Friday, 4 December 2015

Hvor stort er Afrika egentligt? Rejsen slutter her i denne omgang

Hvor mange kontinenter kan der ligge i afrika, bliv overrasket...


Akrika´s størrelse (kilde)

Her har grafikeren Kai Krause lavet et kort med titlen "Afrikas sande størrelse": Kortet viser den faktiske størrelse af lande stuvet sammen i omridset af det afrikanske kontinent. Afrika er meget større end det ser ud på de fleste kort

Var du klar over det?

Forklaring

Den allestedsnærværende såkaldte "mercatorprojektion", som er en metode der bruges når man fremstiller kort, fordrejer de relative størrelser af lande. Det skyldes, at en kugle ikke kan repræsenteres på et fladt plan, uden der sker forvrængninger. I praksis betyder det, at alle kortprojektioner fordrejes på en eller anden måde.

Gerardus Mercator´s projektion af den runde jord fra 1569 blev straks populær, da den var velegnet til brug for navigation på havet. Kystlinjer blev prioriteret på bekostning af landmasser. Projektionen fordrejer former og områder med store landmasser, og forvrængningen bliver gradvist værre, desto tættere man kommer på polerne. På et almindeligt kort ser Afrika eksempelvis ud til at have nogenlunde samme størrelse som Grønland, selv om Afrika i virkeligheden er ca. 14 gange større, og Kgalagadi Transfrontier Park i Kalahariørkenen, som vi rejser rundt i på denne tur, er i virkeligheden på størrelse med Danmark, men på kortet i din "smart"phone ;-) fylder den kun en fjerdedel af Danmark størrelse.

Hvis du vil læse nærmere om dette kortfænomen (på Engelsk) The Economist eller Wiki

Ikke bare stort - men storslået


"Storslået udsigt til Afrika" fra teltet.
Little Hunter´s Rest, For foden af Tiras bjergene, Namibia 2009.

Bagatelle Guest Farm, Kalahari, Namibia 2009.
Vild ørken hest, Klein-Aus Vista, Namibia, 2009.

Yellow Aloe cottage style living!

Lang køretur og belønning i form af det skønneste gæstehus på vej til Cape Town, den 1. december


Yellow Aloe Guesthouse, Clanwilliam


Vi kører 7 stive timer fra Augrabies til Clanwilliam. Kort efter afgang fra Augrabies bliver vi mindet om at køre forsigtigt, hvilket kan være lidt af en udfordring på de meget lange lige veje i det tørre landskab her i den nordlige del af landet. Netop som vi passerer en bakketop ligger en bil helt sammenkrøllet i vejsiden. Der er blå blink overalt, so det må være mindst 30 minutter siden. En mand er placeret på et spineboard med halskrave svært tilskadekommet. Det ser bestemt ikke godt ud. Der er mere end 100 km. til det nærmeste hospital.

Meget lange lige veje på vejen til Cape Town
Hold farten nede, der kan pludselig ske uventede ting;
Dyr, biler, sovende bilister, huller o.s.v.

Vi kører forsigtigt og defensivt de næste mange timer. Det er overraskende ukompliceret. De fleste kører pænt og giver tydeligt tegn. Lastbilerne er meget hjælpsomme. Vi har hørt mange historier om hvor meget vi skal passe på i byer og ved tankstationer, men vi møder kun venlighed og hjælpsomhed. Jeg tror mere at det er i de støre byer i syd, at man skal være op vagt.

Yellow Aloe, en lille perle i engelsk cottage style i Clamwilliam


Skønt guesthouse, Yellow Aloe

Vi når det skønneste lille gæstehus i Clamwilliam efter 7 timer uafbrudt kørsel. Her bliver vi meget venligt modtaget. Vi har ikke spist meget på turen, men værten tryller straks 2 sandwich frem selvom køkkendamen har fået fri! Det er en stor gammel villa, som ligger med en meget hyggelig have, som en oase midt i byen. Der er et lille udsalg af økologiske produkter, især baseret på Rooibos, og have er fuld af blomster og krukker. Der er to små pools, hvor man kan blive afkølet. Hovedgaden, i den lille by, ligger lige uden for porten. Her kunne jeg godt tænke mig at tilbringe nogle få dage en anden gang. Bjergene ligger lige ved siden af og byder på gode vandreture.

