Tsunkwe
Lodge, den 31. juli. Sidste dag i Namibia
Klargøring af lejrplads:
Endelig når vi frem til
Onguma Bush Lodge Campsite, hvor lejrpladsen gøres klar til natten: Først
stilles mor og fars telt op på jorden – vi sover nærmest dyrene. Det foregår
ganske let og enkelt ved at 4 stænger samles på midten, hvorefter teltdugen
bindes op i toppen. På denne tid af året er der heldigvis ikke brug for
oversejlet, da chancen for regn er lig 0. Der er heller ikke brug for
pløkkerne, da bagagens vægt holder teltet på plads med mindre det blæser
usædvanligt meget. Vores ”bedrools” (to ruller med madras, lagen, dyne,
hovedpude og betræk) og tøjtasker flyttes fra bilen over i teltet. Herefter
foldes de fire magelige campingstole ud og stilles op omkring campingbordet
under markisen, som skydes ud fra den ene side af bilen. LED lygten kan tændes
under markisen, når det bliver mørkt, og køleskabet skal slukkes for natten.
Der tændes lejrbål og grillristen til madlavningen findes frem. Al mad findes i
køleskab, thermotaske og madtaske, og diverse køkkenudstyr findes i to andre
tasker. Brændet til bålet ligger i en taske på taget af bilen eller kan som
regel købes på stedet. Til slut foldes tagteltet ud og er klar til brug med det
samme. Her sover Thea og Laust – i noget mere sikker afstand fra dyrene (dog
ikke elefanterne, som de er på øjenhøjde med, men som går pænt udenom bilen!)
 |
| Lejrplads klargøres Onguma Bush Lodge |
Turen til Tsumkwe
 |
| Vejen til Tsumkwe 2009 Særdeles ensformig men god standard! |
Via satellittelefonen
anbefaler Duane fra Safari Drive, at vi gør stop i den lidt større by ”Tsumeb”
næste dag, hvor vi kan købe et nyt originalt Land Rover dæk, før vi krydser ind
i Botswana. Turen er i alt 420 kilometer, så det er vores længste stræk. I
Tsumeb nyder vi burger, milkshake og is i den hyggelige ”biergarten”, som vi kender
fra vores forrige tur til Namibia. Det fungerer som en fin lille
vitaminindsprøjtning før den meget lange, lige og øde vej til Tsumkwe, som
ligger i ”Bushmanland” på grænsen til Botswana. Da vi når sent frem, og det er
ved at blive mørkt, erstattes lejrpladsen hos buskmændene med den mere magelige
Tsumkwe Lodge – det vækker jubel hos børnene, da de opdager, at vi ikke skal
til at sætte telt op og besøge buskmænd efter 8 timers bilkørsel!
Spor i Botswana
Da vi næste dag krydser
ind i Botswana via en meget meget lille og øde grænseovergang, stifter vi
bekendtskab med vejkvaliteten i Botswana – den er uhyre dårlig! Dybe hjulspor i
sandet, huller og alverdens forhindringer. De 120 kilometer til asfaltvejen
bliver de langsomste 120 kilometer vi har prøvet, og vi når meget sent frem til
husbåden. Undervejs møder vi en bil med knækket akse – det minder os om, hvad
der sker på den dårlige vej, hvis man bliver overmodig. I det mindste kan vi
klare os i mange dage med vand og føde.
 |
| Grænseovergangen til Botswana På vej tilbage for at få stemplet Theas pas (det glemte de) På den positive side holdt vi mindst 5 ansatte beskæftiget i ca.1 time |
 |
| Hytte i Botswana Landskabet ændrede sig markant efter grænsen var krydset |
