A Scorpion Heads Straight for Me!

“Suddenly, a scorpion comes running toward me with its tail arched over its back. It’s heading straight for my bare feet in sandals!”

The scorpion, Kalahari Game Lodge Campsite,
Namibia, 2024.

When the doctor doesn't take his own Medicine!

One of the things I always “preach” when we’re in Africa is:

• Watch where you put your hands
• Watch where you step
• Wear sturdy shoes/boots, preferably ones that cover the ankles

But as we know, it's one thing to say something and another to do it! Or, as we used to jokingly tell the kids, “Do what we say, not what we do.”

I got a scary reminder of this at the Kalahari Game Lodge Campsite.

Sunset first night at our idylic campsite,
Kalahari Game Lodge, Namibia 2024. 

We had just arrived at the Kalahari Game Lodge Campsite after an absolutely fantastic drive along Olifant River Road (D1033). Covered in dust after 6.5 hours on gravel roads, nothing sounded better than a warm shower. There was just one little obstacle: the hot water at this place comes from a so-called “donkey,” where you have to light the fire yourself and wait for the water to heat up. It’s a bit like an old-fashioned wash boiler, for those who remember that.

Donkey boiler, now fire where
scorpion lived moments before,
Kalahari Game Lodge Campsite,
Namibia, 2024. 

That wasn’t going to stop me from getting my warm shower. Firewood was already prepared by the donkey’s fire pit, so I bent down to adjust it and place a fire starter block. I was still wearing my sandals with bare feet after the drive!

Suddenly, a scorpion literally comes running toward me with its tail arched over its back. It’s heading straight for my bare feet in sandals! Thank goodness I didn’t grab the scorpion when I was adjusting the firewood. I had broken at least two of the three good pieces of advice above!

I managed to keep calm enough to take a little video of the critter. It had very small pincers and a thick tail – which means it's venomous. The rule of thumb is: big pincers and a small tail = not dangerous, but small pincers and a big tail = dangerous. A bit like the rule with men and big or small feet, just the other way around ;-)

Video [avaiting better wifi]: A scorpion races toward me!

A rare sight

After several trips to Africa (this being my 6th time in Namibia), we can still count on one hand how many snakes we’ve seen. Most of the time, it’s when we’re driving, and a snake crosses the road. This is probably because we tend to travel in winter (in the southern hemisphere), when snakes hide in holes and dens to avoid the cold.

We’ve seen even fewer live scorpions. They mostly come out at night, so it’s important to be aware of where you step! Another crucial thing is to always check inside boots/shoes before putting them on, and to keep bags/backpacks/tents closed when not in use.

It’s good to be reminded of these things by our new little acquaintance.

Kalahari Game Lodge Campsite,
Sunset Aoub riverbed seen from our camp,
Namibia, 2024.

A Few Facts About Scorpions

I’ll write some facts about scorpions and their danger levels once I’m back home and have decent Wi-Fi.

Bagage ankommet, bare ikke her

På dagsrejse efter bagage, 23 november 2015

Det er tidlig morgen i Kalahari Tented Camp. Vagten kommer på besøg med gode nyheder. Vores bagage er ankommet til Twee Rivieren Rest Camp 3,5 timers kørsel fra vores nuværende lejr. Den dårlige nyhed er, at der ikke er nogen, som skal i vores retning. Måske havde vi sat bonussen for det sidste stræk for lavt?

Det vigtigste er, at der er udsigt til vi får bagagen med alt udstyr. Den befinder sig ikke længere i Johannesburg. Der er ikke andet for, end at sønnike og jeg springer ind i bilen og kører de i alt 7 timer frem og tilbage til Twee Rivieren efter bagagen. Det er så absolut en formildende omstændighed, at turen foregår i et spektakulært ørkenlandskab. 

Aoub, smukt landskab

Vi ved fra turen hertil i går, at vi kommer til at se mange dyr. Dog vil vi prioritere hastighed lidt højere, så vi kan komme tilbage til vores nuværende lejr igen, før det er alt for sent.