Dejlig terrasse, Yellow Aloe
Hyggelige dekorationer, Yellow Aloe
Havekunst? Yellow Aloe

Næste dag - efter alt for kort tid - går turen til den sidste destination; Cape Town.

Nådesløs varme

Augrabies Falls National Park, den 29-30. november 2015.


Eventyret i Kgalagadi slut :-(

Så sluttede eventyret i Kalahari efter 1555 km.´s fantastisk køretur. I Upington skifter vi vores pålidelige Toyota Hilux SRX 4x4 ud med en lidt mere ydmyg Nissan Almera, som skal bruges de sidste ca. 1000 km. ned gennem Sydafrika til Cape Town.

Bilen til den sidste del af turen
Augrabies Falls National Park 2015

Efter et par timers kørsen ankommer vi til Augrabies Falls National Park. Det er stegende hedt, 41 C i skyggen. Måske ikke helt optimalt, da det bedste aktivitet her er vandreture. Det afholder os dog ikke fra et besøg til vandfaldet trods stegende hede. Der er næsten ingen vand. Det er tørke, og regntiden er ikke startet endnu.

Augrabies Falls National Park

Næste dag tager vi trods heden på en vandretur. Der er flot.

Augrabies 2015
Augrabies 2015
Augrabies 2015

På vej tilbage fra vandretur møder vi nogle klippegrævlinger.

Klippegrævling (Procavia capensis)
Ikke helt tilfreds med at skulle vige pladsen på broen!

Hvem viger pladsen først?

Besøg Augrabies efter regn - ikke i tørke og >40 graders varme

Alt i alt må vi konkludere, at en dag i Augrabies er rigeligt på denne varme tid af året. Den anden dag kan med fordel bruges næste stop, som er Yellow Aloe Guesthouse i Clanwilliam.

Slanger i paradis

Eller snarere løver!

Ta Shebube Rooiputs, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Botswana. Den 27-28. November 2015


Pool Ta Shebube Rooiputs,, surreal!
2 timer gik der løver forbi "fodenden"!

Astrid, som ejer "Ta Shebube Rooiputs", møder os straks vi er stået ud af bilen. "Beklager forvirringen, vi har lige haft en flok på 8 løver på besøg, så det har været lidt hektisk, men de er væk nu". Th Shebube Rooiputs er den eneste luksus lodge i Kgalagadi. Det er en såkaldt wilderness Lodge uden nogen for for hegn omkring. Der er med andre ord fri adgang for "predators". "I skal se jer godt for hele tiden", siger Astrid, som er født i Norge, "de unge løver kan være uberegnelige". Her troede vi lige at de værste udfordringer var overstået.

Lodgen ligger som et lille paradis på toppen af en klit med fri udsigt til Kalahari. Man bevæger sig rundt på et trædæk hævet over jorden. Væggene består af kanvas bundet fast til træstolper. Stedet er meget eksponeret for vind og vejr - men det er også en del af charmen. Man når hytterne man bor i via gangbroer i træ. Om aftenen bliver man fulgt til og fra hytter af en guide aht. de mange vilde dyr. Den ene gang følger Astrid os tilbage til vores hytte; "ikke at jeg kan se det gør den store forskel" siger Astrid. Det kan vi heller ikke. Det vigtigste er at se sig godt for hele tiden.

Hytterne man bor i er ren luksus. Den bedste indretning vi har set på vores tur rundt i Kgalagadi. Udsøgte materialer og en skøn terrasse med ugeneret udsigt over ørkenen. Bruser med udsigt til stjerner. Vi bor med fuld pension og to aktiviteter inkluderet.

Senge Ta Shebube Rooiputs 
Udebruser Ta Shebube Rooiputs
Terrasse Ta Shebube Rooiputs
Udsigt Ta Shebube Rooiputs
Kan du se Sjakalen?

