Exit Gharagab, den 27. november 2015
Vi forlader Gharagab efter 2 på mange måder eventyrlige dage, aftener og nætter. Storslået udsigt til uforstyrret sand- og bushveld. Øredøvende stilhed afbrudt af løvebrøl tilsat spektakulære måne- og sol oplevelser. Hvor meget mere kan man ønske sig.
Udfordrende rute
Denne del af ruten er den, som jeg har været mest bekymret for. Den ser vanskelig ud på kortet. Knap 40 km ud til hovedsporet af et utydeliget spor i sandet. Konsekvenserne af at køre forkert kan være fatale.Hvis du drejer til højre her er du i seriøse vanskeligheder |
101 km til Nossob Rest Camp - men hvilke kilometer! |
Der kommer ikke andre biler end os i dag. De næste passerer i morgen. Godt vi har Tracks4africa som backup. Der figurerer videoer på nettet af netop dette stræk, som indeholder vanskelige strækninger op ad stejle sandklitter, som kun kan klares med tilløb. Der er ingen til at skubbe os fri. I værste fald overnatning i bilen til nogen passerer næste dag. Vi har godt med vand med. Det starter let. Pyha, jeg er positivt overrasket.
Smukke ørkenplanter |
Den ekstra stang gør forskellen!
Altså den ekstra gearstang til lavt gear og differentielt spær! Hurtigt skift op; første, andet og tredje. Hjulene griber bedre, nu hvor det ikke spinner rundt ukontrolleret.
Exit track from Gharagab to main track
De ca, 40 mest udfordrende km af turen !
Den sidste bakke ca. 5 km fra hovedsporet er klimaks. Vi går i stå 5 meter fra den stejle top trods alt bilens elektronik tilkoblet. Vi holder nå parkeret lige før toppen på en stejl bakke langt fra alfarvej. Der er kun én ting at gøre. I Bakgear så motoren bremser kontrolleret nedad. Det går. Så et ordentligt tilløb. Vi klarer toppen med bravour i andet forsøg.
Det er en stor lettelse for far at vide, at den vanskeligste strækning på hele turen er overstået. Vi fik ikke brug for soveposerne midt i ørkenen.
Undervejs ser vi en flok surikater (mangust). I kender den måske dens slægtninge fra tegnefilmen Madagaskar eller ”rikki-tikki-tavi” fra Kiplings ”Junglebogen” – dem der er gamle nok til at kende den. Surikaten har en sort øjenmaske med hvide øjenbryn og kinder, og den har en sort næse. Den står tit på bagbenene og holder vagt. Typisk placeres en fra flokken på det højeste sted. Den er meget social og lever i flokke på helt op til 30 dyr. De kommer ud af hulerne med varme og sol. Nogle steder har det været holdt som husdyr, da de jager og spiser slanger.
Surikat undrer sig over bil |
Det gør resten af familien også |
Her har vi fanget det fine spor igen nord for Nossob Rest Camp
Udfordringerne overstået i denne omgang :-)
No comments:
Post a Comment
Thanks for your comment, I return as soon as we have internet again