To hanner jager hun

Det meste af vejen hører vi musik fra hinandens downloadede playlister på telefonen. Sjovt at høre hinandens musiksmag. Der er også overraskelser ind imellem. Jeg havde f.eks. ikke lige regnet med, at sønnike havde en lang og god klassisk playliste. Har også lært at holde af "Imagine Dragons". Man lærer hinanden endnu bedre at kende på sådan en far-søn tur :-) Det er rigtig mange timer og dage i hinandens selskab. Ikke fordi vi snakker så meget sammen – det har mænd ikke brug for hele tiden ;-)

Video: Spor tæt på Twee Rivieren Rest Camp

Vi er på vej tilbage til Kalahari Tented Camp

Leopard gemmer sig i træ, Aoub flodlejet.
Tæt på Kalahari Tented Camp

Video: Aoub flodlejet, sandet spor og røde klitter

På vej tilbage til Kalahari Tented Camp

Hygge på terrasse om aftenen, besøg af surikat

Om aftenen nyder vi det på terrassen efter en lang, men god, tur efter bagage. Vi dør ikke af proteinmangel. Det står på store grillede bøffer på bålet hvor aften. Ingen grøntsager. Det er vel en mandetur.

Herremiddag

Vi får besøg af en Rødmangust. Under deres søgen efter føde rejser de sig ofte på bagbenene for at se, om der skulle være fjender i nærheden. De er dygtige til at klatre i træer.

Rødmangust (Herpestes sanguinea)
Terrasse, Kalahari Tented Camp

Dyr i sigte - nu starter ekspeditionen for alvor

På vej langs Aoub flodlejet, 22. november 2015

Billede(r)

Vi kører tidligt søndag morgen med kurs mod Kalahari Tented Camp, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Bilen er fyldt med diesel, vand og forsyninger til mange dage. Lufttrykket i dækkene på vores Toyota Hilux er sænket til 1,6 bar, så de griber bedre i sandet. Der er 120 km. langs det udtørrede flodleje af Aoub-floden, hvor der senest strømmede vand en enkelt gang i 1980´erne. 

Rovdyr i sigte

Vi har ikke kørt mere end et par kilometer, før vi ser den første løve og løvinde.

Første løve, kort efter Twee Rivieren Rest Camp

Aftvinger en hvis respekt

Hvor er kalahariløver dog enorme. Det er en påmindelse om, hvorfor vi ikke skal spadsere for meget omkring i vores lejre, og da slet ikke om natten, hvor løverne jager, men hvorfor skulle man også gøre det? Møder man en løve, står man stille. Man kigger på den uden at se den direkte i øjnene. Herefter trækker man sig stille og roligt tilbage, mens man håber på, at den husker, at man ikke er et naturligt byttedyr. Det eneste man aldrig må er at løbe! Så er løvens naturlige instinkt at angribe. Den procedure mindede vi vores børn om dagligt på de to forrige ture til Kalahari i 2009 og 2012.

Vi fortsætter langs Aoub flodens imponerende landskab. En blanding af bushveld og sandveld. Der er det udtørrede flodleje, spredte træer og buske, tørt gult græs, spredte sten og sand i forskellige farver. Nogle steder de karakteristiske røde klitter. Meget tørt overalt. 

Aoub flodlejet nær Twee Rivieren

Efter kort tid ser vi en leopard, som ligger og hviler sig under et træ. Det foretrukne opholdssted er ellers oppe i et træ. Tæt på leoparden ligger resterne af en antilope. Det er stort set kun tarmene der er tilbage, så den kan ikke identificeres nærmere. 

Leopard, Panthera pardus. Aoub, nær Twee Rivieren

Leopard leftovers...

Leoparden er den mindste af de fire store katte, efter løve, tiger og jaguar. En han kan veje op til 90 kg. Den kan løbe op til 60 km/t og springe 3 meter op i et træ efter bytte. Den springer 6-7 meter vandret under jagt, mens den bruger halen som balancestang. Den har en dyb skurrende hoste, nærmest som et bræt der skæres over. Det har vi tidligere hørt, da vi havde en leopard udenfor for teltet ved 3rd bridge campsite i Botswana i 2012.

