Off-dag for on-board computer

Hvad gik egentligt galt?

Vi var for en sikkerheds skyld mødt i god tid i CPH. Tre timer før afgang. Netop som vi skulle borde SAS flyet til London, blev der meldt teknisk fejl på ”on-board computer". ”Det vil tage mindst en time at fejlsøge”, sagde den pæne dame ved udgangen med et venligt smil. ”Jeg beklager meget, i kan roligt gå op i afgangshallen igen, vi flyver nok ikke om en time, der kommer bare ny information”. Således fuldstændig beroligede (!) gik vi op i afgangshallen. Flyet kom afsted efter halvanden time. Problemet blev pragmatisk løst ved at slukke for on-board computeren. Jeg antager den kunne undværes? Vi nåede i hvert fald frem til London ca. 25 minutter før næste flys afgang. Det var samme terminal, men i den fuldstændig modsatte ende, og der var meget langt. Jeg kunne med fuld rimelighed have aktiveret min Runkeeper. Det lykkedes at bevæge sig fra bagerste monkey class i SAS-flyet til en plads ved udgangen på business class. Vi var de første af flyet. Herefter hektisk hækkeløb gennem diverse forhindringer i Heathrow´s terminal 2; rullebånd, rulletrapper, lange gange og sikkerhedskontrol. Vi nåede frem til den nye gate netop som flyet til Johannesburg var på vej væk fra gaten. Har hjalp selv den største bornholmske charme ikke (men det skulle naturligvis afprøves). Vi måtte hele den lange vej tilbage igen, ud gennem told og op på SAS-billetsalg. Efter 30 minutters hårdt arbejde fandt den venlige SAS-medarbejder en anden forbindelse til Johannesburg 2 timere senere. I teorien kunne vi når vores næste fly – det eneste til Upington den dag. Der var ingen pladser ved siden af hinanden i flyet til Johannesburg. Sønnike fik plads ved siden af to friske meget snaksaglige fyre. Jeg fik en enestående mulighed for at vise mit samfundssind og hjælpe en mor med to børn, den ene nyfødt, som sad ved siden af mig hele vejen til Johannesburg. Så er det rart flyveturen kun tager 11 timer...

Indflyvning Upington, Kalahari venter

Nyt forhindringsløb

Den nu 2 timer forsinkede ankomst til Johannesburg afstedkom et nyt hektisk forhindringsløb, denne gang gennem Johannesburg Airport (afveksling fryder). Det lykkedes os endnu engang at mase os først i køen i flyet. Selv min mor, som er ekspert i at få de bedste pladser, ville have været stolt af vores evner. Tjur hej gennem pas, visum, tilladelse til at holde ferie med sit eget barn (særlig sydafrikansk specialitet), told, bagageudlevering, nyt bagage check-in til indenrigs, sikkerhedskontrol og hurtigt løb til gaten. Vi skulle også lige forhandle prisen på bærerne ned fra 200 kr. til 50 kr. for deres 200 meters løb med vores kufferter, der var ikke tid til yderligere reduktion – og de fik os jo rent faktisk direkte frem til den rette skranke.  

Damen fra Air Link, det sidste fly, forsikrede os med et professionelt smil om, at bagegen nok skulle komme frem. Der var ingen bagage ved ankomst til Upington –, og ikke flere fly før frokosttid dagen efter. Air Link i Upington mente ikke, at det havde noget som helt med dem at gøre, at vi ikke havde fået vores bagage. Vi måtte da gerne låne en telefon til at ringe til SAS. Den plan havde naturligvis ingen gang på jorden. Det handlede bare om at finde en hurtig løsning. Hvad virker altid? 

Vi lavede tidligere nævnte fantasifulde aftaler med bonus system.

Ankomstterminal