Monday, 30 November 2015

Kalahari køreskole, den eneste hvor man tjekker for løver!

Den eneste køreskole hvor man tjekker for løver, leoparder og geparder, før man bytter sæde!

Den 22. november 2015, køreskole næsten ved verdens ende...


Unions End, Kgalagadi Transfrontier Park 

Vi er på vej til Gharagab lejeren. Vi skal fange det 32 km. lange spor ind i bushveld omkring ”Unions End”. Det er det nordvestligste mest øde hjørne af Kgalagadi nationalparken, der hvor Namibia, Botswana og Syd Afrika´s grænser mødes. Vi er meget meget langt væk fra al civilisation. Vi har kun mødt en enkelt anden bil i dagens løb. Det er et noget udsat sted hvis chaufføren (undertegnede) skulle gå hen og blive syg. Men det er der en løsning på. Kalahari køreskole. Vi ser omhyggeligt efter løver, leoparder og geparder før vi bytter sæde.

På et privat ukendt øde sted i Afrika lærer sønnike at sætte bilen i frigear, koble ud, sætte i første gear, give meget let gas, slippe kobling til hjulene tager fat og køre langsomt rundt i ottetaller. Han starter og stopper bilen succesfuldt flere gange. Bilen går kun utilsigtet i stå 2 gange (hvem har ikke prøvet det første gang?) Det har han helt klart talent for. Nu er jeg ikke i tvivl om, at han kan køre bilen hvis, Gud forbyde det, det skulle gå hen og blive nødvendigt. Sønnike har også lært at betjene kort (han er kortfører) og GPS. Han kan til enhver tid sige præcist hvor vi er.

Sporet til Gharagab Wilderness Camp


Track from Unions End to Gharagab
Denne del var ikke så udfordrende som ventet, men smuk!

Det er den vej vi skal bagefter
Nu bliver det for alvor et spor til Gharagab
Den ultimative øde destination i Kgalagadi

På dette øde sted har vi rigeligt med vand og diesel i bilen. Jeg vil anbefale 10 liter vand pr. person pr. dag. Regn med mindst 2 dage før der kommer nogen forbi! Det kan også blive ganske koldt om natten, så vi har to soveposer med, så vi kan overnatte i bilen i en nødsituation. Det er af krybende og bidende årsager meget uklogt at sove uden for bilen.

Sporet til Gharagab, Noget mindre udfordrende en sporet fra Gharagab!
Forklaring følger senere

Det værste der kan ske er brænd, så har man et problem. Det var vi uhyggeligt tæt på at opleve i Central Kalahari Game Reserve for 3 år siden (link)

Fredfyldt morgen i Kalahariørkenen

Når man har det allerbedst ;-)

Vi ligger i vores kanvas telt med net for vinduerne. Man kan tydeligt høre alle lyde hele natten. Forskellige dyrekald, som vi ikke kan identificere. Vi sover trygt hele natten efter den lang køretur i går. Vi havde en skøn aften ved bålet på terrassen foran vores lille hytte. God mad og spektakulær beliggenhed med udsigt til vandhul. Tornebuske, små træer og tørt græs. Underholdning stod firben og 2 mus for, som vi pragmatisk døbte ”afrikanske træmus”, da de boede i en rede i træet på terrassen foran teltet. Om natten pilede de rundt oven på teltdugen. Det er fuldmåne for tiden. Vi syntes vi kunne se månens kratere gennem vores kikkert. 

Afrikansk træmus ;-)
Stod for underholdningen
Denne lille fætter hjalp os med irriterende insekter.
Det er farligt at være bille hvis den er i nærheden!

I går var det meget varmt, ca. 40 C vil jeg tro. Her til morgen er det behageligt køligt med en let brise, som strømmer svalende gennem nettet i vinduerne. Jeg vågner som vanligt ved 6 tiden med det første lys. Udenfor begynder fuglene at kvidre. Jeg løfter hovedet fra puden og kan se direkte til vandhullet. Ingen dyr endnu, helt stille tornveld / bushveld. Heller ingen løvebesøg i nattens løb, i hvert fald ingen vi har opdaget. 

