et telt oven på taget af husbåden. Til sin hjælp har han to lokale hjælpere, som sørger for alt det praktiske. De sover i telte på land. Man kan stadig lugte røgen fra gløderne i lejrbålet fra i går aftes. Thea og Laust sover trygt i hver sin lille hyggelige dobbeltkahyt i mørkt træ på dækket nedenunder. Pia og jeg sover i hver sin køje i agterstævnen på båden. Her er der 180 graders udsigt ud over floddeltaet, og det eneste der adskiller os fra naturen udenfor er myggenettene. Om natten kan vi høre alle lydene særligt tydeligt, især når flodhestene går op på land for at græsse. Vi hører også en sitatunga gazelle, som gør. Det lyder som en hund, men man skal længere sydpå i deltaet for at finde vildhunde. Fantastisk og eventyrligt at ligge her. Vi har fortøjet båden til en øde ø – i hvert fald for så vidt angår mennesker.

Solen står op for fodenden af vores senge. Natten bød på fuldmåne, og man kunne tydeligt se alle de mange strømhvirvler i floden. Så blev himlen sort, fulgt af sort-lilla nuancer i det højtliggende bælte af skyer i stratosfæren. Efterfølgende tiltagende orangerød overalt. Siden blå højt på himlen og tiltagende højrød i horisonten. Solskiven står op over papyrussen i øst, forbavsende hurtigt. Man kan næsten se, hvordan den bevæger sig. Den står op mod øst, lige der hvor de hellige Tsodilo Hills ligger. Her har der boet mennesker de sidste 60.000 år. Når man ligger her i sengen, virker det et langt stykke tid, som om intet er ændret siden da.

Så kan vi høre puslen uden for gardinet, som adskiller vores afdeling fra spisestue og bro. Kokken har lavet kogende vand til kaffen. Han forsøger at stille den på plads så stille som muligt, for ikke at forstyrre os, så den er klar når vi vågner. Bordet dækkes stille, og maden tilberedes i kabyssen nedenunder nær børnenes afdeling. Dette må være den ultimative måde at opleve Okavango Deltaet på - og det med engelsk prinsegaranti!

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Agtersalon, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Morgenmad, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Åkande nær Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Nederste dæk, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Detalje bruser, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Lejrplads, milkshake, is og godt humør trods laaang vej!

 Tsunkwe Lodge, den 31. juli. Sidste dag i Namibia

Klargøring af lejrplads:

Endelig når vi frem til Onguma Bush Lodge Campsite, hvor lejrpladsen gøres klar til natten: Først stilles mor og fars telt op på jorden – vi sover nærmest dyrene. Det foregår ganske let og enkelt ved at 4 stænger samles på midten, hvorefter teltdugen bindes op i toppen. På denne tid af året er der heldigvis ikke brug for oversejlet, da chancen for regn er lig 0. Der er heller ikke brug for pløkkerne, da bagagens vægt holder teltet på plads med mindre det blæser usædvanligt meget. Vores ”bedrools” (to ruller med madras, lagen, dyne, hovedpude og betræk) og tøjtasker flyttes fra bilen over i teltet. Herefter foldes de fire magelige campingstole ud og stilles op omkring campingbordet under markisen, som skydes ud fra den ene side af bilen. LED lygten kan tændes under markisen, når det bliver mørkt, og køleskabet skal slukkes for natten. Der tændes lejrbål og grillristen til madlavningen findes frem. Al mad findes i køleskab, thermotaske og madtaske, og diverse køkkenudstyr findes i to andre tasker. Brændet til bålet ligger i en taske på taget af bilen eller kan som regel købes på stedet. Til slut foldes tagteltet ud og er klar til brug med det samme. Her sover Thea og Laust – i noget mere sikker afstand fra dyrene (dog ikke elefanterne, som de er på øjenhøjde med, men som går pænt udenom bilen!)

Lejrplads klargøres
Onguma Bush Lodge

Turen til Tsumkwe

 

Vejen til Tsumkwe 2009
Særdeles ensformig men god standard!