Næste morgen bliver vækket kl. 04.30(!) Vi skal op på et tidligt game drive samtidig med at solen står op. Det er det bedste tidspunkt at se dyrene. Vi bliver straks mindet om, at det er en "wilderness lodge" vi bor i. Under hytte tre´s veranda ligger en stor hanløve og sover. Vi bor i hytte 6. Vi repeterer lige reglen om at se sig godt for og ikke løbe, hvis vi møder en løve, og vi bliver fulgt de 100 meter op til hovedteltet.

Der ligger en løve i skyggen under hytte 3 (midt i billedet)

Vi har en meget kold og ikke særlig begivenhedsrig gamedrive denne morgen. Vi ser dog den flotte Kori Bastard i morgenmørket.

Kori Bustard (Ardeotis kori) i morgenmørke
Tæt på Ta Shebube Rooiputs

På eftermiddagens gamedrive er vi mere heldige. Vi ser en flok leoparder, som hviler under et træ. Det ser mætte og veltilfredse ud. Vi ser også den mest betagende gruppe springbok´s i solnedgangen.

Geparder (Acinonyx jubatus)
Nær Ta Shebube Rooiputs
Geparder; kan løbe 114 km/t
Springbok nær Ta Shebube Roiputs, solnedgang

Springbook nær Ta Shebube Rooiputs, solnedgang

Hvis man ønsker luksus

Ta Shebube Rooiputs er stedet hvis man ønsker luksus i Kgalagadi, Skøn mad, dejlige hytter, venlig betjening og smuk placering, Hertil en meget spektakulær plungepool med direkte udsigt til ørkenen. Man kan sidde på sin egen terrasse med en god bog og et glas køligt hvidvin med direkte udsigt til vandhullet.

Hytter Ta Shebube Rooiputs

To timer efter vi havde slappet af ved poolen, spadserede løven fra nr. 3 forbi. Pyha, godt vi undgik den udfordring! Så gælder det om at sidde stille og roligt (måske ikke lige det man har mest lyst til i den situation)

Wilderness Camps

Personligt er sønnike og jeg nok mere til SAN-parks mere primitive, men glimrende, wilderness camps og deres større rest camps, men Ta Shebube kan anbefales som luksus afslutning på en tur rundt i Kgalagadi, hvis man ønsker forkælelse. Ta Shebube fungere fint, hvis man ønsker mere "civiliserede forhold", Samtidig får man en fantastiske beliggenhed midt i naturen. Løverne har lodgen fornuftigt styr på, så meget som man nu kan have styr på dem, så det bør ikke afholde en fra at besøge stedet.

Link til Ta Shebube Rooiputs

Link til planlagt rute, vi tog dog en direkte mellem punkt 3 og 4. Brug "Tracks4Africa" app.

Tuesday, 1 December 2015

Vi går i stå 5 meter fra den stejle top

Exit Gharagab, den 27. november 2015 


Vi forlader Gharagab efter 2 på mange måder eventyrlige dage, aftener og nætter. Storslået udsigt til uforstyrret sand- og bushveld. Øredøvende stilhed afbrudt af løvebrøl tilsat spektakulære måne- og sol oplevelser. Hvor meget mere kan man ønske sig.

Udfordrende rute

Denne del af ruten er den, som jeg har været mest bekymret for. Den ser vanskelig ud på kortet. Knap 40 km ud til hovedsporet af et utydeliget spor i sandet. Konsekvenserne af at køre forkert kan være fatale.

Hvis du drejer til højre her er du i seriøse vanskeligheder
101 km til Nossob Rest Camp - men hvilke kilometer!

Der kommer ikke andre biler end os i dag. De næste passerer i morgen. Godt vi har Tracks4africa som backup. Der figurerer videoer på nettet af netop dette stræk, som indeholder vanskelige strækninger op ad stejle sandklitter, som kun kan klares med tilløb. Der er ingen til at skubbe os fri. I værste fald overnatning i bilen til nogen passerer næste dag. Vi har godt med vand med. Det starter let. Pyha, jeg er positivt overrasket.


Det bliver gradvis mere udfordrende! Jo længere væk vi kommer fra Gharagab lejeren, desto stejlere og stejlere klitter. Først klares de med 4-hjuls træk i tredje gear med hurtigt skift til andet før toppen. Alt hopper og danser. Så er dette ikke nok. Bilen standses for klitterne.