Jeg står op og tager et langt varmt bad. Sønnike sover stadig dybt, han er nok også træt efter den lange tur, selv om han af og til lukker øjet i bilen, når den vugger gennem sporene i sandet. Jeg går ud på terrassen og laver kaffe – det er nu engang den eneste rigtige måde at starte en ny dag på. Finder også bøtten med kakaopulver, så kan sønnike få varm kakao når han vågner. Sådan en teenager virker lidt træt om morgenen, ja for så vidt det meste af dagen. Han sætter, som alle raske drenge i den alder, pris på at tingene ”kommer flyvende af sig selv”. Nu kan jeg høre han er vågnet. Tid til at lave amerikanske pandekager og finder dåsen med Nutella frem fra madtasken. Godt vi fik vores bagage ;-)

Helt ude i vildnisset omgivet af sandsække og kanvas

Grootkolk, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Sydafrika. Den 24 november 2015


Det er en lettelse da Grootkolk lejeren endelig nås. Den ligger helt ubeskriveligt smukt i en lille sænkning i terrænet mellem de røde klitter ca. 150 meter fra vandhullet, som tiltrækker dyr fra hele egnen. Da vi ankommer, står en kæmpe flok blå gnuer og et par strudse og drikker.

Lejeren består af fire telte, hver beregnet til to personer. De er bygget af sandsække og kanvas og har nærmest karakter af en lille togkupe. I den ene ende af ”kupeen” er der toilet og bruser. Udenfor eget lille køkken, terrasse og grilplads. Udearealet er omgivet af en lav mur som kun er ca. 120 cm høj – ikke meget beskyttelse for rovdyr men lige nok til at man føler sig mere tryg. Vi stiller stolene, så vi hurtigt kan pile ind i kupeen ved behov!

Udekøkken ,Grootkolk Wilderness Camp
Kgalagadi Transfrontier Park
Soveværelse, Grootkolk
Nærmest en lille togkupe med alt hvad man behøver

Når vi har pakket ud, sætter vi os på terrassen og spiser tørret kød (biltong). Det er en specialitet hele familien har lært at værdsætte.

Biltong, tørret kød fra Springbok
Smager fantastisk, men husk tandstikker!

Det må kræve sin mand at være kudu!

Kort efter ankommer en flok Kuduer samtidig med at solen er ved at gå ned. Det ser ubeskriveligt smukt ud.

Stor Kudu (Tragelaphus strepsiceros)
En han og tre hunner
Rooiputs, november 2015
Stor kudu, hun i solnedgang og støv fra Kalahari
Video: Kuduer venter på struds
Vandhul Rooiputs

Kuduen kaldes også ”Stor kudu”, da det er den anden højeste antilope efter Eland (elsdyrantilopen). Hannerne har nogle fantastisk smukke skruede horn, som kan blive helt op til 1,8 m lange. På pelsen ser man de karakteristiske 4-12 tydelige lodrette hvide striber tværs over ryggen. Kuduen har også en karakteristisk hvid V-tegning mellem øjnene, og hannerne har ”skæg” under struben. Hunnerne lever i flokke på 5-6 køer. En han har 2-3 flokke hunner på et territorie på op til 10 km2. Det må kræve sin mand!

Solnedgang på terrassen, Grootkolk Wilderness Camp
Kgalagadi Transfrontier National Park, november 2015

Lidt om stedet

Grootkolk er en såkaldt vildnis lejr (Wilderness Camp). Lejren ligger fjernt fra alt i den nordligste del af Kgalagadi i Kalahariørkenen midt i røde sandklitter med udsigt til et kunstigt vandhul. Her er stilhed og stjernerne. Der er 20 km til Union End, som er det sted på landkortet, hvor de tre lande Sydafrika, Botswana og Namibia mødes. Hvis man vil være sikker på at møde andre mennesker, så er der ca. 2,5 timers kørsel langs det udtørrede flodleje til Nossob Rest Camp, og der er 6 timers kørsel til Twee Rivieren Rest Camp, som er det sted, hvor vi kom ind i nationalparken. 

Link til planlagt rejserute (pyha)

Sunday, 29 November 2015

Plettede hyæner i sigte

Fra Aoub-flodleje til Nossob-flodleje gennem sandklitter, den 24 november 2015


Vi står tidligt op, da vi nu skal på turens længste etape. Først 50 km. mod sydøst langs Aoub-floden. Herefter ca. 50 km. mod nordøst gennem ørkenen til Nossob-floden. Så 50 km. mod nord til Nossob Rest Camp, hvor der skal tankes diesel og proviant. Herefter 100 km. yderligere mod nord til Grootkolk.

