Friday, 4 December 2015

Nådesløs varme

Augrabies Falls National Park, den 29-30. november 2015.


Eventyret i Kgalagadi slut :-(

Så sluttede eventyret i Kalahari efter 1555 km.´s fantastisk køretur. I Upington skifter vi vores pålidelige Toyota Hilux SRX 4x4 ud med en lidt mere ydmyg Nissan Almera, som skal bruges de sidste ca. 1000 km. ned gennem Sydafrika til Cape Town.

Bilen til den sidste del af turen
Augrabies Falls National Park 2015

Efter et par timers kørsen ankommer vi til Augrabies Falls National Park. Det er stegende hedt, 41 C i skyggen. Måske ikke helt optimalt, da det bedste aktivitet her er vandreture. Det afholder os dog ikke fra et besøg til vandfaldet trods stegende hede. Der er næsten ingen vand. Det er tørke, og regntiden er ikke startet endnu.

Augrabies Falls National Park

Næste dag tager vi trods heden på en vandretur. Der er flot.

Augrabies 2015
Augrabies 2015
Augrabies 2015

På vej tilbage fra vandretur møder vi nogle klippegrævlinger.

Klippegrævling (Procavia capensis)
Ikke helt tilfreds med at skulle vige pladsen på broen!

Hvem viger pladsen først?

Besøg Augrabies efter regn - ikke i tørke og >40 graders varme

Alt i alt må vi konkludere, at en dag i Augrabies er rigeligt på denne varme tid af året. Den anden dag kan med fordel bruges næste stop, som er Yellow Aloe Guesthouse i Clanwilliam.

Slanger i paradis

Eller snarere løver!

Ta Shebube Rooiputs, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Botswana. Den 27-28. November 2015


Pool Ta Shebube Rooiputs,, surreal!
2 timer gik der løver forbi "fodenden"!

Astrid, som ejer "Ta Shebube Rooiputs", møder os straks vi er stået ud af bilen. "Beklager forvirringen, vi har lige haft en flok på 8 løver på besøg, så det har været lidt hektisk, men de er væk nu". Th Shebube Rooiputs er den eneste luksus lodge i Kgalagadi. Det er en såkaldt wilderness Lodge uden nogen for for hegn omkring. Der er med andre ord fri adgang for "predators". "I skal se jer godt for hele tiden", siger Astrid, som er født i Norge, "de unge løver kan være uberegnelige". Her troede vi lige at de værste udfordringer var overstået.

Lodgen ligger som et lille paradis på toppen af en klit med fri udsigt til Kalahari. Man bevæger sig rundt på et trædæk hævet over jorden. Væggene består af kanvas bundet fast til træstolper. Stedet er meget eksponeret for vind og vejr - men det er også en del af charmen. Man når hytterne man bor i via gangbroer i træ. Om aftenen bliver man fulgt til og fra hytter af en guide aht. de mange vilde dyr. Den ene gang følger Astrid os tilbage til vores hytte; "ikke at jeg kan se det gør den store forskel" siger Astrid. Det kan vi heller ikke. Det vigtigste er at se sig godt for hele tiden.

Hytterne man bor i er ren luksus. Den bedste indretning vi har set på vores tur rundt i Kgalagadi. Udsøgte materialer og en skøn terrasse med ugeneret udsigt over ørkenen. Bruser med udsigt til stjerner. Vi bor med fuld pension og to aktiviteter inkluderet.

Senge Ta Shebube Rooiputs 
Udebruser Ta Shebube Rooiputs
Terrasse Ta Shebube Rooiputs
Udsigt Ta Shebube Rooiputs
Kan du se Sjakalen?

Næste morgen bliver vækket kl. 04.30(!) Vi skal op på et tidligt game drive samtidig med at solen står op. Det er det bedste tidspunkt at se dyrene. Vi bliver straks mindet om, at det er en "wilderness lodge" vi bor i. Under hytte tre´s veranda ligger en stor hanløve og sover. Vi bor i hytte 6. Vi repeterer lige reglen om at se sig godt for og ikke løbe, hvis vi møder en løve, og vi bliver fulgt de 100 meter op til hovedteltet.

