Tuesday, 1 December 2015

Ørkenfortet Gharagab


Gharagab Wilderness Camp, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Sydafrika, den 25. november 2015

Fortet i ørkenen


Sønnike chiller med sine beats på terrassen på vores lille ørkenfort

Vi er ankommet til Gharagab vildnis lejr, ligger i den nordligste del af Kgalagadi Transfrontier Park, hævet over sandet på en platform på pæle. Det virker som et sikkert tilflugtssted - et lille fort - midt i Kalahariørkenen. Turen hertil var ikke så slem som frygtet, sporet var helt OK og let at følge.

1 km før vi når Gharagab

Gharagab lejeren er et sandt lille paradis! Vi er omgivet af røde sandklitter så langt øjet rækker, kun afbrudt af de for Kalahari typiske træer, Acacia erioloba (Camel Thorn) og Terminalia i den omgivende "veld". Det ultimative tilflugtssted igen igen.

Nær Gharagab
Løst pulversand ved telt
Det eneste sted vi kørte fast
Der er 4 telte / hytter i Gharagab lejeren

Tidsfordriv

Tiden går med at læse bøger, betragte fugle, se på dyr der kommer og går fra vandhullet og nyde kaffe, the, mad og kølig hvidvin på vores lille terrasse. Vi er begge i eventyrverdenen i mere end en forstand. Jeg læser Philip Pullman´s "His Dark materials" men sønnike læser Ransom Rigg´s "Frøken Peregrims hjem for sælsomme børn".

Vores telt er nærmest en lille togkupe som i Rooiputs lejeren, hvor vi boede sidst, men vi er noget højere hævet i landskabet, hvilket virker mere sikkert.

Soveafdeling, Gharagab
Køkken og opholdsafdeling, Gharagab

Om aftenen hygger vi med bål og grill på terrassen

Aftenhygge Gharagab

Link til planlagt rejserute, vi fangede et lidt mere østligt spor mellem "punkt 3" og "punkt 6" på ruten. Det var i praksis ikke svært at finde vej.

No comments:

Post a Comment

Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again