Kort efter vi har forladt Kalahari Tented Camp, ser vi en flot plettede hyæner, de første på turen. De har en sandfarvet til gulbrun strid pels med mørke ovale pletter. De kan især kendes på den karakteristiske skrånende ryg og korte manke. De har de stærkeste klør af alle landrovdyr og ser ganske grumme ud. De ses i flokke fra 10 – 100 dyr og jager flere sammen. De kan løbe 50 km/t over 3 km og river bugen op på byttet mens det løber. De kan finde på at dræbe hinanden under stridigheder

Plettet hyæne (Crocuta crocuta)
Ved vandhul nær Kalahari Tented Camå
Plettet hyæner nær Kalahari Tented Camp

Vi ser også mange fugle, men dem kender jeg ikke så godt. Måske et fremtidigt hobby projekt :-) Er dette en Tawny Eagle? Jeg ved de er i området.

Tawny Eagle? Aoub flodleje nær Kalahari Tented Camp
Kori Bustard (Ardeotis kori)
Må kun spises af dronninger og konger, nu totalfredet
Vi ser mange Blå Gnu (Connochaetes taurinus)
Aoub flodlejet

Vi ser også en ørehund, også kaldet øreræven eller flagermusøreræven, som – ikke overraskende – har fået sit navn efter dens 13-14 cm store sort-spidsede tragtformede flagermuslignende ører. Her sydpå er de dagaktive om vinteren og nataktive om sommeren. De bor i huler, som de selv har gravet eller forladte termitbo eller jordsvinhuler. Med ørerne kan de lokalisere termitter under jorden og grave dem op. De spiser også insekter som græshopper, skorpioner, små gnavere, firben, fugleæg og fugleunger. Væskebehovet dækkes af føden.

Ørehund (Otocyon megalotis)
Nær Kalahari Tented Camp, Aoub flodlejet
Kigger nysgerrig efter os
Leger ved siden af sporet, en hvalp?
Video: Ørehund (Otocyon megalotis)
Nær Kalahari Tented Camp, Aoub flodlejet

Da vi når Nossob-flodlejet bliver sporet gradvis langt mere sandet. Bilen vugger sløvende fra side til side. Da vi endelig ankommer til Nossob Rest Camp, skal vi først åbne en solid låge. Der ligger da også to løver lige udenfor lejeren. Registrering, diesel og proviant og herefter de sidste 100 km nordpå.

Nordlige forbindelsesvej mellem Aoub- og Nossob flodleje
Mange bakker og kurver, bliv i egen side før bakker.
En sjælden gang imellem kommer der en modkørende
Samme forbindelsesvej, fin grus
Video: Når vi når Nossob-flodlejet
bliver sporet mere sandet
Se dig godt for før du går ud af bil og åbner låge
Der lå en løve ved vandhul 200 meter væk

Vi ser også flere og flere gribbe på vejen (meget passende)

Lappetfaced vulture?
Whitebached or Cape vulture left??
Sekretærfugl (Sagittarius serpentarius)
Er det en ung Bateleur? (snake eagles)

Saturday, 28 November 2015

Bagage ankommet, bare ikke her

På dagsrejse efter bagage, 23 november 2015

Det er tidlig morgen i Kalahari Tented Camp. Vagten kommer på besøg med gode nyheder. Vores bagage er ankommet til Twee Rivieren Rest Camp 3,5 timers kørsel fra vores nuværende lejr. Den dårlige nyhed er, at der ikke er nogen, som skal i vores retning. Måske havde vi sat bonussen for det sidste stræk for lavt?

Det vigtigste er, at der er udsigt til vi får bagagen med alt udstyr. Den befinder sig ikke længere i Johannesburg. Der er ikke andet for, end at sønnike og jeg springer ind i bilen og kører de i alt 7 timer frem og tilbage til Twee Rivieren efter bagagen. Det er så absolut en formildende omstændighed, at turen foregår i et spektakulært ørkenlandskab. 