Der ligger en løve i skyggen under hytte 3 (midt i billedet)

Vi har en meget kold og ikke særlig begivenhedsrig gamedrive denne morgen. Vi ser dog den flotte Kori Bastard i morgenmørket.

Kori Bustard (Ardeotis kori) i morgenmørke
Tæt på Ta Shebube Rooiputs

På eftermiddagens gamedrive er vi mere heldige. Vi ser en flok leoparder, som hviler under et træ. Det ser mætte og veltilfredse ud. Vi ser også den mest betagende gruppe springbok´s i solnedgangen.

Geparder (Acinonyx jubatus)
Nær Ta Shebube Rooiputs
Geparder; kan løbe 114 km/t
Springbok nær Ta Shebube Roiputs, solnedgang

Springbook nær Ta Shebube Rooiputs, solnedgang

Hvis man ønsker luksus

Ta Shebube Rooiputs er stedet hvis man ønsker luksus i Kgalagadi, Skøn mad, dejlige hytter, venlig betjening og smuk placering, Hertil en meget spektakulær plungepool med direkte udsigt til ørkenen. Man kan sidde på sin egen terrasse med en god bog og et glas køligt hvidvin med direkte udsigt til vandhullet.

Hytter Ta Shebube Rooiputs

To timer efter vi havde slappet af ved poolen, spadserede løven fra nr. 3 forbi. Pyha, godt vi undgik den udfordring! Så gælder det om at sidde stille og roligt (måske ikke lige det man har mest lyst til i den situation)

Wilderness Camps

Personligt er sønnike og jeg nok mere til SAN-parks mere primitive, men glimrende, wilderness camps og deres større rest camps, men Ta Shebube kan anbefales som luksus afslutning på en tur rundt i Kgalagadi, hvis man ønsker forkælelse. Ta Shebube fungere fint, hvis man ønsker mere "civiliserede forhold", Samtidig får man en fantastiske beliggenhed midt i naturen. Løverne har lodgen fornuftigt styr på, så meget som man nu kan have styr på dem, så det bør ikke afholde en fra at besøge stedet.

Link til Ta Shebube Rooiputs

Link til planlagt rute, vi tog dog en direkte mellem punkt 3 og 4. Brug "Tracks4Africa" app.

Tuesday, 1 December 2015

Vi går i stå 5 meter fra den stejle top

Exit Gharagab, den 27. november 2015 


Vi forlader Gharagab efter 2 på mange måder eventyrlige dage, aftener og nætter. Storslået udsigt til uforstyrret sand- og bushveld. Øredøvende stilhed afbrudt af løvebrøl tilsat spektakulære måne- og sol oplevelser. Hvor meget mere kan man ønske sig.

Udfordrende rute

Denne del af ruten er den, som jeg har været mest bekymret for. Den ser vanskelig ud på kortet. Knap 40 km ud til hovedsporet af et utydeliget spor i sandet. Konsekvenserne af at køre forkert kan være fatale.

Hvis du drejer til højre her er du i seriøse vanskeligheder
101 km til Nossob Rest Camp - men hvilke kilometer!

Der kommer ikke andre biler end os i dag. De næste passerer i morgen. Godt vi har Tracks4africa som backup. Der figurerer videoer på nettet af netop dette stræk, som indeholder vanskelige strækninger op ad stejle sandklitter, som kun kan klares med tilløb. Der er ingen til at skubbe os fri. I værste fald overnatning i bilen til nogen passerer næste dag. Vi har godt med vand med. Det starter let. Pyha, jeg er positivt overrasket.


Det bliver gradvis mere udfordrende! Jo længere væk vi kommer fra Gharagab lejeren, desto stejlere og stejlere klitter. Først klares de med 4-hjuls træk i tredje gear med hurtigt skift til andet før toppen. Alt hopper og danser. Så er dette ikke nok. Bilen standses for klitterne.

Smukke ørkenplanter

Den ekstra stang gør forskellen!

