Løvebrøl udenfor teltet

Den 26. november kl. 01.30 om natten vågner vi med et sæt!

Måneskin foran vores telt, Gharagab, Kgalagadi 2015

Vi vågner begge med et sæt. Der lyder pludselig høje løbebrøl lige syd for vores telt. Et hurtigt kik på uret viser, at klokken er halv-to om natten. Lyden er meget gennemtrængende og uhyggelig! Nu tror vi på at løver kan brøle med 114 dB lydstyrke og høres på 10 km.´s afstand.

Jeg står op og prøver forsigtigt at kigge ud gennem nettet i teltet uden at lave for meget støj. Det betyder iøvrigt ikke noget, har jeg ladet mig fortælle. Løverne er helt på det rene med hvor vi befinder os. De kan både lugte og høre os på lang afstand. For løverne skulle teltet heldigvis opfattes som en mur. Håber de også har lært det!

Jeg kan ikke få øje på løverne i natten, men jeg kan tydeligt høre, at de er tæt på. Jeg er ikke meget ihærdig, da jeg ikke ønsker at tiltrække for meget opmærksomhed.

Løve fra sidste tur 2012

Det ville nu heller ikke være det samme, hvis vi slet ikke havde haft løvebesøg på denne tur. Jeg mindes sidste gang for 3 år siden, hvor min hustru og jeg lå stive af skræk midt om natten med en flok løver uden for teltet, mens børnene sov trygt på taget af Land Roveren. Der var vi om muligt endnu mere alene end nu, midt i Central Kalahari Game Reserve. Her har sønnike og jeg trods alt et ret solidt telt, ja nærmest en hytte, placeret på en mindre træplatform. Vi føler os trygge og falder i søvn igen. Forunderlig oplevelse.

Adgangen til vores telt / hytte. Løvesikker?
Gharagab Wilderness Camp 2015

Løver er sociale katte 

Modsat andre katte er løver sociale og lever i flokke, såkaldte "prides". Et pride består af hunner, som er i familie med hinanden, unger og 2-4 hanner. Hannerne er som oftest brødre eller fætre. Den stærkeste han er overhoved for flokken. Alle deles om arbejdet - da lige bortset fra når det gælder at æde. Hunnerne bliver i flokken hele livet, mens hannerne må forlade flokken, når de bliver kønsmodne i 2-3 års alderen.

Aftenstemning Gharagab Wilderness Camp 2015
Før løverne kommer på besøg om natten

Hjælp – vi er fanget i zoologisk have!

Ihaha Public Campsite, den 14 til 15. august

På den forkerte side af hegnet.

 

 

Elefanter på vej
Ihaha Public Campsite 2012

Vi troede egentlig ikke det kunne blive værre – sådan rent dyremæssigt. Potentiel stor hanleopard på vandtank i vores lejr i ”Grassland Safari Lodge Campsite”, kalahariløver udenfor teltet i ”Central Kalahari Game Reserve” og senest flodheste udenfor teltet på ”Third Bridge Campsite” - blot for at nævne nogle af dyreoplevelserne. Nu har vi så pludselig alt på en gang (bortset fra kalahariløverne) og mere til. Vi er omgivet af dyr overalt – og i store mængder. De vader lige igennem vores campsite. Ja, vi føler os nærmest som maddingen i en stor zoologisk have. Der er praktisk taget elefanter over alt, store flokke af bøfler, sabel antiloper, impalaer, kuduer, flodheste, vildsvin, zebraer m.fl.

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigt fra lejrpladsen! Impala og elefanter

Bavianerne er de værste. De kom ved solnedgang netop som vi skulle spise. De er yderst udspekulerede! Sniger sig ind fra alle sider og holder nøje øje med os, dvs. det er nu mest vores mad de holder øje med. De kan sågar finde på at stjæle maden direkte fra bordet, mens man spiser. Jeg jager dem væk med stenkast, mens de andre tre heroisk forsøger at indtage maden ”i ro og mag”. Det viser sig nu at være et helt igennem håbløst projekt – maden kastes ind akkompagneret af stenkast fra undertegnede, mens bavianerne griner i træet højt over os. Da maden er væk fra bordet, falder der heldigvis mere ro over det, bortset fra nogle irriterende biller, som ligner sorte mariehøns. De er overalt. Til sidst finder vi ud af, at det er vores lys på bordet som tiltrækker dem. Da det er slukket, kan vi spille 500 i nogenlunde ro og mag. 500 er blevet vores ”hofspil” om aftenen, før vi går i seng. Formentlig da det er det eneste kortspil vi kender…

Ihaha Public Campsite 2012
Udsigten!