Aoub, smukt landskab

Vi ved fra turen hertil i går, at vi kommer til at se mange dyr. Dog vil vi prioritere hastighed lidt højere, så vi kan komme tilbage til vores nuværende lejr igen, før det er alt for sent.

To hanner jager hun

Det meste af vejen hører vi musik fra hinandens downloadede playlister på telefonen. Sjovt at høre hinandens musiksmag. Der er også overraskelser ind imellem. Jeg havde f.eks. ikke lige regnet med, at sønnike havde en lang og god klassisk playliste. Har også lært at holde af "Imagine Dragons". Man lærer hinanden endnu bedre at kende på sådan en far-søn tur :-) Det er rigtig mange timer og dage i hinandens selskab. Ikke fordi vi snakker så meget sammen – det har mænd ikke brug for hele tiden ;-)


Video: Spor tæt på Twee Rivieren Rest Camp
Vi er på vej tilbage til Kalahari Tented Camp
Leopard gemmer sig i træ, Aoub flodlejet.
Tæt på Kalahari Tented Camp
Video: Aoub flodlejet, sandet spor og røde klitter
På vej tilbage til Kalahari Tented Camp

Hygge på terrasse om aftenen, besøg af surikat

Om aftenen nyder vi det på terrassen efter en lang, men god, tur efter bagage. Vi dør ikke af proteinmangel. Det står på store grillede bøffer på bålet hvor aften. Ingen grøntsager. Det er vel en mandetur.

Herremiddag

Vi får besøg af en Rødmangust. Under deres søgen efter føde rejser de sig ofte på bagbenene for at se, om der skulle være fjender i nærheden. De er dygtige til at klatre i træer.

Rødmangust (Herpestes sanguinea)
Terrasse, Kalahari Tented Camp

Vi er i buret, dyrene er uden for hegnet

På kanten af Aoub floden på grænsen til Namibia

Kalahari Tented Camp, Kgalagadi Transfrontier Park, nær Mata Mata, Kalahari, Sydafrika, den 21. november 2015


Kalahari Tented Camp
Udsigt til Aoub flodleje og vandhul
Kalahari Tented Camp ligger højt oppe på kanten af en rød klit, med spektakulær udsigt over et vandhul midt i det udtørrede flodleje fra den gamle Auob flod. Lejren er udformet på en sådan måde, at man føler, at man kun har sig selv og ørkenen som selskab. Her hedder det sig, at man kan "fange ånden i det tørstige land". 

Det er en temmelig eksklusiv teltlejr bestående af 15 ørken telte, som hver især er elegant indrettede med en rustik finish ved hjælp af træ, sand og lærred, der reflekterer den omgivende ørkens farver. Teltlejren ligger kun 3 km. fra den større Mata-Mata Rest Camp på Namibia´s grænse, hvor man kan hente basale forsyninger i en lille butik.

Kalahari Tented Camp, Aoub flodlejet nedenfor
Soveteltet til højre, a room with a view!

Kalahari Tented Camp, udsigt fra terrasse

Kalahari Tented Camp, soveafdeling
Video: Kalahari Tented Camp, køkken og terrasse

Teltet – eller man skulle måske sige hytten – er i mørkt træ og kanvas, og der er 2 afdelinger. Den ene består af et køkkentelt med alt udstyr. I den anden er der soverum og badeværelse. Alt er omgivet af hegn og mur lavet af sandsække. Det giver en smule beskyttelse mod de vilde dyr. Eksempelvis får vi efter kort tid besøg af en sortrygget sjakal

Sortrygget sjakal (Canis mesomelas)
Besøger os på terrassen

De er nu ikke så farlige. Det er et slankt dyr på størrelse med en schæferhund, med et ræveagtigt hoved og store fremstående ører og en sort busket hale. Hertil den karakteristiske sorte / sølv farvede ryg (saddel). Sjakalen er monogam og lever i hele dens 8-10 årige lange levetid med den samme partner. Den er altædende og lever især af ådsler efterladt af andre dyr. Den besøger helt sikker os i håb om føde. Det er nu strengt forbudt og en rigtig dårlig ide af fodre de vilde dyr. Der kunne også komme større dyr, som man helst ikke ser så tæt på vores, nogle steder, kun 1,5 meter høje hegn.