Altså den ekstra gearstang til lavt gear og differentielt spær! Hurtigt skift op; første, andet og tredje. Hjulene griber bedre, nu hvor det ikke spinner rundt ukontrolleret.

Exit track from Gharagab to main track
De ca, 40 mest udfordrende km af turen !

Den sidste bakke ca. 5 km fra hovedsporet er klimaks. Vi går i stå 5 meter fra den stejle top trods alt bilens elektronik tilkoblet. Vi holder nå parkeret lige før toppen på en stejl bakke langt fra alfarvej. Der er kun én ting at gøre. I Bakgear så motoren bremser kontrolleret nedad. Det går. Så et ordentligt tilløb. Vi klarer toppen med bravour i andet forsøg.

Det er en stor lettelse for far at vide, at den vanskeligste strækning på hele turen er overstået. Vi fik ikke brug for soveposerne midt i ørkenen.

Undervejs ser vi en flok surikater (mangust). I kender den måske dens slægtninge fra tegnefilmen Madagaskar eller ”rikki-tikki-tavi” fra Kiplings ”Junglebogen” – dem der er gamle nok til at kende den. Surikaten har en sort øjenmaske med hvide øjenbryn og kinder, og den har en sort næse. Den står tit på bagbenene og holder vagt. Typisk placeres en fra flokken på det højeste sted. Den er meget social og lever i flokke på helt op til 30 dyr. De kommer ud af hulerne med varme og sol. Nogle steder har det været holdt som husdyr, da de jager og spiser slanger.

Surikat undrer sig over bil
Det gør resten af familien også


Her har vi fanget det fine spor igen nord for Nossob Rest Camp 
Udfordringerne overstået i denne omgang :-) 

En lille sikkerhedsefterskrift:

Forsøg ikke at kopiere dette med mindre du har erfaring med lignende kørsel. Kør med fordel to biler sammen. Det er helt afgørende at have en god og pålidelig 4-hjulstrækker med lavt gear og differentiel spær. Det var i praksis ikke svært at finde vej, der var skiltet det kritiske sted, men husk ”Tracks4Africa” til smartphone. Husk mindst 10L vand pr. person pr. dag, rigeligt diesel (køb plastic Jerry Can i Upington) og soveposer. Bliv ved bilen ved uheld. Man kan med fordel medbringe satellittelefon, men det forandrer ikke på, at der er flere timer til hjælp fra Nossob Rest Camp.

Helt eventyrligt måneskin i ørkenen

Nætterne Gharagab, den 25 & 26 november 2015


“But you want to remember that below the sea of clouds lies eternity.” 

Antoine de Saint-Exupéry in Wind, Sand and Stars


Måneskin på nattens skyer, Gharagab 2015

”Er der sket noget med månen mens vi har været væk”? ”En naturkatastrofe eller et eller andet?” spørger sønnike. Han har fået øje på en usædvanligt stor og meget blodrød måne, som stiger op i øst med en hast, så man kan betragte den tiltagende cirkel med det blotte øje.

Billeder yder ikke retfærdighed
Månen var rød, stod hastigt op... 

På samme tid er solen ved at gå ned i vest og kaster sine sidste stråler op under et fjerlet skydække. Det er helt eventyrligt! Som et surrealistisk maleri af Dali.

Månen står op i øst før solen går ned i vest!
Gharagab 2015
Måneskin Gharagab 2015
Fuldmåne, Gharagab 2015

En tur i rummet for Sci fi elskere

Hvis du bliver inspireret til en eventyrrejse ud i rummet - vel og mærke på den ikke naturfaglige måde - så kan jeg anbefale en af mine favoritter forfatteren Dan Simmon´s "Hyperion".  Det er kun for dem der kan lide Sci fi eventyr - så er du advaret...

Løvebrøl udenfor teltet

Den 26. november kl. 01.30 om natten vågner vi med et sæt!


Måneskin foran vores telt, Gharagab, Kgalagadi 2015

Vi vågner begge med et sæt. Der lyder pludselig høje løbebrøl lige syd for vores telt. Et hurtigt kik på uret viser, at klokken er halv-to om natten. Lyden er meget gennemtrængende og uhyggelig! Nu tror vi på at løver kan brøle med 114 dB lydstyrke og høres på 10 km.´s afstand.