Smukke ørkenplanter

Den ekstra stang gør forskellen!

Altså den ekstra gearstang til lavt gear og differentielt spær! Hurtigt skift op; første, andet og tredje. Hjulene griber bedre, nu hvor det ikke spinner rundt ukontrolleret.

Exit track from Gharagab to main track
De ca, 40 mest udfordrende km af turen !

Den sidste bakke ca. 5 km fra hovedsporet er klimaks. Vi går i stå 5 meter fra den stejle top trods alt bilens elektronik tilkoblet. Vi holder nå parkeret lige før toppen på en stejl bakke langt fra alfarvej. Der er kun én ting at gøre. I Bakgear så motoren bremser kontrolleret nedad. Det går. Så et ordentligt tilløb. Vi klarer toppen med bravour i andet forsøg.

Det er en stor lettelse for far at vide, at den vanskeligste strækning på hele turen er overstået. Vi fik ikke brug for soveposerne midt i ørkenen.

Undervejs ser vi en flok surikater (mangust). I kender den måske dens slægtninge fra tegnefilmen Madagaskar eller ”rikki-tikki-tavi” fra Kiplings ”Junglebogen” – dem der er gamle nok til at kende den. Surikaten har en sort øjenmaske med hvide øjenbryn og kinder, og den har en sort næse. Den står tit på bagbenene og holder vagt. Typisk placeres en fra flokken på det højeste sted. Den er meget social og lever i flokke på helt op til 30 dyr. De kommer ud af hulerne med varme og sol. Nogle steder har det været holdt som husdyr, da de jager og spiser slanger.

Surikat undrer sig over bil
Det gør resten af familien også


Her har vi fanget det fine spor igen nord for Nossob Rest Camp 
Udfordringerne overstået i denne omgang :-) 

En lille sikkerhedsefterskrift:

Forsøg ikke at kopiere dette med mindre du har erfaring med lignende kørsel. Kør med fordel to biler sammen. Det er helt afgørende at have en god og pålidelig 4-hjulstrækker med lavt gear og differentiel spær. Det var i praksis ikke svært at finde vej, der var skiltet det kritiske sted, men husk ”Tracks4Africa” til smartphone. Husk mindst 10L vand pr. person pr. dag, rigeligt diesel (køb plastic Jerry Can i Upington) og soveposer. Bliv ved bilen ved uheld. Man kan med fordel medbringe satellittelefon, men det forandrer ikke på, at der er flere timer til hjælp fra Nossob Rest Camp.

Helt eventyrligt måneskin i ørkenen

Nætterne Gharagab, den 25 & 26 november 2015


But you want to remember that below the sea of clouds lies eternity.” 

Antoine de Saint-Exupéry in Wind, Sand and Stars


Måneskin på nattens skyer, Gharagab 2015

”Er der sket noget med månen mens vi har været væk”? ”En naturkatastrofe eller et eller andet?” spørger sønnike. Han har fået øje på en usædvanligt stor og meget blodrød måne, som stiger op i øst med en hast, så man kan betragte den tiltagende cirkel med det blotte øje.

Billeder yder ikke retfærdighed
Månen var rød, stod hastigt op... 

På samme tid er solen ved at gå ned i vest og kaster sine sidste stråler op under et fjerlet skydække. Det er helt eventyrligt! Som et surrealistisk maleri af Dali.

Månen står op i øst før solen går ned i vest!
Gharagab 2015
Måneskin Gharagab 2015
Fuldmåne, Gharagab 2015

En tur i rummet for Sci fi elskere

Hvis du bliver inspireret til en eventyrrejse ud i rummet - vel og mærke på den ikke naturfaglige måde - så kan jeg anbefale en af mine favoritter forfatteren Dan Simmon´s "Hyperion".  Det er kun for dem der kan lide Sci fi eventyr - så er du advaret...

Løvebrøl udenfor teltet

Den 26. november kl. 01.30 om natten vågner vi med et sæt!


Måneskin foran vores telt, Gharagab, Kgalagadi 2015

Vi vågner begge med et sæt. Der lyder pludselig høje løbebrøl lige syd for vores telt. Et hurtigt kik på uret viser, at klokken er halv-to om natten. Lyden er meget gennemtrængende og uhyggelig! Nu tror vi på at løver kan brøle med 114 dB lydstyrke og høres på 10 km.´s afstand.

