Some facts and ideas planning a trip for Africa

You need to plan early if you want most options

If you want many options, you need to book at least 6-9 months in advance. Especially, if you want the best camp sites and mid-range places in Namibia and Botswana, as both countries are very popular.

Unfortunately, we were only able to book the trip three months in advance this year due to family matters. This limited some of our options to budget or high-end places, as the best mid-range places are booked well in advance - often one year ahead. Therefore, many of the best campsites and mid range places were already gone.

Near Madisa Camp, Damaraland, Namibia,  2012
Link to homepage (link)

How do you plan the route?

Planning the route, I enjoy reading many guidebooks and stories from other travelers (like this blog). I also enjoy studying maps and whatever information available on the internet. It´s a joy and hobby for me to spend hours dreaming about the trip considering different routes.

Near Bagatelle Kalahari Game Ranch, Namibia 2009 

When the plans start to materialize, I usually contact a specialized travel agent to book the accommodations for us and to suggest alternative options when necessary. For Southern Africa, we have used "Expert Africa" three times, and we are very satisfied with this agent (link homepage). They tailor the trip for us based on our own ideas, and they can handle both budget and luxury. If you dont want to do a lot of planning yourself, you can find many trip ideas and get inspiration from on their homepage (trip ideas)

Heading for Sandwich Harbour, Namib Naukluft Park
South of Swakopmund, Namibia 2009

Playing in Dunes near Sandwich Harbour, Swakopmund, Namibia 2009

We also had good experiences using another agent called "Safari Drive" once (link homepage). Their concept is often more expensive as it is based on their own fully equipped (and very nice) Land Cruisers and Land Rovers.

Both travel agents are located in UK.

Our accommodations for 2019, more luxurious than planned 

Accommodations driving clockwise from Windhoek with destination
Livingstone in Zambia . Also a short deviation into Botswana 

Due to the late planning, we ended up with more luxurious accommodations than planned. Many of the best mid-range places were already gone. If you want a less expensive trip, replace some of the places below with nice campsites and bring your own tent along. We have done that several times before.  

1. Luxury Room at Galton House, Windhoek (link)
2. Standard Room at Sam's Giardino, Swakopmund (link)
3. Villa at Desert Breeze Lodge, Swakopmund (link)
4. Beach Chalet at Terrace Bay, Skeleton Coast (link)
5. Camp site at Palmwag Lodge, Damaraland (link)
6. Sleep-out Deck at Etendeka Walking Trail, Etendeka Mountains (link)
7. Luxury Room at Opuwo Country Lodge, Kaokoland (link)
8. Safari Tent + campsite at Epupa Camp, Kaokoland (link)
9. Camp Site at Kunene River Lodge, Kunene Riiver (link)
10. Standard Room at Toko Lodge, vest Etosha (link)
11. Thatched Family Chalet + Thatched Chalet at Ongava Lodge, vest Etosha (kopi)
12. Bush Suite at Onguma The Fort  (link) + Settler's Room at Onguma Bush Camp, east Etosha (link)
13. Tented Chalet at Nunda River Lodge, Caprivi Strip (link)
14. Thatched Chalet at Nxamaseri Lodge, Okavango Delta (link)
15. Tented Room at Nambwa Tented Lodge, Capivi Strip (link)
16. Chalet at Serondela Lodge, Caprivi Strip (link)
17. Standard Room at Avani Victoria Falls, Livingstone (link)

Simple living conditions, on the road near Twyfelfontein, Namibia 2012

“Syntes I ikke det lugter mærkeligt I bilen?!