Jeg står op og prøver forsigtigt at kigge ud gennem nettet i teltet uden at lave for meget støj. Det betyder iøvrigt ikke noget, har jeg ladet mig fortælle. Løverne er helt på det rene med hvor vi befinder os. De kan både lugte og høre os på lang afstand. For løverne skulle teltet heldigvis opfattes som en mur. Håber de også har lært det!

Jeg kan ikke få øje på løverne i natten, men jeg kan tydeligt høre, at de er tæt på. Jeg er ikke meget ihærdig, da jeg ikke ønsker at tiltrække for meget opmærksomhed.

Løve fra sidste tur 2012

Det ville nu heller ikke være det samme, hvis vi slet ikke havde haft løvebesøg på denne tur. Jeg mindes sidste gang for 3 år siden, hvor min hustru og jeg lå stive af skræk midt om natten med en flok løver uden for teltet, mens børnene sov trygt på taget af Land Roveren. Der var vi om muligt endnu mere alene end nu, midt i Central Kalahari Game Reserve. Her har sønnike og jeg trods alt et ret solidt telt, ja nærmest en hytte, placeret på en mindre træplatform. Vi føler os trygge og falder i søvn igen. Forunderlig oplevelse.

Adgangen til vores telt / hytte. Løvesikker?
Gharagab Wilderness Camp 2015

Løver er sociale katte 

Modsat andre katte er løver sociale og lever i flokke, såkaldte "prides". Et pride består af hunner, som er i familie med hinanden, unger og 2-4 hanner. Hannerne er som oftest brødre eller fætre. Den stærkeste han er overhoved for flokken. Alle deles om arbejdet - da lige bortset fra når det gælder at æde. Hunnerne bliver i flokken hele livet, mens hannerne må forlade flokken, når de bliver kønsmodne i 2-3 års alderen.

Aftenstemning Gharagab Wilderness Camp 2015
Før løverne kommer på besøg om natten

Ørkenfortet Gharagab


Gharagab Wilderness Camp, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Sydafrika, den 25. november 2015

Fortet i ørkenen


Sønnike chiller med sine beats på terrassen på vores lille ørkenfort

Vi er ankommet til Gharagab vildnis lejr, ligger i den nordligste del af Kgalagadi Transfrontier Park, hævet over sandet på en platform på pæle. Det virker som et sikkert tilflugtssted - et lille fort - midt i Kalahariørkenen. Turen hertil var ikke så slem som frygtet, sporet var helt OK og let at følge.

1 km før vi når Gharagab

Gharagab lejeren er et sandt lille paradis! Vi er omgivet af røde sandklitter så langt øjet rækker, kun afbrudt af de for Kalahari typiske træer, Acacia erioloba (Camel Thorn) og Terminalia i den omgivende "veld". Det ultimative tilflugtssted igen igen.

Nær Gharagab
Løst pulversand ved telt
Det eneste sted vi kørte fast
Der er 4 telte / hytter i Gharagab lejeren

Tidsfordriv

Tiden går med at læse bøger, betragte fugle, se på dyr der kommer og går fra vandhullet og nyde kaffe, the, mad og kølig hvidvin på vores lille terrasse. Vi er begge i eventyrverdenen i mere end en forstand. Jeg læser Philip Pullman´s "His Dark materials" men sønnike læser Ransom Rigg´s "Frøken Peregrims hjem for sælsomme børn".

Vores telt er nærmest en lille togkupe som i Rooiputs lejeren, hvor vi boede sidst, men vi er noget højere hævet i landskabet, hvilket virker mere sikkert.

Soveafdeling, Gharagab
Køkken og opholdsafdeling, Gharagab

Om aftenen hygger vi med bål og grill på terrassen

Aftenhygge Gharagab

Link til planlagt rejserute, vi fangede et lidt mere østligt spor mellem "punkt 3" og "punkt 6" på ruten. Det var i praksis ikke svært at finde vej.

Monday, 30 November 2015

Kalahari køreskole, den eneste hvor man tjekker for løver!

