Eller snarere løver!
Ta Shebube Rooiputs, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Botswana. Den 27-28. November 2015
Pool Ta Shebube Rooiputs,, surreal! 2 timer gik der løver forbi "fodenden"! |
Astrid, som ejer "Ta Shebube Rooiputs", møder os straks vi er stået ud af bilen. "Beklager forvirringen, vi har lige haft en flok på 8 løver på besøg, så det har været lidt hektisk, men de er væk nu". Th Shebube Rooiputs er den eneste luksus lodge i Kgalagadi. Det er en såkaldt wilderness Lodge uden nogen for for hegn omkring. Der er med andre ord fri adgang for "predators". "I skal se jer godt for hele tiden", siger Astrid, som er født i Norge, "de unge løver kan være uberegnelige". Her troede vi lige at de værste udfordringer var overstået.
Lodgen ligger som et lille paradis på toppen af en klit med fri udsigt til Kalahari. Man bevæger sig rundt på et trædæk hævet over jorden. Væggene består af kanvas bundet fast til træstolper. Stedet er meget eksponeret for vind og vejr - men det er også en del af charmen. Man når hytterne man bor i via gangbroer i træ. Om aftenen bliver man fulgt til og fra hytter af en guide aht. de mange vilde dyr. Den ene gang følger Astrid os tilbage til vores hytte; "ikke at jeg kan se det gør den store forskel" siger Astrid. Det kan vi heller ikke. Det vigtigste er at se sig godt for hele tiden.
Hytterne man bor i er ren luksus. Den bedste indretning vi har set på vores tur rundt i Kgalagadi. Udsøgte materialer og en skøn terrasse med ugeneret udsigt over ørkenen. Bruser med udsigt til stjerner. Vi bor med fuld pension og to aktiviteter inkluderet.
Senge Ta Shebube Rooiputs |
Udebruser Ta Shebube Rooiputs |
Terrasse Ta Shebube Rooiputs |
Udsigt Ta Shebube Rooiputs Kan du se Sjakalen? |
Næste morgen bliver vækket kl. 04.30(!) Vi skal op på et tidligt game drive samtidig med at solen står op. Det er det bedste tidspunkt at se dyrene. Vi bliver straks mindet om, at det er en "wilderness lodge" vi bor i. Under hytte tre´s veranda ligger en stor hanløve og sover. Vi bor i hytte 6. Vi repeterer lige reglen om at se sig godt for og ikke løbe, hvis vi møder en løve, og vi bliver fulgt de 100 meter op til hovedteltet.
Der ligger en løve i skyggen under hytte 3 (midt i billedet) |
Vi har en meget kold og ikke særlig begivenhedsrig gamedrive denne morgen. Vi ser dog den flotte Kori Bastard i morgenmørket.
Kori Bustard (Ardeotis kori) i morgenmørke Tæt på Ta Shebube Rooiputs |
På eftermiddagens gamedrive er vi mere heldige. Vi ser en flok leoparder, som hviler under et træ. Det ser mætte og veltilfredse ud. Vi ser også den mest betagende gruppe springbok´s i solnedgangen.
Geparder (Acinonyx jubatus) Nær Ta Shebube Rooiputs |
Geparder; kan løbe 114 km/t |
Springbok nær Ta Shebube Roiputs, solnedgang |
Springbook nær Ta Shebube Rooiputs, solnedgang |
Hvis man ønsker luksus
Ta Shebube Rooiputs er stedet hvis man ønsker luksus i Kgalagadi, Skøn mad, dejlige hytter, venlig betjening og smuk placering, Hertil en meget spektakulær plungepool med direkte udsigt til ørkenen. Man kan sidde på sin egen terrasse med en god bog og et glas køligt hvidvin med direkte udsigt til vandhullet.
To timer efter vi havde slappet af ved poolen, spadserede løven fra nr. 3 forbi. Pyha, godt vi undgik den udfordring! Så gælder det om at sidde stille og roligt (måske ikke lige det man har mest lyst til i den situation)
Hytter Ta Shebube Rooiputs |
To timer efter vi havde slappet af ved poolen, spadserede løven fra nr. 3 forbi. Pyha, godt vi undgik den udfordring! Så gælder det om at sidde stille og roligt (måske ikke lige det man har mest lyst til i den situation)
Wilderness Camps
Personligt er sønnike og jeg nok mere til SAN-parks mere primitive, men glimrende, wilderness camps og deres større rest camps, men Ta Shebube kan anbefales som luksus afslutning på en tur rundt i Kgalagadi, hvis man ønsker forkælelse. Ta Shebube fungere fint, hvis man ønsker mere "civiliserede forhold", Samtidig får man en fantastiske beliggenhed midt i naturen. Løverne har lodgen fornuftigt styr på, så meget som man nu kan have styr på dem, så det bør ikke afholde en fra at besøge stedet.
Link til Ta Shebube Rooiputs
Link til planlagt rute, vi tog dog en direkte mellem punkt 3 og 4. Brug "Tracks4Africa" app.
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again