 Sandspor, 8 kilometer sydvest for Leppard Pan, position S21 17.947’ E023 42.926’

Konference med Duane i Windhoek

”Syntes I ikke det lugter mærkeligt"?, spørger Pia. Vi befinder os 8 kilometer sydvest for Leopard Pan i Central Kalahari Game Reserve. Vi følger to spor i sandet, mens vi leder efter brænde. Lugten breder sig i bilen og bliver tydeligere og tydeligere. Nærmest en kombination af rådne æg og brændt gummi! Ingen lamper lyser i instrumentpanelet. Håndbremsen er ikke trukket. Kølerhjelmen åbnes, mens familien rutineret spejder efter ”store katte” i nærheden af bilen. Der er vand på køleren og intet mærkeligt med motoren. Der er intet at se under bilen eller ved hjulene. Vi kører lidt videre, lugten tiltager. Det lugter nu klart som rådne æg. ”Det bliver varmt under mit sæde, kan det være batteriet”? spørger Pia. Jeg fjerner Pias sæde for at komme til batterierne – ganske rigtigt! Under sædet ligger de 2 batterier. Lugten af svovl er meget tydelig, og hovedbatteriet er glohedt og syder som en kedel kogende vand. Pulverslukkeren findes frem! Vi kan heldigvis huske, at den er under Lausts sæde. Vi er ikke et rart sted, hvis bilen brænder: 8 kilometers gåtur forbi det eneste vandhul (=dyr) i ca. 100 kilometers omkreds. Hvis vi vel og mærke kan finde vej. Vi sikrer os GPS og satellittelefon, så vi kan redde dem med ud af bilen, hvis den brænder.

Det kogende og lækkende batteri!
Land Rover: Englændernes hævn over Afrika

Efterhånden aftager den sydende lyd fra batteriet. Satellittelefonen kommer i brug igen. Duane i Windhoek lyder ikke helt begejstret for at høre fra os igen. Han får straks vores GPS koordinater, hvis telefonen går ud. Efter han har skrevet dem ned foreslår han, at vi skifter batteri fra hovedbatteri til det mindre ekstra batteri, som driver køleskabet. "Det burde være nok til at køre bilen", siger han. ”Der skulle være det nødvendige værktøj i bilen”, supplerer han. Jeg foreslår i stedet, at vi venter til batteriet er kølet så meget af, at vi kan køre bilen de sidste 8 kilometer til vores lejrplads. Duane konfererer med Safari Drive i London: ”Kør ikke videre i bilen, det I kan lugte er svovldampe. Batteriet kan i værste fald eksplodere eller bryde i brand når som helst. Jeg synes I skal forsøge at få batteriet helt ud af bilen og op på taget. Det bør ikke være inde i bilen”. Jeg er lidt i tvivl, om det er bilen eller os, han er bekymret for? Jeg kigger ned i brønden under sædet – det ligner ikke et almindeligt ”gør det selv” projekt. Der er mange ledninger til begge batterier pga. de mange forskellige funktioner i bilen. Men tanken om en svovlsyreeksplosion inde i bilen gør udslaget. Jeg finder værktøjet frem, og det lykkedes at afmontere begge batterier. I samme øjeblik det sidste batteriet afmonteres, går tyverialarmen i gang med en enorm larm! Surrealistisk!! Vi spekulerer lidt på om det tiltrækker eller skræmmer dyrene væk – vi hælder mest til det sidste.  Det er nødvendigt at fjerne begge batterier, for at få det ustabile batteri op af brønden. Det lykkes med nød og næppe. Herefter bugseres det lille batteri ned i brønden igen. Da det nye batteri er skruet fast kommer testen – nøglen drejes – bilen hoster og går ud igen. Godt at den hostede! Men skidt at den gik ud igen!! Alt strømforbrugende i bilen slukkes, og vi prøver igen – bilen starter! Lettelsen er til at føle, men vi var alle forbavsende fattede under hele forløbet (noget mere fattede end da vi skulle skifte dæk i Etosha Nanionalparken nær to elefanter). Vi kører tilbage til Sunday Pan Camp 2, mens vi samler brænde undervejs. Nu er vi vist hærdede Afrikarejsende.

Jeg ved nu meget mere om Land Rover-mekanik, end jeg har lyst til!. Jeg er enig med Johan fra Madisa Campsite: Land Roveren er englændernes hævn over Afrika…

På Sunday Pan bager Thea 5 pandekager til hver. De smager bedre end nogensinde tidligere.