Den eneste køreskole hvor man tjekker for løver, leoparder og geparder, før man bytter sæde!

Den 22. november 2015, køreskole næsten ved verdens ende...


Unions End, Kgalagadi Transfrontier Park 

Vi er på vej til Gharagab lejeren. Vi skal fange det 32 km. lange spor ind i bushveld omkring ”Unions End”. Det er det nordvestligste mest øde hjørne af Kgalagadi nationalparken, der hvor Namibia, Botswana og Syd Afrika´s grænser mødes. Vi er meget meget langt væk fra al civilisation. Vi har kun mødt en enkelt anden bil i dagens løb. Det er et noget udsat sted hvis chaufføren (undertegnede) skulle gå hen og blive syg. Men det er der en løsning på. Kalahari køreskole. Vi ser omhyggeligt efter løver, leoparder og geparder før vi bytter sæde.

På et privat ukendt øde sted i Afrika lærer sønnike at sætte bilen i frigear, koble ud, sætte i første gear, give meget let gas, slippe kobling til hjulene tager fat og køre langsomt rundt i ottetaller. Han starter og stopper bilen succesfuldt flere gange. Bilen går kun utilsigtet i stå 2 gange (hvem har ikke prøvet det første gang?) Det har han helt klart talent for. Nu er jeg ikke i tvivl om, at han kan køre bilen hvis, Gud forbyde det, det skulle gå hen og blive nødvendigt. Sønnike har også lært at betjene kort (han er kortfører) og GPS. Han kan til enhver tid sige præcist hvor vi er.

Sporet til Gharagab Wilderness Camp


Track from Unions End to Gharagab
Denne del var ikke så udfordrende som ventet, men smuk!

Det er den vej vi skal bagefter
Nu bliver det for alvor et spor til Gharagab
Den ultimative øde destination i Kgalagadi

På dette øde sted har vi rigeligt med vand og diesel i bilen. Jeg vil anbefale 10 liter vand pr. person pr. dag. Regn med mindst 2 dage før der kommer nogen forbi! Det kan også blive ganske koldt om natten, så vi har to soveposer med, så vi kan overnatte i bilen i en nødsituation. Det er af krybende og bidende årsager meget uklogt at sove uden for bilen.

Sporet til Gharagab, Noget mindre udfordrende en sporet fra Gharagab!
Forklaring følger senere

Det værste der kan ske er brænd, så har man et problem. Det var vi uhyggeligt tæt på at opleve i Central Kalahari Game Reserve for 3 år siden (link)

Fredfyldt morgen i Kalahariørkenen

Når man har det allerbedst ;-)

Vi ligger i vores kanvas telt med net for vinduerne. Man kan tydeligt høre alle lyde hele natten. Forskellige dyrekald, som vi ikke kan identificere. Vi sover trygt hele natten efter den lang køretur i går. Vi havde en skøn aften ved bålet på terrassen foran vores lille hytte. God mad og spektakulær beliggenhed med udsigt til vandhul. Tornebuske, små træer og tørt græs. Underholdning stod firben og 2 mus for, som vi pragmatisk døbte ”afrikanske træmus”, da de boede i en rede i træet på terrassen foran teltet. Om natten pilede de rundt oven på teltdugen. Det er fuldmåne for tiden. Vi syntes vi kunne se månens kratere gennem vores kikkert. 

Afrikansk træmus ;-)
Stod for underholdningen
Denne lille fætter hjalp os med irriterende insekter.
Det er farligt at være bille hvis den er i nærheden!

I går var det meget varmt, ca. 40 C vil jeg tro. Her til morgen er det behageligt køligt med en let brise, som strømmer svalende gennem nettet i vinduerne. Jeg vågner som vanligt ved 6 tiden med det første lys. Udenfor begynder fuglene at kvidre. Jeg løfter hovedet fra puden og kan se direkte til vandhullet. Ingen dyr endnu, helt stille tornveld / bushveld. Heller ingen løvebesøg i nattens løb, i hvert fald ingen vi har opdaget. 