Via satellittelefonen anbefaler Duane fra Safari Drive, at vi gør stop i den lidt større by ”Tsumeb” næste dag, hvor vi kan købe et nyt originalt Land Rover dæk, før vi krydser ind i Botswana. Turen er i alt 420 kilometer, så det er vores længste stræk. I Tsumeb nyder vi burger, milkshake og is i den hyggelige ”biergarten”, som vi kender fra vores forrige tur til Namibia. Det fungerer som en fin lille vitaminindsprøjtning før den meget lange, lige og øde vej til Tsumkwe, som ligger i ”Bushmanland” på grænsen til Botswana. Da vi når sent frem, og det er ved at blive mørkt, erstattes lejrpladsen hos buskmændene med den mere magelige Tsumkwe Lodge – det vækker jubel hos børnene, da de opdager, at vi ikke skal til at sætte telt op og besøge buskmænd efter 8 timers bilkørsel!

Spor i Botswana

Da vi næste dag krydser ind i Botswana via en meget meget lille og øde grænseovergang, stifter vi bekendtskab med vejkvaliteten i Botswana – den er uhyre dårlig! Dybe hjulspor i sandet, huller og alverdens forhindringer. De 120 kilometer til asfaltvejen bliver de langsomste 120 kilometer vi har prøvet, og vi når meget sent frem til husbåden. Undervejs møder vi en bil med knækket akse – det minder os om, hvad der sker på den dårlige vej, hvis man bliver overmodig. I det mindste kan vi klare os i mange dage med vand og føde.



Grænseovergangen til Botswana
På vej tilbage for at få stemplet Theas pas (det glemte de)
På den positive side holdt vi mindst 5 ansatte beskæftiget i ca.1 time



Hytte i Botswana
Landskabet ændrede sig markant efter grænsen var krydset

Dæk eksploderer 200 meter fra 2 elefanter, lettere panik!

Etosha, 30. juli

Det går der ud af med 60 kilometer i timen, da der pludselig lyder en meget høj lyd og efterfølgende et brag bagfra bilens højre side. ”Hvad laver du Laust” udbryder både Pia og jeg, da Lausts vindue var åbent. ”Jeg laver ikke noget!” svarer han. Bilen begynder at hælde mod højre, og det står nu klart, at dækket er eksploderet. Jeg får trukket bilen ind i højre siden af vejen. Det viser sig, at der er en 6 cm. lang flænge i siden af dækket. Det er formentlig skåret op af en skarp sten. Der er nu lettere panik, da vi befinder os lige efter en kurve på vejen, usynlig for andre kørende før de kommer om hjørnet. Ydermere er vi i den mest dyrerige naturpark i Namibia.

Dækskifte i Etosha!
Laust holder udkik efter dyr

Advarselstrekanten findes hurtigt fundet frem, den husker jeg heldigvis hvor er; i lommen bag førersædet. Alle får besked på at holde udkik efter dyr, mens jeg placerer trekanten ca. 100 meter bag bilen.

 Nu skal dækket så skiftes. Donkraften bliver fundet frem under bagsædet, men ingen kan huske hvor boltnøglen er? Med sved på panden bliver efterhånden alt bagage tømt ud af bilen, mens der ledes. Til sidst kommer jeg i tanke om, at den vist nok ligger mellem forsæderne. Ganske rigtigt. Nu kan jeg begynde at skrue boltene af. En bil stopper op ”går det”? ”Det går fint nu”, svarer vi. ”Pas godt på de 2 elefanter!”. ”Hvilke elefanter”? svarer vi. ”De står 200 meter længere fremme”!

Dårligt placeret high lift jack
Men det var der ikke tid til at ændre på

Det er den form for information man ikke rigtig kan bruge til noget, når man er ved at skifte dæk. Det skal dog siges til deres forsvar, at de tilbød at blive på stedet. Det var ikke nødvendigt, da vi var tæt på at være færdige. Det er mindre stressende at være formel 1 mekaniker!

På den positive side:
Her er ikke berug for en balje vand

Løver udenfor teltet!

Dolomite Camp, Etosha, den 30. juli

Om morgenen på vores 18 års bryllupsdag blev vi vækket af løvebrøl udenfor teltet. Løver brøler højt! Det fungerer som en meget effektiv form for morgenvækning!! Vi var straks 100% vågne og på dupperne, og da vi kiggede forsigtigt ud, kunne vi se 5 løver på vej til det lokale vandhul. Det var et ganske imponerende syn. Det er dyrenes konge.

Løver udenfor teltet
På 18 års bryllupsdag :-)

Laust er god til at finde ugler
Dette er den anden han ser...