Vores lejrplads
Sunday Pan, Central Kalahari Game Reserve 2012

Dæk eksploderer 200 meter fra 2 elefanter, lettere panik!

Etosha, 30. juli

Det går der ud af med 60 kilometer i timen, da der pludselig lyder en meget høj lyd og efterfølgende et brag bagfra bilens højre side. ”Hvad laver du Laust” udbryder både Pia og jeg, da Lausts vindue var åbent. ”Jeg laver ikke noget!” svarer han. Bilen begynder at hælde mod højre, og det står nu klart, at dækket er eksploderet. Jeg får trukket bilen ind i højre siden af vejen. Det viser sig, at der er en 6 cm. lang flænge i siden af dækket. Det er formentlig skåret op af en skarp sten. Der er nu lettere panik, da vi befinder os lige efter en kurve på vejen, usynlig for andre kørende før de kommer om hjørnet. Ydermere er vi i den mest dyrerige naturpark i Namibia.

Dækskifte i Etosha!
Laust holder udkik efter dyr

Advarselstrekanten findes hurtigt fundet frem, den husker jeg heldigvis hvor er; i lommen bag førersædet. Alle får besked på at holde udkik efter dyr, mens jeg placerer trekanten ca. 100 meter bag bilen.

 Nu skal dækket så skiftes. Donkraften bliver fundet frem under bagsædet, men ingen kan huske hvor boltnøglen er? Med sved på panden bliver efterhånden alt bagage tømt ud af bilen, mens der ledes. Til sidst kommer jeg i tanke om, at den vist nok ligger mellem forsæderne. Ganske rigtigt. Nu kan jeg begynde at skrue boltene af. En bil stopper op ”går det”? ”Det går fint nu”, svarer vi. ”Pas godt på de 2 elefanter!”. ”Hvilke elefanter”? svarer vi. ”De står 200 meter længere fremme”!

Dårligt placeret high lift jack
Men det var der ikke tid til at ændre på

Det er den form for information man ikke rigtig kan bruge til noget, når man er ved at skifte dæk. Det skal dog siges til deres forsvar, at de tilbød at blive på stedet. Det var ikke nødvendigt, da vi var tæt på at være færdige. Det er mindre stressende at være formel 1 mekaniker!

På den positive side:
Her er ikke berug for en balje vand

Ny Land Rover- Juhuu! On the move again!!

Så blev bilen byttet! XIAO til den...

 

Palmwag Lodge den 21. juli

Sådan kan en frelsende engel se ud!
Den meget påskønnede mekaniker fra Windhoek

Så kom vores nye nære ven, kaptajn Hadock alias den pensionerede, men nu på grund af os, særdeles aktive mekaniker fra Windhoek. Han så efterhånden noget træt ud i betrækket. Ført havde han kørt de 450 km x 2 til Madisa Campsite, hvor han skiftede vores ventilatorrem. Netop som han var nået tilbage til Windhoek, fik han vores andet nødkald via Duane fra Safari Drive. Op på hesten igen! 800 km x 2 til Palmwag Lodge altovervejende af støvede små grusveje. Han havde sovet et par timer på bagsædet af Land Roveren sidst på natten det 2 døgn på farten, men ikke desto mindre beklagede han, at han ikke var nået frem før kl. 7 om morgenen (!). Han havde også overskud til at komme med gode råd angående den videre rute. Efter vores beskrivelse af startproblemerne var han ikke i tvivl om, at det var en bestemt del af starteren, som der var problemer med. ”Det bliver kun værre med tiden”, sagde han. Det eneste rigtige er at skifte bil. Alt udstyr blev derfor flyttet fra den ene Land Rover over i den anden. Det er en ganske betragtelig mængde udstyr, men det gik overraskende hurtigt.