Jeg står op og tager et langt varmt bad. Sønnike sover stadig dybt, han er nok også træt efter den lange tur, selv om han af og til lukker øjet i bilen, når den vugger gennem sporene i sandet. Jeg går ud på terrassen og laver kaffe – det er nu engang den eneste rigtige måde at starte en ny dag på. Finder også bøtten med kakaopulver, så kan sønnike få varm kakao når han vågner. Sådan en teenager virker lidt træt om morgenen, ja for så vidt det meste af dagen. Han sætter, som alle raske drenge i den alder, pris på at tingene ”kommer flyvende af sig selv”. Nu kan jeg høre han er vågnet. Tid til at lave amerikanske pandekager og finder dåsen med Nutella frem fra madtasken. Godt vi fik vores bagage ;-)

Helt ude i vildnisset omgivet af sandsække og kanvas

Grootkolk, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Sydafrika. Den 24 november 2015


Det er en lettelse da Grootkolk lejeren endelig nås. Den ligger helt ubeskriveligt smukt i en lille sænkning i terrænet mellem de røde klitter ca. 150 meter fra vandhullet, som tiltrækker dyr fra hele egnen. Da vi ankommer, står en kæmpe flok blå gnuer og et par strudse og drikker.

Lejeren består af fire telte, hver beregnet til to personer. De er bygget af sandsække og kanvas og har nærmest karakter af en lille togkupe. I den ene ende af ”kupeen” er der toilet og bruser. Udenfor eget lille køkken, terrasse og grilplads. Udearealet er omgivet af en lav mur som kun er ca. 120 cm høj – ikke meget beskyttelse for rovdyr men lige nok til at man føler sig mere tryg. Vi stiller stolene, så vi hurtigt kan pile ind i kupeen ved behov!

Udekøkken ,Grootkolk Wilderness Camp
Kgalagadi Transfrontier Park
Soveværelse, Grootkolk
Nærmest en lille togkupe med alt hvad man behøver

Når vi har pakket ud, sætter vi os på terrassen og spiser tørret kød (biltong). Det er en specialitet hele familien har lært at værdsætte.

Biltong, tørret kød fra Springbok
Smager fantastisk, men husk tandstikker!

Det må kræve sin mand at være kudu!

Kort efter ankommer en flok Kuduer samtidig med at solen er ved at gå ned. Det ser ubeskriveligt smukt ud.

Stor Kudu (Tragelaphus strepsiceros)
En han og tre hunner
Rooiputs, november 2015
Stor kudu, hun i solnedgang og støv fra Kalahari
Video: Kuduer venter på struds
Vandhul Rooiputs

Kuduen kaldes også ”Stor kudu”, da det er den anden højeste antilope efter Eland (elsdyrantilopen). Hannerne har nogle fantastisk smukke skruede horn, som kan blive helt op til 1,8 m lange. På pelsen ser man de karakteristiske 4-12 tydelige lodrette hvide striber tværs over ryggen. Kuduen har også en karakteristisk hvid V-tegning mellem øjnene, og hannerne har ”skæg” under struben. Hunnerne lever i flokke på 5-6 køer. En han har 2-3 flokke hunner på et territorie på op til 10 km2. Det må kræve sin mand!

Solnedgang på terrassen, Grootkolk Wilderness Camp
Kgalagadi Transfrontier National Park, november 2015

Lidt om stedet

Grootkolk er en såkaldt vildnis lejr (Wilderness Camp). Lejren ligger fjernt fra alt i den nordligste del af Kgalagadi i Kalahariørkenen midt i røde sandklitter med udsigt til et kunstigt vandhul. Her er stilhed og stjernerne. Der er 20 km til Union End, som er det sted på landkortet, hvor de tre lande Sydafrika, Botswana og Namibia mødes. Hvis man vil være sikker på at møde andre mennesker, så er der ca. 2,5 timers kørsel langs det udtørrede flodleje til Nossob Rest Camp, og der er 6 timers kørsel til Twee Rivieren Rest Camp, som er det sted, hvor vi kom ind i nationalparken. 

Link til planlagt rejserute (pyha)