Vi møder mange andre dyr langs Auob-floden

Vi ser mange andre dyr på vores 7 timer lange køretur langs Aoub på vej til Kalahari Tented Camp. En skøn begyndelse på vores lille eventyr her i ørkenen (semi-dessert) og et forvarsel om en god tur:

Oryx (Gemsbook), som oprindeligt lagde navn til parken
Aoub flodleje

Oryx, Aoub flodleje

Steinbok antilope er svær at skelne fra andre antiloper, men har et karakteristisk hosteparti uden synlig hale. Opstoppernæse med sort tegning og hvis ring omkring de store øjne

Steinbok antilope, Aoub flodleje

Senere på ruten, Aoub flodlejet

Sydafrikansk jordegern (Kapbørsteegern), Aoub flodlejet

Video: Sydafrikansk jordegern (Kapbørsteegern), Aoub flodlejet

Strudsemor med unger, Aoub flodlejet. Lidt kedelig brunlig

 fjerdragt i modsætning tilmandens imponerende sorte

Pause, Aoub flodlejet

Pause, Aoub flodlejet

På tur til "tørstens sted" i Kalahari: Kgalagadi Transfrontier Park

Far søn tur til "Kgalagadi Transfrontier Park", Kalahari, Sydafrika og Botswana, 2015

Imorgen går turen til Kalahari for far og søn (15 år). Denne gang bliver mor og datter hjemme i Danmark og holder skansen, mens vi skal til den sydlige del af ørkenen til nationalparken "Kgalagadi Transfrontier Park". Det er tredie gang vi er heldige at kunne besøge Kalahari, og vi glæder os til endnu engang at opleve det smukke natursceneri, som vi er kommet til at holde meget af; de store vidder, tomheden, stilheden, de klare stjerner og den - på disse kanter - meget tydelige mælkevej. Hertil de mange, lejlighedsvis lige rigeligt spændende, lyde om natten, og de mange forskelligartede dufte, som sanses meget tydeligt gennem teltdugen. Hvor er det dog befriende en gang imellem at slippe helt væk fra den evigt påtrængende civilisation. Jeg husker stadig tydeligt sidste gang vi var seriøst (som min datter ville have udtrykt det) langt væk. Det var den 11. august 2012 ligeledes i Kalahari men ca. 800 km. længere nordøst. Jeg er glad for vi ikke kører i Land Rover i denne omgang, senere den 11. august 2012, midt i Kalahari Central Game Reserve i Botswana, opleve vi det potentielt mest alvorlige nedbrud af bilen til dato. Som det udtrykkes i Afrika: Land Rover er englændernes hævn over Afrika ;-) 

1. nedbrud, Damaraland, Namibia 2012

2. nedbrud, ny Land Rover udleveres,
Damaraland, Namibia 2012

3. nedbrud, Botswana 2012

Geografi

Kgalagadi Transfrontier Park (KTP) ligger i hjørnet mellem Namibia, Botswana og Sydafrika i den sydlige del af Kalahariørkenen. Den består af nationalparkerne "Kalahari Gemsbok National Park" (Sydafrika) og "Gemsbok National Park" (Botswana). Der er tale om et enormt vildnis på 38.000 km² næsten svarende til Danmarks areal. Nationalparken er kendetegnet ved, at der ikke er nogen fysisk barriere mellem Botswana og Namibia, så vildtet har fri bevægelighed langs gamle trækruter; en nødvendighed for at overleve i dette barske ørkenmiljø.

Kgalagadi kort, kilde: sanparks.org

Tørstens sted

Kgalagadi betyder "tørstens sted". Landskabet består af de, for Kalahari karakteristiske, røde sandklitter, sparsom vegetation, lejlighedsvis spredte træer og græs, også det man kalder Veld eller Bushveld. To udtørrede flodlejer, Nossob og Aoub, gennembryder den sydvestlige del af parken, men det er kun ca. én gang pr. 100 år, der flyder vand (!) Vandet findes i jorden under de udtørrede flodlejer og giver liv til græs og spredte træer langs flodbredden. En sjælden gang imellem, om sommeren (når det er vinter i Danmark), løber der kortvarigt vand efter store spektakulære tordenbyer. Når det sker, er der fest for områdets dyr, som er på en evig jagt efter vand. I denne lille video viser en buskmand os en rod med vand, som han fandt i sandet under en busk i det tørre Kalahari nær Nhoma Camp, Namibia 2009:

Dyrerne

Der er et rigt og varieret dyreliv i Kgalagadi. Mest berømt måske de tre store kattedyr; løve, leopard og gepard (der findes ikke tigre i Afrika). I Kalahari trives løvernes konge, den sortmankede kalahariløve, som der findes ca. 450 af i Kgalagadi. Der er ca. 200 gepard og 150 leopard. Kattedyrene jagter bl.a. de mange store drøvtyggende klovdyr, antiloperne. Der er eksempelvis den blå gnu (blue wildebeest), der som andre gnuer kan kendes på skæg som en ged, horn som en ko og mane og hale som en hest :-) Der er også springbok, som kan kendes på det brede mørkebrune bånd på flankerne, og oryx (den sydlige oryx gazella callotis), med de spidse spydlignende horn, og rød koantilope (red hartebeest), med sort bred tegning fra øjne til næse, brunsorte lår og hvid rumpe. Der er brun hyæne (ca. 600) og den større plettet hyæne (ca. 375), som du kan læse mere om her. Endelig er der observeret mere en 200 forskellige fuglearter.

Oryx er særligt tilpasset til det varme og tørre klima i Kalahariørkenen. De tåler eksempelvis en temperaturstigning på hele 8,5 °C over normaltemperaturen, hvilket er ret enestående for pattedyr, så kropstemperaturen kan nå helt op på 46 °C. Det er, som oftest, mere end lufttemperaturen, så dyrene ikke længere modtager varme fra omgivelserne men afgiver varme og dermed afkøles. De kan øge iltoptagelsen og dermed nedsætte vædsketab gennem åndedrættet. De klarer sig flere dage uden vand.

Oryx nær Little Hunter´s Rest, Namib ørkenen, Namibia 2009

Nationalparken dannes

Kalahari Gemsbok National Park i Sydafrika blev oprettet i juli 1931. Formålet med parken var at beskytte vildtet, især Oryx, mod krybskytteri. Oryx, som på engelsk hedder "Gemsbok", lagde navn til parken. Efter 1. verdenskrig bosatte flere landmænd sig langs Auob og Nossob floderne. De kæmpede hårdt for at overleve på deres gårde i det barske miljø og tog på jagt sammen med biltong jægere langvejs fra, så der blev mindre og mindre vildt år efter år. Forud for oprettelse af KTP-nationalparken blev de fleste privatejede gårde købt op, og landmændene flyttede til et område syd for den nyetablerede park. Syv år senere, i 1938, blev Botswana Gemsbok National Park proklameret i det område, der dengang hed Bechuanaland. Samme år fik landmændene på Botswanas side, i alt 84 familier og 5000 husdyr, besked på at flytte til et område syd for parken. Ruinerne af en gammel bolig og flere grave ses stadig ved Rooiputs. Mabuasehube Game Reserve blev etableret i 1971 og senere indarbejdet i Gembok National Park i 1992. 

Siden 1948 har der været en uformel mundtlig aftale mellem det daværende Protektoratet Bechuanaland i Botswana og Unionen af ​​Sydafrika om at oprette et fredet område i de to landes tilstødende områder. I juni 1992 mødtes repræsentanter fra de sydafrikanske nationalparker (nu SANParks) og institut for vildt og nationalparker (DWNP Botswana) og nedsatte en fælles forvaltning til at styre området som en enkelt sammenhængende økologisk enhed. En forvaltningsplan blev udarbejdet, revideret og godkendt i 1997. Parterne blev enige om at samarbejde om turisme og dele parkens entré indtægter ligeligt. Den 7. april 1999 underskrev Botswana og Sydafrika en historisk bilateral aftale, hvor begge lande forpligtede sig til at styre deres tilstødende nationalparker som en enkelt økologisk enhed uden fysiske barrierer, selv om der er tale om en international grænse mellem to lande. Endelig den 12. maj 2000 åbnede præsidenterne fra Botswana og Sydafrika formelt det sydlige Afrikas første fredspark "Kgalagadi Transfrontier Park". 

Link til Kalahari historier/myter (engelsk)

Du kan læse nogle historier/myter fra Kgalagadi her