Denne nat ligger Pia og jeg vågne det meste af tiden. Vi kan høre en eller flere? leoparder, flodheste og elefanter ikke langt fra teltet. Leoparder har en karakteristisk hostende lyd! Bavianerne sniger sig rundt om teltet og leder efter åbninger og mad. Ikke rart med en stor bavian luskende rundt ca. 3 centimeter fra hovedet lige uden for teltdugen. Jeg banker til teltdugen og kan høre den springe til siden. Der er et utal af andre ”uhyggelige” lyde. Det er på sin vis en fordel, at vi ikke ved præcis hvilke dyr de stammer fra? Børnene sover noget bedre end os på taget af bilen. Dog siger Laust for første gang på denne tur næste morgen ”jeg kunne næsten ikke sove, hørte I alle dyrene?” Så er der da lidt retfærdighed til! Han har sovet trygt under alle de tidligere natlige dyrebesøg…

Ihaha Public Campsite 2012
Vores lejr før bavianerne indtager området!

Vejen til Ihaha Public Campsite 2012
Vi kører 70 kilometer i brandbæltet
Vi fik anbefalet dette frem for vejen!

Næste morgen skinner solen igen, og vi har den mest fantastiske udsigt over floden og sletterne, hvor der er store flokke af dyr. Impalaer vandrer forbi på få meters afstand. Bavianerne holder tilsyneladende fri nu – de er i hvert fald forduftet fra vores lejr. Da Pia kommer tilbage fra toiletbygningen siger hun hastigt: ”Der er en stor flok elefanter på vej. De har retning direkte mod os”. Ganske rigtigt. To minutter senere dukker den første store elefanttyr op. Den stopper op og ser på os. Beslutter sig herefter (ganske rigtig) for, at vi ikke er farlige, hvorefter den fortsætter lige forbi os sammen med ca. 10 andre elefantvenner. Alle buske fortæres undervejs inklusive ”vores træ” 2 meter fra teltet. Thea og Laust ser hele optrinnet fra tagteltet. De venter klogeligt med at komme ned fra bilen.



Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

Ihaha Public Campsite 2012
Elefanter på morgenbesøg...

 Vi beslutter os for at bryde op en dag tidligere end planlagt. Nu syntes vi ligesom vi har oplevet nok ”camping på savannen” i denne omgang. Det har nu været en helt fantastisk oplevelse, som vi ikke ville være foruden. Og husk! Hver eneste dag året rund er campsites fyldt med ”turister”, som ikke bliver spist eller angrebet af farlige dyr. Det farligste dyr i Afrika er nu engang stadig bilen (her vil jeg fremhæve Land Roveren som særlig upålidelig).

Ihaha Public Campsite 2012
Vi må holde tilbage for > 200 bøfler

Ihaha Public Campsite 2012
Der er mange Kuduer

Ihaha Public Campsite 2012
Giraf møde



Ihaha Public Campsite 2012
Sabel antiloberne er mere sjældne og sky
Flygter fra os

Nu sidder vi så ved poolen i Chobe Safari Lodge. Om lidt er maden serveret – i restauranten. Rart ikke at skulle kaste med sten efter bavianer samtidig. Det skal nydes! I morgen krydser vi floden til Zambia.




Chobe Safari Lodge 2012
Nu kun vildsvin udenfor vinduerne
Familielejligheden til fire personer er et kup til prisen, kan varmt anbefales!

”Jeg skal tisse rigtig meget”

Pas godt på leoparden!

Grasslands Safari Lodge Campsite, Central Kalahari, den 5-6. august

Fuldmåne

”Pas godt på den gamle hanleopard. Den kan godt li´ at kravle op i vandtårnet”. Manageren fra Grassland Safari Lodge henviste til det lille vandtårn, som var midt på campsitet ca. 30 meter fra vores telt. ”Den gør ikke noget, men man skal ikke forskrække den”. Ingen af os havde det mindste lyst til at forskrække en gammel stor hanleopard… ”Det er især om natten, lys godt ud af teltet i alle retninger. Hvis I ser øjne, så skal I ikke gå ud, men vente. Hvis I overrasker den, så stå helt stille. I må ikke løbe. Træk jer langsomt tilbage til bilen. I nødstilfælde lys den direkte i øjnene, men så skal I kunne nå ind i bilen hurtigt, da det er en aggressiv handling!”

Kl. 4 om natten: ”Jeg skal tisse rigtig meget”, siger anonymt barn fra teltet på toppen af Land Roveren. Jeg ser på Pia, det ser bestemt ikke ud som om, at hun havde tænkt sig at føre an over til toiletbygningen ved siden af vandtårnet. Dynen af – det er hundekoldt i nat! Jeg lyser ud, ingen leopardøjne. Men jeg kan ikke lyse bag teltet og bag bilen. Går forsigtigt ud af teltet og lyser igen. Stadig ingen øjne. Ej heller en leopard på toilettet – to lettelser på en gang!

Sporet til Kalahari næste dag
8 timers kørsel uden at møde en eneste person

Husbåd på Okavango - paradis!

Kubu Queen House Boat, Okavango deltaet, 2. august

Okavango, solnedgang genspejles

“Oh, from a country full of rivers – so many no one can tell their number – and full of large trees”

David Livingstone, In: Travels and Researches in South Africa. 1849.