Vores lille fort, Kalahari Tented Camp
Bemærk indhegnet parkeringsplads til bil

Bilen kan holde i en lille indhegnet bås ved teltet. Man kan i dagtiden risikere at gå de ca. 100 meter over til den lille pool (nedenfor), hvis man ser sig rigtig godt for. Der er ofte store katte i lejren, men mest om natten, hvor man absolut ikke går rundt udenfor teltet.

Plungepool, Kalahari Tented Camp
En ekstra bekvemmelighed i 40 C varme

Beliggende ved blå prik
"Tracks4Africa", uundværligt kort,
så man altid ved hvor man er


Link til planlagt rejserute

Dyr i sigte - nu starter ekspeditionen for alvor

På vej langs Aoub flodlejet, 22. november 2015

Billede(r)

Vi kører tidligt søndag morgen med kurs mod Kalahari Tented Camp, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Bilen er fyldt med diesel, vand og forsyninger til mange dage. Lufttrykket i dækkene på vores Toyota Hilux er sænket til 1,6 bar, så de griber bedre i sandet. Der er 120 km. langs det udtørrede flodleje af Aoub-floden, hvor der senest strømmede vand en enkelt gang i 1980´erne. 

Rovdyr i sigte

Vi har ikke kørt mere end et par kilometer, før vi ser den første løve og løvinde.

Første løve, kort efter Twee Rivieren Rest Camp

Aftvinger en hvis respekt

Hvor er kalahariløver dog enorme. Det er en påmindelse om, hvorfor vi ikke skal spadsere for meget omkring i vores lejre, og da slet ikke om natten, hvor løverne jager, men hvorfor skulle man også gøre det? Møder man en løve, står man stille. Man kigger på den uden at se den direkte i øjnene. Herefter trækker man sig stille og roligt tilbage, mens man håber på, at den husker, at man ikke er et naturligt byttedyr. Det eneste man aldrig må er at løbe! Så er løvens naturlige instinkt at angribe. Den procedure mindede vi vores børn om dagligt på de to forrige ture til Kalahari i 2009 og 2012.

Vi fortsætter langs Aoub flodens imponerende landskab. En blanding af bushveld og sandveld. Der er det udtørrede flodleje, spredte træer og buske, tørt gult græs, spredte sten og sand i forskellige farver. Nogle steder de karakteristiske røde klitter. Meget tørt overalt. 

Aoub flodlejet nær Twee Rivieren


Efter kort tid ser vi en leopard, som ligger og hviler sig under et træ. Det foretrukne opholdssted er ellers oppe i et træ. Tæt på leoparden ligger resterne af en antilope. Det er stort set kun tarmene der er tilbage, så den kan ikke identificeres nærmere. 

Leopard, Panthera pardus. Aoub, nær Twee Rivieren


Leopard leftovers...

Leoparden er den mindste af de fire store katte, efter løve, tiger og jaguar. En han kan veje op til 90 kg. Den kan løbe op til 60 km/t og springe 3 meter op i et træ efter bytte. Den springer 6-7 meter vandret under jagt, mens den bruger halen som balancestang. Den har en dyb skurrende hoste, nærmest som et bræt der skæres over. Det har vi tidligere hørt, da vi havde en leopard udenfor for teltet ved 3rd bridge campsite i Botswana i 2012.

Vi møder mange andre dyr langs Auob-floden

Vi ser mange andre dyr på vores 7 timer lange køretur langs Aoub på vej til Kalahari Tented Camp. En skøn begyndelse på vores lille eventyr her i ørkenen (semi-dessert) og et forvarsel om en god tur:

Oryx (Gemsbook), som oprindeligt lagde navn til parken
Aoub flodleje
Oryx, Aoub flodleje

Steinbok antilope er svær at skelne fra andre antiloper, men har et karakteristisk hosteparti uden synlig hale. Opstoppernæse med sort tegning og hvis ring omkring de store øjne

Steinbok antilope, Aoub flodleje
Senere på ruten, Aoub flodlejet
Sydafrikansk jordegern (Kapbørsteegern), Aoub flodlejet
Video: Sydafrikansk jordegern (Kapbørsteegern), Aoub flodlejet
Strudsemor med unger, Aoub flodlejet. Lidt kedelig brunlig
 fjerdragt i modsætning tilmandens imponerende sorte
Pause, Aoub flodlejet
Pause, Aoub flodlejet