Udstyret flyttes over til den nye bil

Den nye Land Rover virker meget lovende. Den er en nyere model end ”XIAO”, som vi nu har sagt endegyldigt farvel til. Den er bl.a. udstyret med ”traction control” og ABS bremser. Specielt det første har vi allerede haft stor glæde af. ”Traction control” lampen lyser ofte i instrumentpanelet, når vi kører der ud af. Ikke fordi vi på nogen måde kører overilet, tværtimod, men på grund af alt det løse sand og grus. Ofte sejler hele bilen af sted fra side til side i de dybe sandspor. Vi har også allerede haft stor gavn af det lave gear og differentiel spærret, som virker noget mere berettiget her end i vores bil i Danmark.

Da morgenmaden var indtaget i de luksuriøse omgivelser i Palmwag Lodge, satte vi kursen mod Khowarib Lodge Campsite, der kun lå ca. 70 kilometer mod nord takket være vores ufrivillige ophold i Palmwag. Fantastisk som naturen hele tiden ændrer sig på vej ind i hjertet af Kaokoland, nu på den øde og meget bakkede C43 vej. Vejen i sig selv var i overraskende god stand, men man skulle være meget forsigtig, når man passerede de udtørrede flodlejer. Hvis man har for meget fart på, går fjedrene (og nyrerne) helt i bund, når man rammer bunden af flodlejet på vej op af den modstående skråning. På bakketoppene kan vejen godt dreje skarpt og uventet umiddelbart efter toppen, der hvor man ikke kan se, og der er sparet på advarselsskiltene her i landet. Er der endelig et advarselsskilt, og det forekommer rent faktisk, så ved man den er helt gal!

Bilen bryder sammen!

Bilen bryder sammen og satellittelefonen kommer i brug

På vej mod Madisa Campsite, den 18. juli.

 

Så kom den første udfordring! Madisa betyder meget passende ”kom her hvis du har brug for hjælp” på det lokale sprog. Problemet var ikke de ca. 230 kilometer fra Spitzkoppe til Madisa Campsite af små grusveje via Uis. Fem kilometer fra Madisa Campsite mistede bilen pludselig al kraft, og generatorlampen begyndte at lyse, samtidig med at temperaturmåleren viste max. Vi fik kørt bilen ind til siden og åbnede kølerhjelmen. Ikke at det gør den helt store forskel, da jeg ikke er den store mekaniker! Det var dog åbenlyst, selv for den mekanisk uerfarne, at det boblede og sydede i kølersystemet. Jeg målte oliestand, som var OK, og jeg målte vandstanden, som ligeledes var OK. Bilen kunne ved nærmere inspektion køre i ”bugser mode” i første og andet gear med 5-10 kilometer i timen, hvis man ellers kunne få den i gang, uden den satte ud. Satellittelefonen blev fundet frem, og der var straks forbindelse til Duane i Windhoek. Godt vi kunne huske, hvordan man brugte telefonen. Duane anbefalede, at vi listede de sidste 5 km til Madisa Campsite i bugser mode, så ville han forsøge at få fat i Johan Raubenheimer, som leder pladsen. Vi listede os nu af sted i den nu anskudte og nu knap så mægtige Land Rover Discovery og fik anvist et campsite på Huab flodens bred. Det var ikke så betryggende, at vores Land Rover som skal klare 4500 kilometer bryder ned efter 450 kilometer. Johan kom med forklaringen. Land Roveren er englændernes hævn over Afrika (og nu også en familie på fire fra Danmark)! Det viste sig efterfølgende, at den ”fidus” der strammer ventilatorremmen var bristet, hvorefter remmen, som kører gennem et virvar at tandhjul på bedste engelske beskub, var bristet. Yderligere samtaler med Duane i Windhoek via satellittelefon endte med, at en mekaniker med en ny Land Rover blev sendt de 450 kilometer fra Windhoek til Madisa.

Er det her motoren ligger?

Lidt ensom sted at strande
Heldigvis kun 5 kilometer fra Madisa Campsite

Anderledes skilte i Namibia