Jeg står op og prøver forsigtigt at kigge ud gennem nettet i teltet uden at lave for meget støj. Det betyder iøvrigt ikke noget, har jeg ladet mig fortælle. Løverne er helt på det rene med hvor vi befinder os. De kan både lugte og høre os på lang afstand. For løverne skulle teltet heldigvis opfattes som en mur. Håber de også har lært det!

Jeg kan ikke få øje på løverne i natten, men jeg kan tydeligt høre, at de er tæt på. Jeg er ikke meget ihærdig, da jeg ikke ønsker at tiltrække for meget opmærksomhed.

Løve fra sidste tur 2012

Det ville nu heller ikke være det samme, hvis vi slet ikke havde haft løvebesøg på denne tur. Jeg mindes sidste gang for 3 år siden, hvor min hustru og jeg lå stive af skræk midt om natten med en flok løver uden for teltet, mens børnene sov trygt på taget af Land Roveren. Der var vi om muligt endnu mere alene end nu, midt i Central Kalahari Game Reserve. Her har sønnike og jeg trods alt et ret solidt telt, ja nærmest en hytte, placeret på en mindre træplatform. Vi føler os trygge og falder i søvn igen. Forunderlig oplevelse.

Adgangen til vores telt / hytte. Løvesikker?
Gharagab Wilderness Camp 2015

Løver er sociale katte 

Modsat andre katte er løver sociale og lever i flokke, såkaldte "prides". Et pride består af hunner, som er i familie med hinanden, unger og 2-4 hanner. Hannerne er som oftest brødre eller fætre. Den stærkeste han er overhoved for flokken. Alle deles om arbejdet - da lige bortset fra når det gælder at æde. Hunnerne bliver i flokken hele livet, mens hannerne må forlade flokken, når de bliver kønsmodne i 2-3 års alderen.

Aftenstemning Gharagab Wilderness Camp 2015
Før løverne kommer på besøg om natten

Ørkenfortet Gharagab


Gharagab Wilderness Camp, Kgalagadi Transfrontier Park, Kalahari, Sydafrika, den 25. november 2015

Fortet i ørkenen


Sønnike chiller med sine beats på terrassen på vores lille ørkenfort

Vi er ankommet til Gharagab vildnis lejr, ligger i den nordligste del af Kgalagadi Transfrontier Park, hævet over sandet på en platform på pæle. Det virker som et sikkert tilflugtssted - et lille fort - midt i Kalahariørkenen. Turen hertil var ikke så slem som frygtet, sporet var helt OK og let at følge.

1 km før vi når Gharagab

Gharagab lejeren er et sandt lille paradis! Vi er omgivet af røde sandklitter så langt øjet rækker, kun afbrudt af de for Kalahari typiske træer, Acacia erioloba (Camel Thorn) og Terminalia i den omgivende "veld". Det ultimative tilflugtssted igen igen.

Nær Gharagab
Løst pulversand ved telt
Det eneste sted vi kørte fast
Der er 4 telte / hytter i Gharagab lejeren

Tidsfordriv

Tiden går med at læse bøger, betragte fugle, se på dyr der kommer og går fra vandhullet og nyde kaffe, the, mad og kølig hvidvin på vores lille terrasse. Vi er begge i eventyrverdenen i mere end en forstand. Jeg læser Philip Pullman´s "His Dark materials" men sønnike læser Ransom Rigg´s "Frøken Peregrims hjem for sælsomme børn".

Vores telt er nærmest en lille togkupe som i Rooiputs lejeren, hvor vi boede sidst, men vi er noget højere hævet i landskabet, hvilket virker mere sikkert.

Soveafdeling, Gharagab
Køkken og opholdsafdeling, Gharagab

Om aftenen hygger vi med bål og grill på terrassen

Aftenhygge Gharagab

Link til planlagt rejserute, vi fangede et lidt mere østligt spor mellem "punkt 3" og "punkt 6" på ruten. Det var i praksis ikke svært at finde vej.