Vi sover alle dybt på en husbåd i den nordlige del af Okavango Deltaet omgivet af papyrussumpe. Udenfor brøler flodhestene i vandet, og krokodillerne hviler sig på bredden. Fiskeørne kredser omkring området. Bådens kaptajn hedder Greg Thompson. Han er født i Zimbabwe, men han har boet i Sydafrika og Botswana det meste af sit liv. Han sover ugeneret i et telt oven på taget af husbåden. Til sin hjælp har han to lokale hjælpere, som sørger for alt det praktiske. De sover i telte på land. Man kan stadig lugte røgen fra gløderne i lejrbålet fra i går aftes. Thea og Laust sover trygt i hver sin lille hyggelige dobbeltkahyt i mørkt træ på dækket nedenunder. Pia og jeg sover i hver sin køje i agterstævnen på båden. Her er der 180 graders udsigt ud over floddeltaet, og det eneste der adskiller os fra naturen udenfor er myggenettene. Om natten kan vi høre alle lydene særligt tydeligt, især når flodhestene går op på land for at græsse. Vi hører også en sitatunga gazelle, som gør. Det lyder som en hund, men man skal længere sydpå i deltaet for at finde vildhunde. Fantastisk og eventyrligt at ligge her. Vi har fortøjet båden til en øde ø – i hvert fald for så vidt angår mennesker.

Solen står op for fodenden af vores senge. Natten bød på fuldmåne, og man kunne tydeligt se alle de mange strømhvirvler i floden. Så blev himlen sort, fulgt af sort-lilla nuancer i det højtliggende bælte af skyer i stratosfæren. Efterfølgende tiltagende orangerød overalt. Siden blå højt på himlen og tiltagende højrød i horisonten. Solskiven står op over papyrussen i øst, forbavsende hurtigt. Man kan næsten se, hvordan den bevæger sig. Den står op mod øst, lige der hvor de hellige Tsodilo Hills ligger. Her har der boet mennesker de sidste 60.000 år. Når man ligger her i sengen, virker det et langt stykke tid, som om intet er ændret siden da.

Så kan vi høre puslen uden for gardinet, som adskiller vores afdeling fra spisestue og bro. Kokken har lavet kogende vand til kaffen. Han forsøger at stille den på plads så stille som muligt, for ikke at forstyrre os, så den er klar når vi vågner. Bordet dækkes stille, og maden tilberedes i kabyssen nedenunder nær børnenes afdeling. Dette må være den ultimative måde at opleve Okavango Deltaet på - og det med engelsk prinsegaranti!

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Agtersalon, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Morgenmad, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Åkande nær Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Nederste dæk, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Detalje bruser, Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Kubu Queen House Boat
Okavango 2012

Løver udenfor teltet!

Dolomite Camp, Etosha, den 30. juli

Om morgenen på vores 18 års bryllupsdag blev vi vækket af løvebrøl udenfor teltet. Løver brøler højt! Det fungerer som en meget effektiv form for morgenvækning!! Vi var straks 100% vågne og på dupperne, og da vi kiggede forsigtigt ud, kunne vi se 5 løver på vej til det lokale vandhul. Det var et ganske imponerende syn. Det er dyrenes konge.

Løver udenfor teltet
På 18 års bryllupsdag :-)

Laust er god til at finde ugler
Dette er den anden han ser...

Farlige lyde om natten

Og bekymrende dyrespor udenfor teltet næste dag

Purros Camp 24. juli om natten.

Vi vågnede begge kl. 2 om natten ved stille trin udenfor teltet. Det var bælgmørkt. Vi kunne høre et dyr trække vejret lige på den anden side af teltdugen få centimeter væk. Igen og igen trin, snusen og snasken. Udefinerlige dyrelyde. Børnene sov trygt på taget af Land Roveren. De havde tilsyneladende ikke hørt noget. Det lød ikke som en elefant, men måske en Karakal? Eller endog hyæne, sjakal, leopard eller gepard? Det er klogeste var nok at blive i teltet frem for at undersøge sagen nærmere her midt om natten. Efter ca. 30 minutter, hvor Pia og jeg lå musestille og fantaserede om forskellige scenarioer involverende store kattedyr og mennesker, forsvandt lydene igen. Til sidst faldt vi i søvn. Næste morgen var der mange spor udenfor teltet. 4 trædepuder og 5 klør. For små til leopard og gepard, som vi har set tidligere, men?

Farligt dyrespor?

Da jeg viste sporene til en af de ansatte i lejeren næste morgen fik vi svaret: Lejerens hund! Antiklimaks!! Som plaster på såret havde der dog passeret en ørkenelefant lige nord for campen. Heldigvis ikke igennem campen.

Flere farlige dyrespor?

Således oplyste kunne vi drage den lange vej af et spor i ørkenen mod nord til Orupempe og Etambura Camp:

På vejen passerer vi den første butik, som vi har set i flere dage, efter ca. 200-300 kilometers kørsel "Orupembe Shop 1". Helt igennem passende navn - der er ikke andre butikker!?

Orupembe Shop 1
Den eneste forretning i miles omkreds!

Vel for så vidt en eksklusiv placering? Og så åbner den når man kommer!
Orupembe Shop 1 (der er ingen nr. 2!)